Det er ikke gummisprog at komme frem til, at illegale indvandrere ikke er fuldt ud underlagt amerikansk lov.
Det er de da netop. Så længe de befinder sig på amerikansk jord er det jo faktisk kun amerikansk lov, der er gyldigt for dem, og hvad end lov der gælder for dem i et evt. hjemland er 100% ligegyldigt. Se evt. de juridiske rettigheder for indsatte på Gitmo.
Hvad der ikke gælder for illegale er mange af de privilegier, som amerikanske borgere nyder, men selvfølgelig er man ikke pludselig undtaget fra amerikansk lov bare fordi man krydsede grænsen ulovligt.
Jeg tror forfatnings fædrene havde svært ved at forestille sig en virkelighed, hvor Manuela ulovligt kravler ind over grænsehegn, skider en baby ud, og selvsamme baby så med største naturlighed er en amerikansk statsborger.
Har du rent faktisk slået op, hvornår der kom restriktioner på immigration til USA? Det tror jeg, du burde. Der var mig bekendt ikke noget grænsehegn, som Manuele kunne kravle over, og det ville ikke have været ulovligt for hende at gøre det, dengang den 14. blev skrevet.
Det er for så vidt så også ligegyldigt, men det er ikke alt der er skrevet i forfatningen, som den dag i dag er lov eller gyldigt - ellers ville sorte mennesker stadig tælle som 3/5 i forhold til repræsentation sammenlignet med hvide mennesker, og slavehandel ville stadig være lovligt.
Og det du nævner er jo så en af de store årsager til, at den 14. blev tilføjet. Det er mig bekendt helt normalt i lovtekst, at nyere lovtekst overskriver ældre lovtekst, såfremt de modstrider hinanden.
Men det her er en distraktion. Den amerikanske forfatning er gyldig i alle stater i USA, og den tager prioritet over alle lokale love. Føderale love i modstrid med forfatningen er ugyldige, lokale love i modstrid med forfatningen er ugyldige, og selvfølgelig er domme i modstrid med forfatningen, som den er tolket af SCOTUS, også ugyldige.
Og min pointe var egentlig bare, at uanset hvad forfatningen siger, uanset hvad du eller jeg eller diverse jurister kommer frem til, så er betydningen af den 14. hvad end SCOTUS vælger. Og de kan reelt vælge hvad end der passer dem, uanset hvad den historiske kontekst er eller hvad der giver mening eller hvad de fremtidige konsekvenser vil være. De står stort set kun til regnskab over for deres egen samvittighed.
Fordi det bliver der lagt vægt på i retsnoterne.
Hvilket er vigtigt for sagen i isolation, men tolkningen af den 14. er ikke gjort betinget af forældrenes situation. Dommen siger eksplicit og utvetydigt hvordan den 14. skal læses, og dermed er det slået fast, at sådan skal den 14. læses, indtil der enten er en ny forfatningstekst eller SCOTUS vælger at korrigere.
Den historiske kontekst er selvfølgelig også væsentlig.
Egentlig ikke. Det kan selvfølgelig være en spændende diskussion, men i forhold til hvad SCOTUS vælger, så er det næppe ret afgørende.
kunne næppe forestille sig en virkelighed hvor 10 millioner illegale indvandrere vader ind over grænserne relativt ubegrænset over en 4-årig periode, og hvor illegale indvandrere der bliver pågrebet ikke med det samme bliver udvist. Men det er den virkelighed, som Ark-dommens præcedens råder over.
Spændende. Betydningen af hvad teksten skrevet for 150 år siden afhænger af de konsekvenser, som teksten vil have i fremtiden. Er det ikke netop den tilgang, jer konservative originalister hader som pesten?
Derudover er det der anker-baby snak mig bekendt en myte. At barnet er amerikaner betyder ikke, at forældrene har lovligt permanent ophold. Og jeg skulle da mene, at menneskerettighedskonventionen gør det til en menneskeret at krydse grænser og anmode om asyl.
Og når du gerne vil have historie-vinklen, er det så ikke netop tilfældet, at stort set alle immigranter tilbage dengang hvor den 14. blev skrevet reelt var "illegale"? Folk som hoppede på en båd til USA, forsøgte at finde et arbejde, og så måske hen ad vejen blive naturaliserede borgere? Var det ikke stadigvæk tilfældet dengang i 1898? Men det var selvfølgelig ikke en illegal måde at emigrere til USA på dengang. Mig bekendt var det først en del år senere, at der kom kvoter på.
Jeg er i øvrigt enig i, at det er en lidt træls situation at stå i, at man ikke kan smide en masse fattigdomsflygtninge ud af landet uden potentielt at krænke de "amerikanske borgere", de har produceret i mellemtiden. Men det er nu engang sådan, den amerikanske lov fungerer. Og du klager jo ikke over det hver gang en galning med en semiautomatisk riffel gør noget tosset.
Men med alt det her sagt, så kan jeg også give dig lidt opmuntring:
Der skal kun fem stemmer til at fjerne birthright citizenship. Og der var 6 dommere, der i ramme alvor mente, at forfatningen faktisk giver præsidenten antaget immunitet i forhold til at begå forbrydelser, så længe det i en eller anden forstand er inden for præsidentens embede.
Dvs præsidenten må ikke selv gå ud på gaden og skyde en tilfældig person, men han må gerne beordre militæret til at gøre det. For ellers kan han ikke være tilstrækkeligt frygtløs og beslutsom. Den dom endte 6-3 i partifarver.
Så jeg tænker, der nok skal være flertal for, at børn af illegale ikke er amerikanere. Andet ville overraske mig. Det spændende bliver, om det er retroaktivt.