Snak

"Det var dog mere Riskærs langsigtede og overordnede analyse af verdenssituationen og Europas rolle i den såkaldte verdensorden der var interessant."

Det tænkte jeg da nok, og hans vurdering af hvad Europa bl.a. bør fokusere på er bestemt relevant. Men hvis vi siger at verdensordenen er defineret ved 1) de faktisk gældende/vedtagne internationale love og 2) den faktiske magtdistribution blandt verdens institutioner og magter, så er vejen mod en verdensorden, som konsistent understøtter stabilitet og fredeligt samarbejde, nok en anelse længere end 4 år. Dette udelukker imidlertid ikke at Trump´s manøvrer kan være et skridt i denne retning, men jeg tillader mig at tro at Trump-administrationen udelukkende sætter den nuværende kurs fordi man er klar over at de faktiske styrkeforhold og risici knyttet til konflikten med Øst er lidt mere graverende end Biden-administrationen og dens neoliberale, vestlige/europæiske støtter har lagt til grund (ergo af nød, ikke af lyst).

"Vance fisker bare i rørte vande og polemiserer tilbage mod det som de opfatter som det europæiske parnas."

Det har du muligvis ret i - hvilket vel viser at anliggendet (lovmedholdelighed og demokratiske principper m.m.) principielt ikke tages alvorligt af hverken den europæiske eller den amerikanske elite - hvilket de facto udsætter det globale samfund for pres, og stiller Vesten i et utroværdigt lys. Og dette handler faktisk hverken om etik eller moral, men om pålidelighed/stabilitet, hvilket også er en betydende faktor i det internationale samarbejde (eller fraværet af samme).

Hvis du ikke har overværet diskussionen mellem Kellog og flere europæiske toppolitikere, som gerne vil fastholde den militære kamp, ved München-konferencen, kan den overværes hér: https://www.youtube.com/watch?v=lJGT-ik2eDI&t=1613s

Stifteren af Rasmussen Global fik i går mikrofontid på dansk TV - og han mener at Europa bør tage sig sammen og holde op med at tude over Trump´s tiltrædelse. Vi bør stå på egne ben og bringe vor økonomi på krigsfod ... samt yde bidrag, som bringer os ind i beslutningskredsen iht. Krigen i Ukraines fremtid. Vi har suttet længe nok på fredsdividenden, mener han. Rasmussen Global´s stifter har ikke ændret syn på ret meget siden han inviterede os med til Irak i 2003, men han har muligvis ret i at vi ikke kommer udenom at bringe økonomien på en vis krigsfod, hvis vi skal realisere planen om at drive den såkaldt nødvendige strafpædagogak overfor the Putin. Og hvad ville danskerne mon egentligt mene om dette? Krigsfoden vil koste dyrt og er jo bestemt ikke nogen garanti for at vores pædagogiske linje lykkes, og der vil nok gå nogle år før den kan realiseres. Fra dansk side står vi p.t. med så ringe operative ressourcer, at vi dårligt nok kan løse vore ret marginale fredstidsopgaver i Baltikum.

Og i Ukraine pløjer og myrder russerne sig igennem Donbas, mens Zelinsky-regeringen står med manpower- og mobiliseringsudfordringer samt udsigten til at et aktuelt ret inkapabelt Europa skal overtage ansvaret for at drive straf-pædagogakken overfor Putin/Rusland videre. Kallas har da også mere eller mindre utvetydigt ytret at man vil modarbejde en aftale, man politisk ikke er enig i ... og det grundlæggende argument, såvidt jeg forstår, er at russerne vil angribe Europa, når de har brudt en fredsaftale med USA og taget hele Ukraine. Det siges mig bekendt ikke særligt højt, men rationalet er jo at Trump er en nyttig idiot, hvis ikke værre - og når han gentagne gange optræder som idiot, opstår der i manges øjne en betydelig konsonans.

@fck

Jo måske.

Indvandrerne er glade for status quo.

De dovne vil gerne have mere rigdom. Vel at mærke uden at røre en finger.

De stemmer i god tro. De rige bliver rigere.

De rige derovre stemmer med fødderne.

Wanks

Lidt flere pointer fra Riskær særlig om DK. Ikke min stil med den hårde retorik men indholdet er jeg meget enig i.

"Vor regeringsledelse trådte ud til et ´door-step´ (pressemøde) i går i München.
I mørkt tøj og med foldede hænder - ansigterne i alvorstunge folder - mindede de mest om alt om ledelsen i en større bank der nu måtte underette aktionærerne om store tab og hensættelser.
Og det værste er, at de, vist ikke engang, selv har forstået det endnu.

