Snak

Mere indhold efter annoncen
Nok derfor, at republikanerne har saboteret næsten alle forsøg på omfattende reform de seneste to årtier, på trods af de ihærdige anstrengelser fra McCain/Kennedy i 2006, Rubio/Gang-of-Eight m.fl


De lovforslag ville blot lovliggøre (og give mulighed for statsborgerskab til) millioner af illegale uden samtidig at stoppe tilstrømningen.

Tværtimod ville det fungere som yderligere incitament, sådan som det skete, da man vedtog en tilsvarende amnesty i slut-1980´erne.

Selvfølgelig var GW Bush og John McCain tilhængere i 2006. Igen, Koch brothers-typer.

De fleste af de (få) Republikanere, der stillede sig bag Gang of Eight-forslaget i 2013, er fortid i amerikansk politik, mens Rubio har lært lektien. Det var Gang of Eight, der gjorde ham chanceløs mod Trump i 2016.

Og igen, hvis Demokraterne gerne vil stoppe tilstrømningen, hvorfor lod de så grænsen stå åben i 4 år? Hvorfor giver de stadig "sanctuary" til folk, der lige er kommet ind med 4-toget? Hvorfor fløj de folk ind via parole programmet?

TUW,

Et patent er ikke et monopol. Novo beskytter kun semaglutid. Eli Lillys tirzepatid (Mounjaro/Zepbound) sælges allerede i USA, flere nye GLP‑1‑stoffer fra Pfizer, Amgen m.fl. er på vej, og generiske semaglutider kan ramme markedet omkring 2026. Konkurrencen er altså i gang.

Kliniske forsøg sluger 80‑90 % af prisen for et nyt lægemiddel, og ni ud af ti kandidater fejler – den regning (og risiko) bæres i dag af private firmaer. Få regeringer har budgettet eller den politiske vilje til at tage sagen I egen hånd. Dem, der vover, burde vinde.

Jeg ville forstå bekymringen, hvis pointen var, at Novo over‑ eller fejlinvesterer, drevet af troen på, at Ozempic er et uudtømmeligt pengehorn. Men jeg aner ikke, om det var Steves oprindelige sigte. Og selv da er det mere et bestyrelsesanliggende end et samfundspolitisk problem.

Wanks,

Min pointe var ikke ‘D lyver aldrig’. Den var ‘myter + SoMe‑engagement driver politik uanset parti’. At neoliberale D‑fløje fløjter donor‑melodien er netop samme incitament‑maskine jeg beskriver. Hvis du vil diskutere Big Pharma‑pricing, fint – men det ændrer ikke, at Springfield‑myten var ren fabrikation.

Jeg ser, du er hurtig til at læsse deregulering og vejen til monopolkapitalisme af på Clinton og “Third Way”. Men det er værd at huske, at de to nøgleværker – Gramm‑Leach‑Bliley Act og Commodity Futures Modernization Act – blev skrevet af republikanske senatorer og stemt igennem Kongressen med næsten enstemmig, vetosikker opbakning. Finanssektoren, præcis som sygeforsikrings­industrien og det militær‑industrielle kompleks, ved udmærket, hvordan man smører begge sider af det politiske spektrum.
"Jeg ser, du er hurtig til at læsse deregulering og vejen til monopolkapitalisme af på Clinton og “Third Way”."
Jeg skrev, hvis du læser efter, at ét af hovedproblemerne var den såkaldt tredje vej, som indebar at Demokraterne fandt sympati for bl.a. neokonservativt tankegods, som i forvejen havde fået tag i Republikanerne, hvormed en uhellig alliance om bl.a. interventionisme, frihandel, deregulering, finansialisering og Homo Economicus-paradigmet opstod ... hvilket forcerede ikke blot monopolkapitalistiske tilstande, men i sagens logik også en stærkt stigende ulighed, som velsagtens er et nødvendigt offer hvis man vil have det casinoøkonomiske, akkumulativt gældssættende fribyttershow, som idag råder.

