Din indædte og meget detaljerede angreb på Mitchell i den ene sag ( naturligvis Chauvin ) og ikke Kyles må skyldes at du er uenig med Chauvindommen.
Det var da en mærkelig udlægning. Man kan da uden de helt store problemer stille spørgsmålstegn ved en jurors ageren og validitet, uden at man nødvendigvis sætter spørgsmålstegn ved dommen der afledes heraf. Det burde ikke kræve specielt meget abstraktion at komme til den konklusion.
Det er tydeligvis ikke det amerikanske retssystems uretfærdigheder du er ude efter for der er rigeligt at komme efter i begge sager.
https://www.yourtango.com/news/controversial-moves-kyle-rittenhouse-judge-has-made
Det kunne det sagtens være, men er det ikke. Igen, hvorfor agerer du udelukkende i absolutter?
Fordi jeg stiller spørgsmålstegn ved én juror i én retssag, så skal jeg gøre det samme i en anden retssag? Hvor mange retssager skal jeg gøre det i, før det går op i dit univers?
Samtlige af de pointer i den artikel er langt ude at skide, men jeg gider ikke at argumentere mod Isaac Serna-Diez fra Yourtango.com. Hvis du mener at der var noget uldent ved noget af det, så kunne du jo frembringe det eventuelt.
Igen, hverken Mitchell eller Schroeder havde nogen afgørende indflydelse på sagerne hvor beviserne i begge tilfælde pegede i den retning dommen faldt.
Ikke at jeg nødvendigvis er uenig, men det er jo ikke ud fra den anskuelse en evt. mistrial skal falde. Det håber jeg at du er med på. I så fald skal alle retssager færdiggøres før der fældes en mistrial, og sådan fungerer det ikke.