De begriber ikke at USA og Rusland ikke har den mindste plan om at inddrage EU i de kommende forhandlinger i Saudi-Arabien, da disse forhandlinger ikke alene drejer sig om fred i Ukraine.

Russiske kommentarer til telefonsamtalen med Trump kunne i går berette, at der var en ´bred vifte´ at spørgsmål der blevet berørt, herunder normalisering af samhandel og investeringer.

Altså at Trump vifter med muligheden for at opløse sanktions regimet og dermed hæver indsatsen for russerne til det maksimale.

Sammenholdes det med at mødet er lagt i Saudi-Arabien, så kan det forudses, at en del af hele denne ligning er - og bliver - løsningen af det Iranske spørgsmål.
Før det er løst, kan der ikke blive lagt en endelig exit-strategi for Palæstina konflikten og hvilken vej skal man gå i Iran ? Det vides ikke endnu, men det skal russerne og sauderne hjælpe med. Jeg har berørt dette tema mange gange.

Den franske præsident Macron har så indkaldt til et møde i Paris i morgen.
Det er hvad man vel kan kalde et ´taber møde´, hvor man vil spilde tiden på at himle op om, at man ikke er med i ´fredsforhandlinger i Ukraine´, og tilsyneladende uden at man har fattet at det kommer man ikke. Og at Europa selv har klokket rundt i hele den sag, og derfor ikke samtidig skal stå i vejen for en løsning af den.
Og hvis der er noget amerikanerne - klogeligt - ikke ønsker, så er det taberholdet af Macron, Tusk, Van der Layen og store Frederiksen og lille Rasmussen fra Danmark, skal ind og blande sig i geo-politiske problemer.

Ukraine kommer helle ikke med. Jeg har tidligere gjort rede for, at en våbenhvilke nødvendigvis vil udløse krav om folkeafstemning i Ukraine, og før den er færdig, er der ingen at snakke med, når det kommer til en egentlig fredstraktat.
Det sidste amerikanerne skal bruge Zilenskyy til er at lave våbenhvilken, og så er han i praksis historie.

Herhjemme ville vor helt håbløse regeringstop også være historie, hvis der var et funktionsdygtigt parlamentarisk system med respekt for befolkningen.
Lars Løkke står - gravalvorligt - og gentager at intet kan forhandles uden Ukraine ved bordet.
Det er jo komiske Ali det der.
Fatter manden ikke, at Ukraine genskabes ved et nyvalg og i en ny statskonstruktion, der afpasses landets egne sikkerhedspolitiske interesser fremadrettet.
Og det er samme logik der bevirker, at alt Zilenskyy snak om ´europæiske sikkerhedsgarantier´ slet ikke kan tillægges nogen betyddning før vi kender slut-facit af en fredsafslutning.
Formentlig vil den blive skruet sammen på en sådan vis, at det sikkerhedsbehov Ukraine har fremadrettet, uden problemer, kan - og bør - løses af deres eget veltrænede og krigsvante forsvar.
Danmark har ikke kunnet samle en brigade på 1.000 mand i snart 5 år, og i EU har man i 10 år ævlet om en ´udrykningsstyrke´ på 5.000 mand, der heller ikke er blevt til noget som helst.

Så at Frederiksen tager til taber-møde med Macron i morgen er direkte dumt. Især med kæmpe strategiske interesser for Danmark vis-a-vis USA (Grønland) og Rusland (nabo).
Man aner ikke hvad der sker.
Man forstår ikke at man er efterladt på perronen med posen i hånden.
Man begriber ikke, at dem man vil skal inddrages, ikke bliver inddraget fordi deres tid er forbi.
Og aller mest komisk: Ingen af mødedeltagerne - inkl. Macron selv - indser åbenbart at deres eget politiske virke er kompromitteret - og de ender på voksmuseum med Bush Jr, Blair og Anders Fogh-Rasmussen."

Samt dette.

“Så blev vi så kloge (Paris-topmødet i dag/Ukraine):

I sædvanlig EU-lingo blev konklusionen ´at man ikke ville afvise fredsbevarende styrker, men at forudsætningen er at USA medvirker på forskellig vis´.

Det der her siges på almindeligt dansk er:

Fredsbevarnede styrker er godt nok ikke noget vi kan klare i EU-regi. Og slet ikke i ´hestesko landene´.
Men det kan vi jo ikke sige til befolkningen ovenpå alt det vrøvl vi selv har fået sagt, så nu gør vi det afhængigt af amerikansk deltagelse.