"... men det ændrer ikke, at Springfield‑myten var ren fabrikation."
Jeg har slet ikke forholdt mig til Springfield-fortællingen, som mig bekendt startede med at ænder forsvandt fra den lokale dam - og jeg finder det faktisk svært amputerende at debattere immigrationsproblemer, så længe at flygtninge af diverse afarter ignoreres - og at fødekæderne til problemerne ligeledes ignoreres. Men ellers (tror jeg) nogenlunde enig i at racisme og etnocentri så at sige blomstrer i armodens lort ... og typisk næres af politisk kandestøbning og businesscases.

Helt generelt mener jeg at et samfunds bl.a. sociale og økonomiske sammenhængskraft ikke bør overudfordres af ukontrollerede/abrupte influx af flygtninge/immigranter, man ofte ikke kan tilbyde et såkaldt værdigt liv ... heller ikke selvom vækstøkonomer mener at det er nødvendigt at udbytte deres arbejdskraft. Og jeg tror ikke at huslejeforhøjelser, øget finansøkonomisk aktivitet og/eller kulturel/etnisk multiplikation (kaldet berigelse) nødvendigvis er fremmende for stabilitet, trivsel og fredelig sameksistens (altså vore helt basale menneskelige behov). Nogetsteds på planeten.

Tak i øvrigt for en saglig og oplyst respons, npl2.
Arsenal FC, Real Madrid, FC København, wonderbars: https://www.youtube.com/watch?v=HavKbRPC9Z8
Pibe,

Selvfølgelig kan enkelte erhvervsdrivende glæde sig over tilgangen af statsstøttede løntrykkere. De skal ikke bekymre sig om dem, de måtte kassere, og om at hele den pukkelryggede familie følger med.


Statsstøttede? Haitiere på TPS har arbejdstilladelse, men de får hverken føderal støtte eller Medicaid ved ankomst. Desuden skal de også betale skat. Familiemedlemmer får heller ikke automatisk visum; hvert medlem skal godkendes individuelt.

Løntrykkere? I Clark County, hvor Springfield ligger, er arbejdsløsheden blevet halveret fra 6% til 3% siden 2019, hvilket bevidner et stramt arbejdsmarked og stigende løn. Tror ikke, det kun er de erhvervsdrivende der er glade for det.

Der en grund til, at Bernie Sanders kaldte fri indvandring for "a Koch brothers proposal" dengang i 2016, før woksterne havde fået banket ham på plads.


Den udeladte kontekst: et Vox‑interview fra 2015. Spørgsmålet lød på ubegrænset, virksomhedsdrevet masse­indvandring til $2‑lønninger, hvilket Bernie kaldte et “Koch‑proposal”. Men i samme interview støtter han DACA og en vej til statsborgerskab. Kort sagt: nej til corporate open borders, og ja til reguleret legalisering.

Og ja, "boligpriserne stiger" og de lokale lejere bliver smidt ud, fordi udlejeren kan hæve prisen, når nytilkomne betaler huslejen med vouchere fra (skattefinansierede) NGO´er.


Forkert. Størstedelen af den huslejehjælp, som disse migranter modtager, kommer fra tro- og kirkebaserede organisationer og er midlertidig. Section 8, der udgør hovedparten af den offentlige, langtidsvarige boligstøtte og som udlejere foretrækker, er ikke tilgængelig for indvandrere med TPS‑status.

Mere væsentligt er det, at boligudbuddet i Springfield ikke har kunnet følge med efterspørgslen på grund af over et årtis under­byggeri. Men så skal vi til at tale om zoning‑kommissioner, NIMBY‑protester og rådhus­bureaukrati, og det giver ingen skarpe one‑liners. (Men bare for sjov: Gæt hvilket parti, der har haft flertallet i både delstats‑ og lokalstyret i denne periode?)

De lovforslag ville blot lovliggøre (og give mulighed for statsborgerskab til) millioner af illegale uden samtidig at stoppe tilstrømningen.

