Snak

Dame, de stemte imod sammen med amerikanerne.

"Men er vi ikke ved at bevæge os forbi det punkt netop? Altså til en efterkrigstid hvor vi må kigge fremad snarere end tilbage?"

Selvfølgelig, Steve,, men vi må vel aldrig glemme de strukturelle og historiske analyser, som ofte udvider vort udsyn til hvad der også (herunder strategisk) muligvis sker, mens sceneshowet sner? Bakspejl plejer ikke at hindre en fornuftig fremdrift, og normaliseringer/fredsforsikringer er historisk jævnligt blevet brugt som led i dubiøse (nød)strategier.

"Du har ret i dit tidligere indlæg at ingen kan hindre EU i at poste penge i selv det mest unødvendige projekt men jeg har svært ved fx at se EU gå enegang og fastholde et højt konfliktniveau, sanktioner mv. i længden bortset fra selvfølgelig for at få amerikanernes fortsatte opmærksomhed og hjælp bl.a. via NATO."

Afgørende er det vel om der er en anden eller flere potentielle gameplans; det er f.eks. ikke vanskeligt at se en række elementer fra diverse blueprints, herunder Project 2025, i Trump-administrationens aktioner - og der er jo rigeligt med ambitioner om at europæerne både skal gældsætte sig for at ruste op og i passende omfang tage del i indramningen af Kina. Men som tidligere skrevet kan det være at du og andre får ret i at Trump et al og baglandet seriøst, og under indtryk af de ændrede geopolitiske styrkeforhold, ønsker at udskifte full spectrum control-paradigmet med en såkaldt imperial spheres of influence-orden, og dette kan vel blive et skridt mod fred og stabilitet. Men det kræver nok at især kineserne indgår en stribe kompromisser, hvilket en håndgranat mod Taiwan og et velvilligt foldet Rusland kanske kunne sætte i rul.

"Der er vel også de lukrative genopbygningskontrakter som DK gerne vil være del af og kan de kombineres med et højt konfliktniveau?"

Jeg er ikke sikker på at der i Danmark tænkes så strategisk, men hvis der bliver en fredsplan som tilgodeser russernes territorialkrav, er de fleste genopbygningsforretninger alligevel på russisk kontrolleret side. Og for amerikanernes vedkommende kan åbningen af samarbejder/forretning/normalisering med russerne give fordele, mens europæerne har forankret sig så dybt i Ukraine-konflikten at kun flere magtskifter i toneangivende EU-lande (lex bl.a. Sachs´s analyser og Riskærs fragmenterede gengivelser) kan ændre på at man gerne fører kold krig mod Rusland, trods en evt. amerikansk aftale ... og hvis man altså kan trække på NATO´s/amerikanernes militære infrastruktur. Mange hvis´er knytter sig til sammenhængen - for mig at se. Plus en stribe ubekendte.

Så fik Trump-administrationen landet en mineralaftale, som ikke modsvares af sikkerhedsgarantier til Ukraine, men åbner for at Trump reciterer at han hjalp ukrainerne med Javelins ... og at aftalen kan være alt fra flere hundrede mia dollars til ´who knows´ værd. Ukraine har nu, oplyste han, mulighed for at kæmpe videre, thi en fælles fond vil blive dannet.

I Rusland undrer man sig (muligvis) en smule, mens man også tilbyder amerikanerne lukrative mineralaftaler fra såvel eget som erobret territorium i Ukraine ... og minsandten om ikke også EU har smidt sig ind i mudderbrydningen med sit eget forslag om en mineralaftale med Ukraine. Nasty business, ville Trump sikkert selv have kaldt udviklingen, såfremt han ikke havde været del af den.

Vil man dele Ukraine ud eller hvad er deres plan? Og ja, ikke overrasket over at USA og Israel stemmer ens. De var vidst også de to eneste lande der stemte imod at mad var en menneskeret. Ellers kan de jo ikke sulte Palæstinenserne, som de gør.

https://community.whattoexpect.com/forums/hot-topics-1/topic/in-2021-the-us-and-israel-were-the-only-countries-to-vote-against-a-united-nations-committees-draft-that-asserted-food-as-a-human-right-160847550.html

Det var endda under Biden, så det er ikke fordi at det kun er et Trump problem.

