Snak

Jeg forstår virkelig ikke, hvordan vi er endt et sted, hvor det nærmest er blevet “normalt”, at en person som Donald Trump – en dokumenteret løgner og charlatan – stadig bliver taget seriøst i offentligheden.

Lad os bare sige det ligeud: Trump lyver konstant. Det er ikke noget, man behøver diskutere. Det er faktatjekket tusindvis af gange, og det sker stadig. Han opfinder resultater, forvrænger fakta, sår tvivl om alt, hvad der ikke passer ham, og iscenesætter sig selv som offer, hver gang nogen konfronterer ham. Samtidig har han opbygget et image, som slet ikke stemmer overens med virkeligheden – det er definitionen på en charlatan.

Og nej – det gør ikke nogen forskel, at “nogle af hans idéer ikke er forkerte” eller at “nogle stemmer på ham af frustration”. Det ændrer ikke på hans karakter. Når man bygger sin magt og sin kommunikation på løgn, har man diskvalificeret sig selv fra ethvert krav på respekt og lederskab.

Vi ville aldrig acceptere den slags i andre sammenhænge. Forestil dig en lærer, en læge eller en dommer, der konstant løj og manipulerede – vi ville fyre dem på stedet. Hvorfor accepterer vi det i politik?

For mig handler det her ikke om partipolitik. Det handler om etik. Om moral. Om tillid. Om ansvar. Hvis vi ikke kræver de mest grundlæggende værdier af vores ledere – nemlig ærlighed og integritet – så underminerer vi hele fundamentet for et demokratisk samfund.

Det burde ikke være kontroversielt at sige: En løgner og en charlatan skal ikke have en platform.

Den forrige præsident var senil og alle omkring ham og de velvillige medier LØG om det forhold i 4 år. Men do go on...

Sjovt, journaliststanden har mistet al troværdighed i offentlighedens øjne, så man hælder gammel vin på nye flasker: Sætter en gruppe journalister til at lave nøjagtig det samme som alle andre journalister, med de samme bias og begrænsninger, blot under en ny betegnelse: "Faktatjek!" De mest naive typer hopper så på den.

"Jeg forstår virkelig ikke, hvordan vi er endt et sted, hvor det nærmest er blevet “normalt”, at en person som Donald Trump – en dokumenteret løgner og charlatan – stadig bliver taget seriøst i offentligheden."

Hvis vi forholder os snævert til den amerikanske offentlighed, så skyldes det formentligt at den amerikanske befolkning gennem årtier er blevet vænnet til at løgn og fusk er en del af amerikansk parlamentarisme og magtudøvelse. Men hvis man lukker øjnene for dette, kan man naturligvis godt undre sig, det bliver bare på skrømt.

EU tager skam Trump seriøst - og det samme gør NATO-landene. For det gode eksempels skyld kunne man også nævne israelske toppolitikere, som tager Trump meget seriøst - og de pakistanske.

Biden har løjet som en galophest om sit CV - og en lang række andre forhold. Foruden brudt striber af valgløfter. Men han regnes åbenbart som det såkaldt ærlige alternativ. Uforstanden er faktisk lidt uforståelig, hvis man ser grundigt efter.

EU tager skam Trump seriøst - og det samme gør NATO-landene. For det gode eksempels skyld kunne man også nævne israelske toppolitikere, som tager Trump meget seriøst - og de pakistanske.

Det bliver man vel ligesom nødt til!?

Biden har løjet som en galophest om sit CV - og en lang række andre forhold. Foruden brudt striber af valgløfter. Men han regnes åbenbart som det såkaldt ærlige alternativ.

Mener man nødvendigvis, at Biden er et "ærligt alternativ", fordi man undrer sig over, at amerikanerne kan vælge en type som Trump?

Biden har løjet som en galophest om sit CV - og en lang række andre forhold. Foruden brudt striber af valgløfter. Men han regnes åbenbart som det såkaldt ærlige alternativ. Uforstanden er faktisk lidt uforståelig, hvis man ser grundigt efter.

Trump fyrede lige en af sine mange løgnehistorier af, for cirka en uge siden.

Han fik lige pludselig trang til at fortælle om sin onkel John Trump, der var professor på MIT.

Han fortalte at den gode onkel var den længst siddende professor på MIT, hvilket ikke var sandt, men det blev hurtigt vildere. Trump fortalte, at han havde spurgt onkel John hvordan Ted Kaczynski (UNA bomberen) var som elev, og onklen havde fortalt, at han var dygtig. Trumps pointe var, at der ikke er langt mellem gal og genial.