Tværtimod ville det fungere som yderligere incitament, sådan som det skete, da man vedtog en tilsvarende amnesty i slut-1980´erne.


Efter IRCA loven som du referer til blev implementeret faldt border‑arrests de efterfølgende syv år -- noget i omegnen af 50% -- hvilket hverken peger på nye immigrantstrømme, eller et incitament. Grænsekrydsninger begyndte først at stige midt i halvfemserne, og var grundet peso-krisen samt den NAFTA-forudsagede arbejdsløshed i Mexicos landbrugssektor.

Og hvordan kan du seriøst mene, at Gang of 8 forslaget ikke ville stoppe tilstrømingen når det helt konkret indeholdt en næsten fordobling af Border Patrol‑styrken, udvidet overvågning samt borgerskabsverificering via E-verify?

Selvfølgelig var GW Bush og John McCain tilhængere i 2006. Igen, Koch brothers-typer.


Det var ikke kun de to, selvfølgeligt. Næsten halvdelen af republikanerne i senatet støttede forslaget.

De fleste af de (få) Republikanere, der stillede sig bag Gang of Eight-forslaget i 2013, er fortid i amerikansk politik, mens Rubio har lært lektien. Det var Gang of Eight, der gjorde ham chanceløs mod Trump i 2016.


De 14 ja-stemmer udgjorde en tredjedel af Republikanerne. Tre tabte det efterfølgende valg i blå/purple stater (Ayotte, Kirk, Heller), resten blev derefter genvalgt eller gik frivilligt. Mere end halvdelen af dem er stadig at finde i senatet eller den nuværende administration.

Rubio blev genvalgt i både 2016 og 2022. Hans mislykkede præsidentkampagne skyldtes en blanding af akavede debatøjeblikke, rollen som establishment­figur i et år, hvor vælgerne hungrede efter en outsider, og øgenavnet “Little Marco”, som han aldrig slap af med. Hans immigrations­linje var en sekundær faktor, ikke en afgørende.

Og igen, hvis Demokraterne gerne vil stoppe tilstrømningen, hvorfor lod de så grænsen stå åben i 4 år? Hvorfor giver de stadig "sanctuary" til folk, der lige er kommet ind med 4-toget? Hvorfor fløj de folk ind via parole programmet?


‘Åben grænse’ er et slogan, ikke en beskrivelse af virkeligheden. Fra januar 2021 til maj 2023 sendte myndighederne i snit ca. 115.000 personer retur hver måned; Trumps nye Title 8‑tal i 2025 ligger omkring 120.000. Tallene ligger altså side om side – forskellen er, at hjemsendelser under Biden foregik uden showman kulissen.

Og den hårdeste grænsepakke i mange år—med flere grænsebetjente, nød‑lukning af grænsen og fuld E‑verify—blev forhandlet færdig i 2023, men vi ved jo allerede hvordan det endte.

Hvordan får folk, der ankommer med ‘4‑toget’, sanctuary?  Skal de ikke først gennem CBP’s grænsekontrol?  Og hvad skulle være problemet med parole‑programmet, helt konkret?  Jeg ser tyk retorisk røg, men ikke meget substans.
Hvordan får folk, der ankommer med ‘4‑toget’, sanctuary?  Skal de ikke først gennem CBP’s grænsekontrol?


Grunden til, at der afvises færre ved grænsen er, at der kommer færre, fordi den nye admin både symbolsk og i praksis fører en anden politik.

Biden havde ligesom Obama tendens til at regne folk, der blev afvist ved grænsen for "hjemsendelser", og for hver person Biden afviste, var der mange gange flere, som blot fik en retsdato og "husk nu at møde op (*wink*)" og så ellers god tur videre til New York eller LA eller en anden Sanctuary City, der giver medicaid, hotelværelse, affirmative action til børnene, hvis de engang skal uddannes eller ansættes, og vigtigst at alt: Holder det skjult for ICE, hvis du begår noget kriminelt.
Mere indhold efter annoncen
Annonce
Og den hårdeste grænsepakke i mange år—med flere grænsebetjente, nød‑lukning af grænsen og fuld E‑verify—blev forhandlet færdig i 2023, men vi ved jo allerede hvordan det endte.