FN vedtager, at "there is, in fact, such a thing as a free lunch".

En af de mest The Guardian artikler, jeg længe har læst.

https://www.theguardian.com/environment/2023/nov/09/united-nations-right-to-food-us-hunger

Experts say schools with free meals have fewer disciplinary problems and tend to have higher test scores.

Trump kan simpelthen ikke huske, at han har kaldt Zelenskyj for en diktator. Det er vel også efterhånden ved at være en uge siden, han gjorde det. Er han ved at blive til Sleepy Don?

Den forsøgte de Demokratiske medier sig jo også med under seneste valgkamp, da Trump var kommet op mod den yngre Kamala... Som sjovt nok var nomineret, fordi de samme medier efter den katastrofale TV-debat ikke længere kunne skjule, at Biden var senil.

I 2019 var der de 230 prominente psykiatere, som fjern-diagnosticerede Trump.

https://www.independent.co.uk/news/world/americas/us-politics/trump-george-conway-anti-psychopath-election-b2634614.html

I 2017, 1200.

https://www.independent.co.uk/news/world/americas/donald-trump-dangerous-mental-illness-yale-psychiatrist-conference-us-president-unfit-james-gartner-duty-to-warn-a7694316.html

I begge tilfælde et brud på den såkaldte Goldwater Rule.

Men hvis man bliver ved med at forsøge, skal påstanden jo nok blive sand på et tidspunkt. Manden er trods alt 78.

På tværs af de store partikoncerner/interne interessesfærer kan magterne i USA enes om at man bør skifte vægten mod Kina, inden det evt. bliver for sent.

Hvis det hele handler om Kina, virker en tilbagetrækning af militær støtte til Ukraine modstridende. Når Xi har Taiwan i sigtekornet, er der få ting, der fungerer som en bedre afskrækkelse end påmindelsen om, hvor meget skade amerikansk udstyr fra 90´erne – der ellers var på vej til skrotbunken – kan påføre en angiveligt moderne hær. En fredsresolution, der giver for meget væk til Rusland, vil måske glæde de europæiske pacifister, men uundgåeligt føre til et stærkere Kina, qua en styrkelse af de økonomiske og militære bånd mellem de to, samt øge sandsynligheden for væbnet konflikt i det Sydkinesiske Hav. Og når det sker, vil det være på Kinas præmisser.

I denne sammenhæng virker den pludselige lukning af USAID´s humanitære operationer også som et selvmål. Ud over at underminere årtiers opbygget goodwill, efterlader det et vakuum for Kina til at udvide sin bløde magt i dele af Latinamerika og Asien. Afrika har allerede været i færd med at skifte alliancer takket være flere års kinesisk investering – og det har sikkert ikke hjulpet at kontentet har blevet at blive afvist som en samling a lortelande.

Så dine påstande om, hvad man kunne forvente at høre til Ægte Thanksgiving Dinners om den woke Elmer Fjot fra Minnesota, var måske bare en fælde, du lagde ud for at game markedet? Smart.

Altså, jeg er smigret over, at noget jeg skrev sidste sommer stadig fylder så meget hos dig, men desværre kan jeg ikke gengælde det, da jeg ikke tænker så meget på dine indlæg.

Det var vel vores seneste interaktion og stadig et godt eksempel på, hvor lidt føling du har med det land, du mener at kunne belære os andre om.

uundgåeligt føre til et stærkere Kina, qua en styrkelse af de økonomiske og militære bånd mellem de to

Hvis noget har ført til et stærkere Kina er det Vestens sanktioner mod Rusland.

I denne sammenhæng virker den pludselige lukning af USAID´s humanitære operationer også som et selvmål.