Og at gøre det afhængigt af amerikansk deltagelse er jo direkte at anse os alle for at være komplet idioter, når vi ved med sikkerhed, at det netop er hvad amerikanerne ikke vil.

Man må håbe at ´taber´ politikerne (Starmer, Macron og Frederiksen) i stedet har brugt tiden på er at indse, at Trump-Putin laver en Churchill-Stalin aftale.
Den vil skulle stabiliseres af de godterier Trump smider over bordet til Putin (væk med sanktioner, investeringer, med i G8 m.v.) og dermed er der opbygget en de-facto sikkerhed for at russerne holder sig på måtten. Og igen træder ind i det internationale samfund - back to year 2000.

I mellemtiden må man tage sig til hovedet over de politiske amatører der forvildet vrøvler om fredsbevarende styrker og russiske angreb ind i NATO.
Det er i bedste fald dumt, og i værste fald manipulerende.
@LiberalAlliance må glædes ved at være kommet i selskab med @radikale og @Enhedslisten 🤣

Og medierne: De fortsætter med deres grinagtige dækning med et par forskere (der ikke ved meget om real politik) og kommentatorer der hænger i samme rille.

Frederiksen prøver at bruge dette til at sælge sit behov for øget forsvar.
Øget forsvar er altid godt. Men stop med at bilde befolkningen ind, at det har noget at gøre med Putin og Rusland.
Det har noget at gøre med at skiftende regeringer - især de to Frederiksen regeringer - har været så optaget af deres egne dagsordener, at de har glemt at styre butikken herhjemme. Og det er grunden til at vi er kommet bagud.

Så når Frederiksen siger at ´det er træls af vi er tvunget til dette´, så har hun helt ret: ´Træls´ fordi hende og flere EU-politikeres mani med at tale kriser op - i stedet for at tale dem ned - har bragt os ud i en situation, hvor vi nu skal klare os alene.”

Bare lige for at sige det helt jordnært, Wanks.

USA tager selvfølgelig ansvaret for at fredløsningen er reel, sikker og permanent. Så man ikke kommer i en tilsvarende situation igen. Og det medfører at det betyder mindre hvad der sker fremover i Europa rent militært. Derfor vil det i længden ikke give mening med et større europæisk forsvarsbudget for at forsvare noget der allerede er sikkert. Det hindrer selvfølgelig ikke aksen Starmer, Macron, Frederiksen i at tale et militært behov op nu og bruge penge på det. Men dels vil det projekt naturligt hurtigt tabe luft af sig selv, dels vil de europæiske lande ikke vil kunne holde sammen om voldsomme indsatser i længden, hverken i forhold til egne oppositioner, der snart bliver regering (Tyskland) eller befolkninger ved kommende valg. Med Riskærs ord bliver det klart udstillet som lidt latterligt at se lande som Danmark rende rundt og være meget engagerede i et projekt der er ganske unødvendigt. Her ser jeg selvfølgelig bort fra risikoen for at Mette F vælger på egen hånd at puste til en Ruslands-ild og eskalere konflikten. Det tror jeg simpelthen ikke Tyskland og Frankrig eller USA for den sags skyld ville acceptere, selv hvis hun havde de tanker og jeg ville også tro og håbe at Folketinget stoppede hende. Men jeg er ikke så meget i tvivl om hendes drift mod det desværre.

Det er da en mærkværdig fascination for hvad Riskær mener.

Han har da selvfølgelig en mindre politisk karriere bag sig, trods alt.

Du kan jo prøve at se hvem der følger ham.

"USA tager selvfølgelig ansvaret for at fredløsningen er reel, sikker og permanent. Så man ikke kommer i en tilsvarende situation igen. Og det medfører at det betyder mindre hvad der sker fremover i Europa rent militært. Derfor vil det i længden ikke give mening med et større europæisk forsvarsbudget for at forsvare noget der allerede er sikkert."

