1) USA som havende en maalrettet indvandring
Eftersom der ikke var en indvandringslov foer 1875 er det svaert at see hvordan en ikke-eksisterende lov om indvandring skulle have vaeret specielt maalrettet.
2) Richwine
Jeg tror ikke der er nogen der benaegter eksistensen af iq konceptet som saadan, ej heller at det som maalt viser forskelle mellem befolkningsgrupper. Problemet er at folk ikke forstaar hvad iq er, hvordan det maales, hvilke kulturelle kontekster som favoriserer maalingen af iq, og hvordan det forholder sig til nuvaerende intelligensteorier som saadan. Jeg kender ikke til folk som ikke vil forholde sig til Richwine´s resultater, problemet er naar han forbinder iq problemloest til folks evner, intelligens og paastaar at disse er en del af en genetisk arv samt at indvandrere fra Latin Amerika boer vaere uoenskede fordi de ikke kan indhente indfoedtes iq niveau.
"Hvad stor andel for resultaterne der bestemmes af hhv. kultur, socioforhold og biologi, har jeg ingen forudsætninger for at udtale mig om."
Saa er det jo ogsaa svaert at forsvare Richwine som jo netop har antagelser om samme, men aabenbart ikke er bekendt med en ikke-ubetragtelig maengde forskning om netop det emne som fuldstaendig underminere hans tese.
Se f.eks.
http://www.nytimes.com/2…ewanted=all
Derudover har Richwine jo ogsaa lagt navn til en selverklaeret racistisk hjemmeside alternativeright.com hvor han beskriver latin-amerikanernes specielle behov for at begaa kriminalitet.
Og ikke at det i oevrigt forklarer grundlaeggeren af CIS, John Stanton´s mildest talt uheldige historie som fortaler for Nazisme, KKK, og noedvendigheden af hvid dominans. CIS er jo blot et af hans projekter som helt eksplicit har til formaal at foere amerikansk debat og lovgivning i den retning.
3) Kildekritik
Dit hysteri over min kildekritik er da ret aabenlys. Du anklager mig for kun at vaegte en kildes trovaerdighed naar den naar konklusioner jeg er uenig i. Det er jo ikke rigtigt. For at gentage mig selv for tredje gang kan der ikke vaere tvivl om Telles og Ortiz trovaerdighed, selvom jeg er uenig i en af deres konklusioner vedr. stagnationen af oekonomisk formaaen af amerikanere af mexikansk afstaming efter 2. generation.
Derudover kalder du det jo ogsaa "tosset" at ville "karakterdraebe" "alt" hvad der gaar mig imod. Det goer jeg jo demonstrativt heller ikke. Forskning fra anerkendte institutioner som udgiver deres data samt metodik, er udgivet af trovaedige akademisk tidsskrifter og akademiske bogforlag er selvfoelgelig fair game, ligegyldigt hvilke konklusioner de naar.
"Du poster selv kilder, og dem må jeg altså forstå, er bedre og/eller mere rigtige kilder"
Ja selvfoelgelig er de det.
"formentlig fordi de passer ind i et idégrundlag for et studie" Nej, det er netop fordi de er gennemgaaet en helt andet og mere streng redigerings process med dobbelt anonyme evalueringer af uafhaengige eksperter, samt at baade deres data samt analysen af data er tilgaengelig.
"Skulle jeg tage fejl af dine hensigter, og du rent faktisk sidder med en komplet, objektiv liste," Her kommer hysterikken saa. Selvfoelgelig paastaar jeg da ikke at have en endelig, komplet samt objektiv liste. Det kan naturligvis ikke lade sig goere. Men eftersom valg af og mellem kilder er uundgaaeligt, saa giver det mening at tage hoejde for udgivningsprocessen.