Det var den, Spider også hoppede på, sammen med kun de mest naive Republikanere (fx Lankford).

Grænseværdierne for, hvor mange man efter det forslag ville tillade (førend nødlukning kunne komme på tale), var sat så højt, at det stadig ville resultere i en tilstrømning på flere mio. om året, nu blåstemplet af Kongressen.

Men Republikanerne var ikke interesseret i at blåstemple flere mio illegale pro anno. De var interesseret i at standse den illegale indvandring, i modsætning til Demokraterne.

Og nu *har* man ansat flere betjente - ikke for at kunne facilitere migrationen og byde folk velkommen under ordnede og "medievenlige" forhold - men for at kunne afvise og hjemsende folk.
Rubio blev genvalgt i både 2016 og 2022. Hans mislykkede præsidentkampagne skyldtes en blanding af akavede debatøjeblikke, rollen som establishment­figur i et år, hvor vælgerne hungrede efter en outsider, og øgenavnet “Little Marco”, som han aldrig slap af med. Hans immigrations­linje var en sekundær faktor, ikke en afgørende


Trumps kampagne eksploderede, da han kom ned ad rulletrappen og talte om indvandring i ublu vendinger. Den eneste kandidat, der blev en reel konkurrent, var Ted Cruz, der kom Trump imøde med stormskridt på netop det politik-område, men det viste sig ikke at være nok.
 Og hvad skulle være problemet med parole‑programmet, helt konkret?


De kommer fra nogle af verdens mest dysfunktionelle samfund, kan i praksis ikke "vettes" og har ingen engelskkundskaber eller kvalifikationer i øvrigt. Hvis de havde, ville de have ansøgt om visum efter de almindelige regler. De admittes således ikke, fordi de har noget at bidrage med, men fordi Demokraterne, migrantlobbyen og de eksisterende diasporaer i USA ser en egenfordel i det og desuden mener, at grænser er racistiske, og at det ville være synd for de pågældende, hvis de skulle blive boende i deres egne lande.

Desuden er det en omgåelse af udlændingelovgivningen. Mayorkas fandt blot et smuthul og udvidede programmet. Man syntes vel også, det så pænere ud, at folk kom ind med fly frem for i karavaner over Rio Grande.

Btw, den lejer, der er blevet priced out kan være ligeglad om voucheren kommer fra staten direkte eller fra migrantlobbyen, herunder de dele af migrantlobbyen, der som Folkekirkens Nødhjælp klæder sig i gejstlige gevandter.





Tom,

Tak, i lige måde.

ét af hovedproblemerne var den såkaldt tredje vej, som indebar at Demokraterne fandt sympati for bl.a. neokonservativt tankegods... hvilket forcerede ikke blot monopolkapitalistiske tilstande, men i sagens logik også en stærkt stigende ulighed


Du lægger interventionisme og neokonservatisme ind i pakken, men Third Way var i sin oprindelige form først og fremmest et indenrigspolitisk projekt. Det var ikke nogen udenrigspolitisk doktrin; interventionisme og Homo Economicus‑paradigmet er en lidt løs konstruktion her. Sammenhængen der trækkes mellem Third Way og monopolkapitalisme er også for lige. Dereguleringerne, som var bipartiske og bygget på Reagan‑æraens grundplan, var kun ét skridt på en længere vej, hvor centralbankpolitik (især efter finanskrisen) og teknologiske netværkseffekter (Silicon Valley) har haft mindst lige så stor betydning.