Nu kunne jeg spørge om det historisk ikke tidligere er sket at Europa og andre kontinenter/stater bruger midler på meningsløse forehavender, men i stedet vil jeg spørge hvordan det skal lykkes Trump-administrationen at gøre en aftale med russerne permanent? Jeg er helt med på at et genoptaget samarbejde med russerne, herunder ophævelse af sanktioner m.m., vil kunne bidrage til en pausering af konflikten/krigsudviklingen – og at Trump-administrationen umiddelbart vil være forpligtet af en aftale … men dels kan man vel næppe garantere at neoliberale kræfter ikke vinder magten i USA indenfor føje år - og dels er der risiko for at Ukraines (nye?) regering ikke vil anerkende en fredsaftale, som ligger langt fra dens hidtil erklærede krav. Forankring af en fredsaftale i FN, hvilket slet ikke er på Trump-menuen, tror russerne ikke på, jvf. Minsk II-resolutionens skæbne, så der foreligger ergo en betydelig risiko for at russerne ikke ser andre muligheder end de militære for at opnå en grad af permanent sikkerhed - specielt hvis en fredsaftale medfører at Ukraine gives sikkerhedsgarantier fra Vesten/Europa (man har muligvis allerede én med UK), subsidiært supporteres op i en volumen, russerne ikke bryder sig om. Dette vil de kommende uger formentligt give nogle svar på.

Og så er der Kina/BRICS, som russerne næppe vil vende ryggen til i forventning om et stabilt samarbejde med Vesten. Jeg mangler denne del i skrivet fra Riskær, herunder at kineserne vil se risikoen for at USA har ambitioner om at splitte BRICS (man masserer også heftigt indernes ryg, ligesom brasilianerne kan blive drevet ud i en vaklen). Så vidt jeg ved har russerne allerede forlods afvist at vige fra alliancen med kineserne - og så er der Iran-spørgsmålet, hvor amerikanerne har brug for russernes og saudiernes massage ... og hvor prisen for saudierne kan blive normalisering med Israel uden at deres krav om en palæstinensisk stat indfries. Men Trump’s luftning af en ny atomaftale med iranerne er taktisk velanbragt i sammenhængen - og saudierne kan opleve en ny æra som geopolitisk fredsfacilitator i en dans med Trump, foruden diverse investeringseventyr. Så måske vil prinsen atter betale ved kasse 1.

I øvrigt demonstreres de neoliberale, europæiske magters inkompetence endnu en gang; en stribe af begivenheder/udviklinger har man været ualmindeligt ringe til at anticipere og forberede sig på … senest demonstreret ved Paris-panikken og det sløje udkomme (som siden er toppet af Starmers tilsagn om tropper til Ukraine, efterfulgt af Macrons afvisning af sligt). Om deres tid, forstået som den neoliberale æra, er forbi, ved vel ingen endnu. Men hvis bl.a. Rubio seriøst mener, og kan sætte handling bag, at en ny sikkerhedsarkitektur i Europa er på vej, så får man muligvis taget et skridt, der ikke let lader sig rulle tilbage. De fire fokuspunkter, Rubio forleden meldte ud i Riyadh, sætter i hvert fald en pragmatisk kurs – men dennes resiliens afhænger i høj grad af om man kan presse et europæisk medejerskab frem … og/eller at Ukraines politiske magthavere kan modereres (samt bevare kontrollen over landets væbnede militser m.m.).

”Det hindrer selvfølgelig ikke aksen Starmer, Macron, Frederiksen i at tale et militært behov op nu og bruge penge på det. Men dels vil det projekt naturligt hurtigt tabe luft af sig selv, dels vil de europæiske lande ikke vil kunne holde sammen om voldsomme indsatser i længden”

Den sidste del er jeg næsten enig, men europæerne kan der tjenes enorme summer på; ikke blot ved salg af dyr energi m.m., men bestemt også ved at opruste dem (mange kontrakter er allerede høstet, men endnu flere er i pipeline). Trump-administrationen er næppe helt utilfreds med at krigsfeberen og procentøgningen raser blandt europæiske beslutningstagere, fordi man forventer at kunne bevare kontrollen med hele arrangementet via NATO-instrumentet. Men den europæiske situation er styg, særligt hos tyskerne ... som kan få et kompliceret udfald af det forestående valg, og foruden en ramt økonomi nu har nået ca. 12 mio tyskere på fattigdomsgrænsen. Der bliver nok snart stemning for endnu en dæmning, og diskussionen af skrotbunken på bunden af Østersøen er ikke helt forsvundet.

"Det er da en mærkværdig fascination for hvad Riskær mener."

Riskærs person er larmende uinteressant, men han fletter nogle analyser fra flere internationale, klassisk liberale og konservative eksperter, og bl.a. derfor er hans indkast relevante at forholde sig til.

USA tager selvfølgelig ansvaret for at fredløsningen er reel, sikker og permanent.

Nej.