Jeg kan sagtens forsvare hvorfor jeg valgte mine kilder, det er dem som er blevet mest citeret, har udgivet i de bedste akademiske tidsskrifter, og er blevet anerkendt af deres kolleger for overlegen forskning. Hvilket faar mig til at undre, hvorfor CIS? Naar indvandring og dets oekonomiske effekt jo ikke ligefrem er et obskurt emne, hvorfor valgte du saa CIS som din kilde?
"Den forskning har jeg til gode at blive præsenteret for"
Nae, jeg har faktisk givet dig kilden men her er den igen: Richard Alba, Blurring the Color Line, the New Chance for a More Integrated America; Harvard University Press, 2009. Her forklarer han at den forskning som konkluderer stagnation efter 2. generation sammenligner nuvaerende 2. generationsindvandrere med nuvaerende 3. generationsindvandrere, og derefter dokumenterer han de forskellige maader hvorpaa det i dag er lettere at integreres i USA end det var for 30 aar siden samt at i hvert fald nogle af de udfordringer og forskellige former for diskrimination 2. generationsindvandrere oplevede for 30 aar siden ikke bliver oplevet af 2. generationsindvandrere i dag. Det er egentlig ret logisk, og en rimelig basis for at konkludere at 2. generationsindvandrere i dag (og deres boern) har fortrin som nuvaerende 3. generationsindvandrere ikke havde.
4) Noedvendigheden af statistik
"Så finder jeg noget Pew til dig..." Ja tak, samt alpha niveauerne i de statistiske test de foretager for at sikre sig at forskellen ikke bare statistisk stoej.
5) Etnisk attrition
Jeg tror ikke helt du er klar over hvordan den forskning du citerer produceres. Folk bliver adspurgt hvilken race/etnicitet de er, og paa den baggrund bliver de enten inkluderet i grupperne Latino, Caucasian, Asian, eller andet. Naar amerikanere af mexikansk afstamning betragter sig selv som hvide, og svarer hvid naar de bliver adspurgt bliver de talt som "Non-Hispanic Natives" i de kolonner du selv praesenterer frem for 2. eller 3. generationsindvandrere selvom de har mexikanske bedsteforaeldre. Svaerere er det faktisk ikke.
Eftersom der ikke var en indvandringslov foer 1875 er det svaert at see hvordan en ikke-eksisterende lov om indvandring skulle have vaeret specielt maalrettet.
2) Richwine
Jeg tror ikke der er nogen der benaegter eksistensen af iq konceptet som saadan, ej heller at det som maalt viser forskelle mellem befolkningsgrupper. Problemet er at folk ikke forstaar hvad iq er, hvordan det maales, hvilke kulturelle kontekster som favoriserer maalingen af iq, og hvordan det forholder sig til nuvaerende intelligensteorier som saadan. Jeg kender ikke til folk som ikke vil forholde sig til Richwine´s resultater, problemet er naar han forbinder iq problemloest til folks evner, intelligens og paastaar at disse er en del af en genetisk arv samt at indvandrere fra Latin Amerika boer vaere uoenskede fordi de ikke kan indhente indfoedtes iq niveau.
"Hvad stor andel for resultaterne der bestemmes af hhv. kultur, socioforhold og biologi, har jeg ingen forudsætninger for at udtale mig om."
Saa er det jo ogsaa svaert at forsvare Richwine som jo netop har antagelser om samme, men aabenbart ikke er bekendt med en ikke-ubetragtelig maengde forskning om netop det emne som fuldstaendig underminere hans tese.
Se f.eks.
http://www.nytimes.com/2…ewanted=all
Derudover har Richwine jo ogsaa lagt navn til en selverklaeret racistisk hjemmeside alternativeright.com hvor han beskriver latin-amerikanernes specielle behov for at begaa kriminalitet.
Og ikke at det i oevrigt forklarer grundlaeggeren af CIS, John Stanton´s mildest talt uheldige historie som fortaler for Nazisme, KKK, og noedvendigheden af hvid dominans. CIS er jo blot et af hans projekter som helt eksplicit har til formaal at foere amerikansk debat og lovgivning i den retning.