Ydermere, mens man i Clinton‑årene fortsatte deregulering lagde man samtidig låg på effekterne via streng budgetdisciplin. Det “casinoøkonomiske, akkumulativt gældssættende fribyttershow” passer dårligt som et Third‑Way‑produkt, al den stund at 90’ernes USA leverede overskud på statsbudgettet og strammere finanspolitik end både Reagan og Bush før/efter.

jeg finder det faktisk svært amputerende at debattere immigrationsproblemer, så længe at flygtninge af diverse afarter ignoreres


Jeg er enig i, at det er som at argumentere med den ene hånd bundet på ryggen, hvis man diskuterer immigrationspolitik uden ordentlig kontekst – især den historiske. Når det er sagt, er indvandringsbølger ikke noget usædvanligt i USA’s historie: 1800‑tallets irere og tyskere, 1900‑tallets sydeuropæere og østeuropæere, post‑1965’s latinske og asiatiske bølge, og nu den nyere blanding af central‑ og sydamerikanere. Hvis du måler på andel af befolkningen eller tempoet i ankomster, er den nuværende bølge ikke mere ukontrolleret eller brat end tidligere. To forskelle er, at en højere andel af familier med børn – højere end de historiske gennemsnit – kræver mere intensiv og længere sagsbehandling, hvilket belaster asylsystemet. Og at det politiske spin arbejder på højtryk.

Hvad angår disse indvandrerfamilier med børn, som typisk flygter fra forfølgelse eller uro i hjemlandet: Jeg vil ikke tale ned til dem ved at sige, at et liv i USA ikke vil være lige så meget værd som det, de kom fra – det kan kun de selv vide. Men den forfølgelse de oplever, og den politiske bekymring over dem, er intet nyt.

Og jeg tror ikke at huslejeforhøjelser, øget finansøkonomisk aktivitet og/eller kulturel/etnisk multiplikation (kaldet berigelse) nødvendigvis er fremmende for stabilitet, trivsel og fredelig sameksistens (altså vore helt basale menneskelige behov.


Dette virker mere som en subjektiv holdning end et egentligt argument. Men hvis man ser bort fra lokale forhold, har indvandring over tid været en væsentlig netto‑gevinst for USA og var helt afgørende for, at Amerika fik sin videnskabelige, teknologiske og militære førerposition – fra Manhattan‑projektet til NASA. Nogle (mange?) vil sikkert mene, at dette var fremmende for stabilitet og trivsel. I hvert fald set fra et Amerikansk -- og Europæisk -- perspektiv.

Man kunne vende det og spørge: er demografisk diversitet destabiliserende for et samfund? Mange vil have deres egne meninger. Nogle vil sikkert kigge lidt skævt til deres nye naboer i starten og finde deres skikke og mad mærkelig. Men selv Cato‑instituttet har påpeget, hvordan immigranter bidrager uforholdsmæssigt meget til iværksætteri (som af mange regnes som en af landets kerneværdier) og innovation, samtidig med at de konkluderer, at deres finansielle nettobidrag over tid er neutralt til positivt. Så i USA’s tilfælde vil jeg sige nej -- det er jo historisk blevet omtalt som et "land of immigrants" -- men netop idéen om, at det ikke er sådan, har vist sig som et særdeles salgbart narrativ for enhver, der vil høste stemmer på frygt.
- Manhattanprojektet blev skabt af en lille gruppe ashkenazi jøder, og ikke nok med det, de fleste af dem stammede fra et bestemt område, nemlig Ungarn/Budapest.

- NASA håndplukkede de tyske raketforskere efter 2. verdenskrig.

Så *derfor* må det kunne betale sig at lukke millionvis af randos ind fra Haiti, Afghanistan og Ecuador?

Come on, npl.

Nogle vil sikkert kigge lidt skævt til deres nye naboer i starten og finde deres skikke og mad mærkelig. Men selv Cato‑instituttet har påpeget, hvordan immigranter bidrager uforholdsmæssigt meget til iværksætteri


Hvad mener du med "selv" Cato-insituttet?

Cato er en Koch brothers-tænketank og arbejder som sådan for åbne grænser. Vi har m.a.o. at gøre med et Koch brothers proposal.
Annonce