"Man skulle tro, at en sådan aldrig har haft større chance for at vinde valget; hvis ellers vedkommende har de rette kompetencer og meninger. Samt modet til at stille op."
Football, jvf. svaret fra FCKudenPC, så er det nok vigtigt at iagttage følgende faktorer:
1) De to historisk dominerende partier kan trække på en enorm industri af medieaktiviteter, vælgerundersøgelser, politisk indflydelse, eksorbitante kapitaldonationer , stærke historiske traditioner, mobiliseringskraft o.a. - hvilket positionerer deres kandidater særdeles eksklusivt i forhold til de alternative.
2) For at kunne kandidere seriøst mod de to etablerede partiers folk, skal du kunne mobilisere egne kampagner, gensvar på utallige kampagner rettet mod din privatperson og dit politiske projekt, indflydelse på mediedækningen af samme, betydelig kapital/donorer, netværksstyrke og ikke mindst faktisk kunne levere budskaber, som vil kunne trække mange vælgere til dit projekt.
3) Lovgivning og diverse reguleringer af amerikanske præsidentvalg påvirkes betydeligt af de to dominerende partier, som helt ned til placering af valgsteder etc. arbejder taktisk (primært mod hinanden). I dette terræn er alternative kandidater ofte prisgivet de vilkår, som de to store får landet i diverse valgdistrikter - og ofte kan dette i sig selv alvorligt forulempe den alternative kandidats generelle muligheder.
I mere end én forstand er den eksisterende, politiske elite i USA de facto omgivet af mekanismer og magtlag, som hindrer at udefra kommende aktører vinder afgørende indpas, hvormed kontrollen bevares. Og deraf følger uundgåeligt en betydelig grad af inverted totalitarianism (aka Wolin o.a.) i Guds eget land.
Steve, som TUW er inde på, forekommer slagsiderne ved en sådan eventuel taktik temmeligt omkostningstunge/risikable, men man skal vel aldrig sige aldrig. Ihvertfald har den fraktionerede ledelse, eller hvad det nu er, hos Demokraterne hårdt brug for at vinde tid (man befinder sig som bekendt mellem KH og lottokuponer, hvis Biden må vige). Trump generes næppe af at rampelyset er, hvor det p.t. er.
Og om ej så længe dukker Netanyahu op i Kongressen, inviteret af Republikanerne mhp. at ydmyge og udfordre Demokraterne/Biden yderligere.