3) Kildekritik
Dit hysteri over min kildekritik er da ret aabenlys. Du anklager mig for kun at vaegte en kildes trovaerdighed naar den naar konklusioner jeg er uenig i. Det er jo ikke rigtigt. For at gentage mig selv for tredje gang kan der ikke vaere tvivl om Telles og Ortiz trovaerdighed, selvom jeg er uenig i en af deres konklusioner vedr. stagnationen af oekonomisk formaaen af amerikanere af mexikansk afstaming efter 2. generation.
Derudover kalder du det jo ogsaa "tosset" at ville "karakterdraebe" "alt" hvad der gaar mig imod. Det goer jeg jo demonstrativt heller ikke. Forskning fra anerkendte institutioner som udgiver deres data samt metodik, er udgivet af trovaedige akademisk tidsskrifter og akademiske bogforlag er selvfoelgelig fair game, ligegyldigt hvilke konklusioner de naar.
"Du poster selv kilder, og dem må jeg altså forstå, er bedre og/eller mere rigtige kilder"
Ja selvfoelgelig er de det.
"formentlig fordi de passer ind i et idégrundlag for et studie" Nej, det er netop fordi de er gennemgaaet en helt andet og mere streng redigerings process med dobbelt anonyme evalueringer af uafhaengige eksperter, samt at baade deres data samt analysen af data er tilgaengelig.
"Skulle jeg tage fejl af dine hensigter, og du rent faktisk sidder med en komplet, objektiv liste," Her kommer hysterikken saa. Selvfoelgelig paastaar jeg da ikke at have en endelig, komplet samt objektiv liste. Det kan naturligvis ikke lade sig goere. Men eftersom valg af og mellem kilder er uundgaaeligt, saa giver det mening at tage hoejde for udgivningsprocessen.
Jeg kan sagtens forsvare hvorfor jeg valgte mine kilder, det er dem som er blevet mest citeret, har udgivet i de bedste akademiske tidsskrifter, og er blevet anerkendt af deres kolleger for overlegen forskning. Hvilket faar mig til at undre, hvorfor CIS? Naar indvandring og dets oekonomiske effekt jo ikke ligefrem er et obskurt emne, hvorfor valgte du saa CIS som din kilde?
"Den forskning har jeg til gode at blive præsenteret for"
Nae, jeg har faktisk givet dig kilden men her er den igen: Richard Alba, Blurring the Color Line, the New Chance for a More Integrated America; Harvard University Press, 2009. Her forklarer han at den forskning som konkluderer stagnation efter 2. generation sammenligner nuvaerende 2. generationsindvandrere med nuvaerende 3. generationsindvandrere, og derefter dokumenterer han de forskellige maader hvorpaa det i dag er lettere at integreres i USA end det var for 30 aar siden samt at i hvert fald nogle af de udfordringer og forskellige former for diskrimination 2. generationsindvandrere oplevede for 30 aar siden ikke bliver oplevet af 2. generationsindvandrere i dag. Det er egentlig ret logisk, og en rimelig basis for at konkludere at 2. generationsindvandrere i dag (og deres boern) har fortrin som nuvaerende 3. generationsindvandrere ikke havde.
4) Noedvendigheden af statistik
"Så finder jeg noget Pew til dig..." Ja tak, samt alpha niveauerne i de statistiske test de foretager for at sikre sig at forskellen ikke bare statistisk stoej.
5) Etnisk attrition
Jeg tror ikke helt du er klar over hvordan den forskning du citerer produceres. Folk bliver adspurgt hvilken race/etnicitet de er, og paa den baggrund bliver de enten inkluderet i grupperne Latino, Caucasian, Asian, eller andet. Naar amerikanere af mexikansk afstamning betragter sig selv som hvide, og svarer hvid naar de bliver adspurgt bliver de talt som "Non-Hispanic Natives" i de kolonner du selv praesenterer frem for 2. eller 3. generationsindvandrere selvom de har mexikanske bedsteforaeldre. Svaerere er det faktisk ikke.