Lidt “status” fra Riskær
Lidt opfølgning våbenhvile/Ukraine:
Mens Mette Frederiksen tumlede rundt i et tog i Ukraine i går, så fortsætter forhandlingssporet i høj hastighed kan man forstå. Det er imellem USA og Rusland og en våbenhvileaftale ventes ´indenfor kort tid´ (læs et par uger).
Præsident Macron havde valgt at tage til Washington i stedet for Ukraine, og der holdt han et - bemærkelsesværdigt - langt (og åbent) - pressemøde med Trump, der var ret usædvanligt af karakter: De to præsidenter sad - lidt for åbent tæppe - og ´pudsede´ synspunkter af. Ret underholdende.
Europæerne - og Zelenskey - fastholder stædigt, at der er ingen holdbar fred uden styrker på jorden.
Der tales nu om at der skal udstationeres 30.000 EU soldater.
Trump på sin side fastholdt, at det efter hans opfattelse slet ikke er nødvendigt, men hvis Europa gerne vil det, så for hans skyld ingen alarm.
Putin skulle også have godkendt ordningen, men så er det FN-agtige fredsbevarende styrker uden mandat til at ´blande sig´, og det morads vil mange af jer huske gik frygteligt galt på Balkan (også for danske styrker).
Og man slipper aldrig af med det (der er stadig styrker på Balkan). I skal være skarpe på forskellen, da det signallerer meningsløsheden. NATO kamptropper (og NATO infrastruktur) er udelukket, som det står nu. Og Trump viste ingen appetit på at blive en del af - hvad han antageligt - bedømmer som politik mere end militær nødvendighed. Den hænger Ursula von Leyen & Co selv på.
Vi må se i øjnene, at Europa og vores politikere, er dem der taler for militarisering af ´en varig fred´, og jeg må indrømme, at min fortolkning af det er, at kun derved undgår de politiske ledelser - herunder også i Danmark - at blive totalt til grin.
For når våbenhvilken er på plads, så følger de territoriale aftaler hurtigt efter, og så overtager ´business as usual´ det meste: US investeringer i minedrift i Ukraine, og øget samhandel imellem US og Rusland. For uden EU ´fredsbevarende styrker´, vil det for vores befolkninger i Europa stå pinligt klart, hvor meget vi har dummet os ved at satse på eskalerende krig i stedet for bevarende fred. Og det er hvad vores egne politikere forsøger at manipulere igennem.
Ideen om at der under våbenhvilken skulle holdes valg, er afvist af Zelenskey. Det implicerer at han formentlig vil opretholde undtagelsestilstand i landet under våbenhvilen, hvilket burde være unødvendigt - og også uønskeligt. Der kan nemlig ikke holdes valg i Ukraine under undtagelsestilstand.
Til gengæld har Zelenskey tilbudt at træde tilbage når våbenhvilken afløses af en fredstraktat. Men det er jo ´smartness´ og ´spin´, da en fredsaftale automatisk opløser undtagelsestilstanden, og så skal der alligevel udskrives valg, da man ikke har afholdt dem som man ellers skulle.
Så det tilbud er ikke meget værd, og ingen af de to præsidenter valgte at spilde tid på den del.
Så ´de voksne´ er ved at fixe elendigheden, og mens det hele er ved at blive løst, fik Danmark lige brugt yderligere 2,4 mia i bidrag til Ukraine i går.
Her melder sig et spørgsmål vi skal have dykket ned i når dansk valgkamp starter:
På pressemødet i går forklarede Macron at Europa - som gennemsnit - ikke blot har ydet tilskud, men også lån til Ukraine. Omkring 40% som lån.
Jeg glæder mig derfor til at få bekræftet, at 24 mia af de 60 mia som Frederiksen & Rasmussen har brugt på at spille ´Risk´, er sikret som lån og ikke bare som gave til Ukraine. Hvad gætter du på ? :-)
“Der var andre der trak mer' end jeg”