Toldsatserne komme selvfølgelig til at ramme alle lande, men ingen så hårdt, som den amerikanske middel - og arbejderklasse.
Det bliver dyrt at gå i handelskrig med hele verden.
Det bliver dyrt at gå i handelskrig med hele verden.
Så er det dælme en sløj AI
Pibe: Jeg forstår ikke behovet for at forsvare Trumps handelskrig, når man nu ved at det vil ramme den jævne befolkning over hele verden hårdt. En ting er at gøre op med wokeisme, og stramme grænsekontrollen, men at køre USA og potentielt hele verdens økonomi i sænk, virker bare mildt sagt uintelligent. Jeg kan ikke se en eneste vinder af den her krig, udover spekulanter som investerer i guld, og måske shorting. Det virker helt gak gak.
Ironisk nok har sydamerikanske immigranter, woke tegneseriefigurer, George Floyd-sympatisører og MAGA-Amerika det tilfælles, at de via deres skattepenge har været med til at finansiere den sikkerhedsgaranti, der gør, at folk kan sidde trygt på deres pind på den anden side af Atlanterhavet og lege bedrevidende om et land, de aldrig har besøgt. Man kunne omskrive JD Vance og spørge, om disse folk nogensinde har sagt tak til dem, de har gjort til prügelknabe – men taknemmelighed er måske heller ikke noget, man forbinder med freeloadere.
"Men sådan mere seriøst -- Wanks, jeg kunne godt tænke mig at høre din mening om, hvordan det at pålægge store toldsatser på USA´s asiatiske allierede – såsom Vietnam – hjælper med at bekæmpe Kinas globale indflydelse."npl2, at kalde Vietnam for USA´s allierede er måske at gå lidt vidt - men selv direkte allierede får jo (told)granater i fjæset ... og den politiske taktik er at granaterne fungerer som ´forhandlingsoplæg´. Jeg gav dig på et tidspunkt bl.a. Panama som eksempel, hvor truslerne om invasion/annektering resulterede i at BRICS tabte lidt terræn i den geopolitiske armlægning. Spørgsmålet er jo om man tror at toldgranaterne er udtryk for en langsigtet toldpolitik, eller om man ser dem som forsøg på at punche verdensordenen et ønsket sted hen, hvor man bevarer dollarens status som verdens dominerende reservevaluta og samtidig får re-industrialiseringen igang. Jeg kan kun anbefale at man sætter sig ind i hvad bl.a. Miran og Bessent forestiller sig ... og så skal jeg måske atter pointere at jeg hverken bifalder eller fæster specielt megen lid til strategien (lige så lidt som jeg bifalder frihandelsfantasierne og den (neo)liberale vinduespyntning).