USA mister goodwill i Vesteuropa på den konto, men næppe i Det Globale Syd, overordnet set, for der er man godt trætte af moralprædikenerne (i modsætning til kinesernes investeringer).

"Vil man dele Ukraine ud eller hvad er deres plan?"

Dame, indtil videre ser det ud til at Trump-administrationen skræver over situationen; Ukraine vil man gerne handle med/kontrollere økonomisk ... og man støtter i høj grad at Europa ruster op og tager ansvar for konflikten med Rusland, herunder stiller med fredsbevarende styrker, hvilket russerne klart har modsat sig. Imens åbner man selv døren for russerne og drøfter handelstilbud, sanktionslempelser o.a., og hvad den langsigtede plan med manøvren er, kan ingen vide - men de initierende skridt giver rum for lidt af hvert.

Muligvis er ønsket at skabe holdbar fred med russerne - muligvis er det nu Europas tur til at deale med russerne, mens man selv tager en pivot to China. Tjek f.eks. Project 2025, hvis sigtelinjer rimer på udviklingen; som skrevet kan det langtfra udelukkes at ambitionen fortsat er full spectrum control, med imperials spheres of influence (fra en såkaldt styrkeposition) som bagdør. Men med Trump´s totalteater på køleren er den aktuelle modus operandi at kaste håndgranater, agere uforudsigeligt/upålideligt og aktivere kræfterne hos mod- og medparter, hvilket slører udsynet til realpolitikkerne gevaldigt. Skiftet fra Biden-administrationens forlorne og idealistiske vinduespyntning er markant, hvis vi ser bort fra at Trump et al også til tider sentimentaliserer deres bevæggrunde/motiver.

I øvrigt enig i at USA/Israel-aksen holdes i hævd på tværs af det politiske spektrum i USA, men man kan næsten sige det samme om konfliktsynet på Rusland og Kina (som man bl.a. derfor historisk har søgt at holde adskilte).
_______

"Hvis det hele handler om Kina, virker en tilbagetrækning af militær støtte til Ukraine modstridende."

npl2, også hvis det sker i et tempo, som bringer den europæiske oprustningsinvestering i konflikten i nærheden af omgangshøjde? Omvendt forekommer det i en dels øjne ret modstridende at den amerikanske forsvarsminister taler dunder om at Europa skal opruste voldsomt og tage ansvaret omkring Ukraine-konflikten, når man angiveligt er i færd med at løse problemet med de direkte aktører.

"En fredsresolution, der giver for meget væk til Rusland, vil måske glæde de europæiske pacifister, men uundgåeligt føre til et stærkere Kina"

En fredsaftale med russerne vil givetvis fordre en del indrømmelser fra sidstnævntes side; den megen snak om at Trump vil give russerne hvad de beder om, er helt ude af sync med realiteterne. Amerikanerne (og Ukraine, hvis det kommer så vidt) vil absolut gå efter hvad der kan opnås, og det ved russerne udmærket. Og kineserne vil ikke blive styrket af at russerne får nye/gamle interesser i relation til USA, som ikke lægger megen skjul på at man har diverse planer med inderne, iranerne og brasilianerne (dvs. flere BRICS-elementer). Dette vil strategisk udfordre kinesernes position, men indtil videre søger de også at tage højde for lidt af hvert, herunder støtter de at amerikanerne tager initiativ til fred i Ukraine.

"I denne sammenhæng virker den pludselige lukning af USAID´s humanitære operationer også som et selvmål. Ud over at underminere årtiers opbygget goodwill"

USAID har et humanitært renommé i Vesten, men i mange andre egne af verden forbindes det med soft power og infiltration m.m. (spørg f.eks. på Cuba og flere steder i Latinamerika, Afrika m.v.). Og så vidt jeg kan se vil dele af USAID blive bevaret, men underlagt andre og mere direkte styringsmekanismer for den udøvende magt, hvilket går hånd i hånd med skiftet mod hard (instant) power som offentlig trosbekendelse.