Problemet med den historie er, at onklen døde i 1985, mens Una bomberen identitet først kom frem i 1996.

Sidst men ikke mindst, så har Ted Kaczynski aldrig gået på MIT, så onklen og Kaczynski kunne ikke havde mødt hinanden.

Historien viser jo meget godt, at Trump lyver om stort set alt.

"Det bliver man vel ligesom nødt til!?"

Det gør man måske - men sagen er vel at man gør det ... ligesom en del amerikanske vælgere gør. Er EU så også snotdumme, eller?

"Mener man nødvendigvis, at Biden er et "ærligt alternativ", fordi man undrer sig over, at amerikanerne kan vælge en type som Trump?"

Det må vel være konklusionen, når man mener at det er underligt at Trump´s løgne ikke diskvalificerer ham som amerikansk politiker. En besynderlig kontekst.

Ad 1: Nu er det jo ikke EU der vælger den amerikanske præsident?

Ad 2: Jeg forstår ikke dit svar? Men du responderer på en undren over, at amerikanerne vælger Trump, med at Biden er lige så slem.
Dit ræsonnement er forkert. Fordi jeg synes, at Trump er et fjols, ja så betyder det vel ikke, at jeg synes, at Biden var perfekt. Forkerte modsætninger.

Jeg forstår virkelig ikke, hvordan vi er endt et sted, hvor det nærmest er blevet “normalt”, at en person som Donald Trump – en dokumenteret løgner og charlatan – stadig bliver taget seriøst i offentligheden.

Det er sådan det fungerer med en karismatisk folkeforfører. Jo mere ekstreme synspunkter, jo mere elsker hans MAGA base ham, og jo mere overbevist er de om at han har ret.

Jeg vil dog sige at Demokraterne er skyld i at Trump er kommet til magten. De tog ikke problemerne ved grænsen seriøst nok, de fik ikke styr på økonomien, de valgte en oldgammel og falleret præsident kandidat, og de dyrkede wokeismen til et punkt hvor den almindelige amerikaner fik nok.

Nu har vi så Trump som den anden ekstreme modpol. USA ville have godt af at have en yngre præsident som befandt sig nogenlunde på midten, men også tog befolkningens bekymringer seriøst som eksempelvis illegal indvandring, og ikke lod den yderste venstrefløj styre politikken som med wokeismen eller den yderste højrefløj som eksempelvis med autoritære tendenser.

"Ad 1: Nu er det jo ikke EU der vælger den amerikanske præsident?"

"Ad 2: Jeg forstår ikke dit svar? Men du responderer på en undren over, at amerikanerne vælger Trump, med at Biden er lige så slem."

Hvis du læser efter, responderer jeg med at amerikanerne i mange årtier har vænnet sig til at deres politikere lyver - og at den foregående præsident også har en styg stribe af løgne og løftebrud bag sig. Dette fordrejer du til at Biden skulle være lige så slem, men dette har jeg ikke skrevet. Jeg konstaterer blot at løgnagtighed er en basisvare i amerikansk politik, hvorfor man ikke bør undre sig over at en løgnagtig politiker kan komme til magten i USA; det er faktisk dybt naivt at undre sig over dette.

Mht. EU/NATO o.a., som slikker røv på Trump af forskellige årsager, så er det korrekt at der i deres øjne næppe er noget alternativ til at gøre dette - men for de dele af den amerikanske vælgerbefolkning, som var/er dødtrætte af Demokraternes hykleri og løgne, var der nok heller ikke noget alternativ til dette end Trump og dennes hykleri og løgne. Du må gerne vrøvle om typer og fjolser, men det var altså troværdighed, som SLarsen gjorde til et tema, og det var dét, jeg svarede på - så dit eget ræsonnement er noget skudt forbi konteksten.

"Jeg vil dog sige at Demokraterne er skyld i at Trump er kommet til magten. De tog ikke problemerne ved grænsen seriøst nok, de fik ikke styr på økonomien, de valgte en oldgammel og falleret præsident kandidat, og de dyrkede wokeismen til et punkt hvor den almindelige amerikaner fik nok."

Nu var alternativet fra Demokraterne senest Harris, som bestemt heller ikke fremstår troværdig eller kompetent - og man bør vel heller ikke glemme at Trump trak en del stemmer på et postuleret opgør med den dybe stat, på et ophør med krigene og på at bringe jobs og velstand tilbage til bl.a. den amerikanske arbejderklasse, som længe har følt sig talt ned til, og udgrænset af, Demokratiske topfolk.