Snak

Jeg skriver jo netop også, at det er folk som Musk og Bezos, der har fået Trump til at udsætte sin handelskrig.

Så argumentet for, at de skulle bestemme hans politik, er, at han fører en politik, der er mindre skadelig for dem, end han ellers kunne have gjort.

"Problemet med Trump er at han er helt uforudsigelig. Går han ind for straftold eller er det bare et middel til at få lande til at forhandle?"

Formentligt begge dele; blandt hans forbilleder er McKinley - og det kunne være fornuftigt at tjekke dennes politikker ud. Det er i øvrigt ikke usandsynligt at Trump kommer til at dele skæbne med McKinley.

"Det virker som om han går ind for det ift. Kina, men måske ikke ift. andre lande."

Hvis Trump navigerer efter en relativt rationel, og højest hasarderet, drejebog med plads til improvisation, så kunne denne gå ud på at få flest muligt til at folde og via aftaler forblive/komme under hælen. Og hvis Kina er blandt de umotivérbare, så isolere landet mest muligt, herunder slå kiler ind i dets relationer til Rusland. Adskillige prospekter peger i denne retning, ligesom Trump har ytret sådanne ambitioner (herunder heftigt kritiseret Biden-administrationens fatale Ukraine-politikker, som bragte råstofmonsteret Rusland i alliance med industrigiganten Kina).

I øvrigt fuldstændigt enig i anders.hedes påpegning af at der er brug for rationelle analyser af Trump-administrationens politikker; ikke emotionelt forankret bordtennis-fikumdik.

men han er heller ikke en ny Hitler/Putin

Det tror jeg faktisk heller ikke at han er. Det der kan gøre mig lidt nervøs i et svagt øjeblik er nogle de typer han omgiver sig med, det er nogle ret radikale personer nogen af dem og endda enkelte i Administrationen.

"men han er heller ikke en ny Hitler/Putin"

Blandt få nogenlunde rimelige argumenter for at Putin skulle være en ny Hitler er tesen om at de begge var/er revanchistiske - og samme motiv klæber til bl.a. Bush jr., Trump og Netanyahu. Men naturligvis kan hverken Hitler, Mussolini, Mao, Pol Pot, Putin eller Trump m.fl. reelt sidestilles; mange personlige, politiske, ideologiske og historiske forskelle gør sig gældende. Og selv Hitler og hans bagland/tilhængeres bevæggrunde kan forklares rationelt - men det nazistiske eftermæle misbruges hyppigt når dæmoniske fjendebilleder konstrueres mhp. mobilisering og konsolidering af split vision-tænkning.

Dæmoniseringen af Putin er fuldstændig logisk og legitim.
Mærkeligt at du ikke kan/vil indse det efter 3 år med rædsler.
Han ønsker ikke fred.
Kun krig.

JMJ, dæmoniseringer svækker interessen for at iagttage kompleksiteter og gensidige ansvar for bl.a. konfliktudviklinger, de bremser åben dialog - og fører ofte til irrationelle, rædselsvækkende krigsudviklinger, som reproducerer sig. Men enig i at det, under de gældende omstændigheder, er logisk at dæmoniseringen af Putin råder i den vestlige sfære - og at den er legitim. Naturligvis. Gud bevare retten til at mene at Putin er det ondes røvhul, notorisk morder og psykopat etc., uanset hvor det bringer os hen.

Fra Riskær

Så gik Trump administrationen fra ´eksperimentel workshop´ til hård realitet.
Vi var på kanten af et 1987-style nedbrud på Wall Street, og risikopræmien på ´den neutrale rente´ (10 Yr obligationer) steg dramatisk over et par døgn.

