Fra Riskær. Hvis man vil have second eye på situationen.
Mens Europa klovner rundt og vrøvler om et virkelighedsbilled der er fastfrosset i tid, så foreslår Trump i går, at han vil have top-møde med Russerne og Kineserne, hvor de skal blive enige om at reducere omkostningerne til forsvar med 50%.
Men om Kineserne er villige til det, har jeg mine tvivl om. Men de kan sandelig bruge pengene til noget andet, som tingene er i Kina i dag.
Og for Putin vil det også flytte Rusland væk fra den afgrund, som førte til Sovjetunionens fald i 1989.
Og for Europa, vil det tillade en mere normaliseret omlægning af vort forsvar så vi kan stå på egen ben, men uden ´war mongering´, som vi får smidt i hovedet af NATO Generalsekretæren, vor egen Forsvarsminister og Statsminister på daglig basis.
Og hvis vores håbløse politiske ledelser i Danmark og EU eller kan begribe hvad der sker, så er dagsordenen jo reelt at gå tilbage til München sikkerhedskonferencen i 2007, og se på, hvad der skal til for at deeskalere og normalisere forholdet til russerne. Det vil gøre vore befolkninger en stor tjeneste.
JD Vance gav en øjenåbner i en tale i dag til de samme politiske ledere på årets sikkerhedskonference i München.
Han brugte ikke et sekund på Ukraine der er en ´lost cause´ i den ny amerikanske administrations øjne. Koldkrigs mentaliteten skal udryddes og der skal tænkes i fælles værdier i stedet.
For amerikanerne er det tilsyneladende langt vigtigere at få normaliseret og ro på relationerne i en ny multi-polær verdensorden. Og det har vi haft brug for i meget lang tid.
JD Vance gjorde det også klart, at oprustning i Europa for oprustningens egen skyld ikke giver meget mening, hvis man ikke er enige om hvad det egentlig er der skal beskyttes.
Og netop her rejser han det afgørende spørgsmål:
Er der overhovedet balance imellem den politiske magtelites dagsordener og befolkningernes ønsker i Europa.
Og: Er der overhovedet et fællesskab imellem de værdier man nu arbejder hen imod i USA og dem der administreres i Europa.
Vi er heldigvis forskellige fra amerikanerne, og meget af det de roder rundt med er deres egne, selvskabte problemer.
Men det vi skal forstå er, at der skal en helt ny dagsorden på bordet.
Ikke en hændervridende og sukkende Mette Frederiksen der forbereder vort land på alverdens farer der er fortænkte, men en positiv, ny start, der aktivt vil arbejde for et fredeligt og samarbejdende Europa, og et Europa der skaber sin egen polaritet, men hvor ressourcer bruges på udvikling, de-regulering, innovation og konstruktiv dialog med vores to store naboer: Rusland og Tyrkiet.
“Der var andre der trak mer' end jeg”