Det endte så med at man beholdt den 10% basistold man startede med, og som alle nu - næsten - er glade for. Og som styrker statsfinanserne i USA med 400 milliarder dollars om året. Det er 1/4 af statsunderskuddet. (= stærkere dollar/faldende renter)

Man trækker de andre toldsatser tilbage, og benytter det fejlslagne eksperiment til at få noget godt ud af det (´ingen krise er så stor at den ikke kan bruges til noget godt´).
Og det vil formentligt lykkes, med det resultat at samhandlen rent faktisk åbnes op, og ikke lukkes ned. Og så er alle os konventionelle økonomer pludseligt glade igen. Samhandel styrker vækst og beskæftigelse i de berørte markeder.

Til gengæld opretholder man presset på Kina. Det skal ses som led i et samlet opgør der pågår. Lige nu er det Kina der bremser for en aftale med Iran, og dermed at USA og Rusland kan få lukket den våbenhvile aftale, som derefter bliver et de-facto fait-a-compli for Ukraine og EU (sidstnævnte er dog stærkt splittet og i opbrud på deres hidtidige eskalerende politik).

Også omkring Panama-kanalen er Kina et problem, da de regulatorisk brød ind i Blackstones køb af terminalfaciliterne af Hong-Kong baserede Hutchison Whampoa, hvilket ville have løst - må man formode - det problem.

I EU skal man til gengæld nok til at tænke sig grundigt om.
Enorme mængder af produktet og varer fra Kina, vil nu blive omdirigerede mod EU, og til priser der næppe er markedsbestemte, men mere drevet af et Kinesisk akut behov for ikke at miste yderligere økonomisk vækst i landet.
Det kan bringe EU i den klemme, at man dels gerne vil holde døren åben til Kina - belært af erfaringerne med USA´s uforudsigelighed - men dels bør sikre en beskyttelse af vort eget marked mod kinesisk vare dumpning.
Og svaret på det er jo sjovt nok: Beskyttelsestold.

Vi får se, men vi er tilbage på hovedsporet efter en noget rodet proces med et resultat der kunne være opnået af anden vej.

Og lige til dem der mener at det der skete er var del af ´art of the deal´, så må jeg skuffe.
Dette var et kaotisk forløb, hvor det løb af sporet. Den gode nyhed blev til gengæld, at man i den amerikanske administration - som ægte disruptører - ikke er bange for hurtigt at korrigere sine fejl, og blot rykke videre i dagsordenen. Respekt for det (her kunne EU lære meget).
Men det er fordelen ved at være Amerika. Det er ikke mange der ville slippe godt fra den her øvelse.

Wanks: Selvfølgelig skal vi og alle analytikere og eksperter forsøge at finde rationalitet hos Trump hvor den kan findes. Men Trump agerer langt fra rationelt hele tiden, så det skal også med i analyserne. Det er ikke bodega-analyse, bare sådan virkeligheden er.

De toldtosserier vi lige har set er ikke rationelle, hvilket Trump eller folkene omkring ham også fandt ud af.

Derudover virker det til at Trump selv får lov at tage mange beslutninger intuitivt/uovervejet uden den store modstand fra apparatet rundt om ham.

Trump er bestemt ikke rationel, men emotionel og følelsesmæssigt labil. Jeg var fra starten af skeptisk omkring hans toldkrige, men håbede i det mindste på at han kunne facilitere en fredsaftale imellem Rusland og Ukraine. Nu har vi desværre fået det værste af begge verdener med toldkrige og en fortsat krig i Ukraine. Samtidig virker det som om at han sætter personlige forhold over realpolitik, hvilket vil sige at hans personlige gode forhold til Putin, og tilsvarende dårlige til Zelensky står i vejen for den fred som han gik til valg på at skaffe. Trump er absolut dumpet som præsident, og jeg fatter ikke at amerikanerne ikke havde bedre at vælge imellem end Trump og Biden. To gamle mænd som har fremtiden bag sig. Er det virkelig det bedste den amerikanske befolkning kunne mønstre? Dybt bekymrende.

TUW
Biden der ikke stillede til start?

Trumps forståelse af Ukraine Rusland krigen forekommer mig noget naiv. Det jo bare dumt og umådelig selvovervurderende at antage konflikten kunne lukkes ned på så kort tid.