Snak

Sanctuary-byer “skjuler” ikke folk – de vælger ikke at efterkomme ICE‑detainere uden dommerkendelse.

Det er den hjemmebryggede retlige standard nogle af dem bruger for at beskytte kriminelle mod hjemsendelse, ja. Herunder kriminelle, som ikke havde lovligt ophold til at begynde med.

Og TPS/parole giver hverken adgang til fuld Medicaid eller nogen form for “affirmative action”‑kvoter til børn. Det har vi allerede været inde på.

Oversigt over stater, der giver adgang til sundhedsydelser for illegale indvandrere (og så meget desto mere til TPS/parolees).

Bemærk den "moderate" Middle American guvernør Tim Waltz´ hjemstat.

https://www.nilc.org/resources/healthcoveragemaps/

Og selvfølgelig får migranter og efterkommere også positiv særbehandling. Det er bare at sætte kryds i den rigtige boks i ansøgningen, det være sig "hispanic" eller "black".

Det er forkert, at deltagere i paroleprogrammerne “ikke kan vettes.” De skal have en amerikansk sponsor,

Det er så her vores (i vidt omfang statsfinansierede) migrationslobby kommer ind i billedet.

Men *selv* hvis en onkel eller en pantelåner i USA lægger ud for flybilletten, er det jo pebernødder for en opholdstilladelse i et I-land som USA for dig selv og dit evt. afkom, noget som er flere millioner værd over en levetid.

screenes biografisk og biometrisk mod FBI‑ og DHS‑databaser, opfylde sundhedskrav og må ikke have alvorlig straffeattest.

Hverken DHS eller FBI har en database over alle klodens kriminelle. Når det gælder dysfunktionelle stater, eksisterer de data oftest slet ikke.

Og selv i tilfælde, hvor hjemlandet har et vist styr på vedkommende: Tror du Taliban eller Maduro svarer ærligt, hvis USA ringer og spørger, om señor bandemedlem har pletter på straffeattesten?

"Ihh nej, det er skam en af vores fineste raketforskere, tag I jer endelig af ham..."

Det er en midlertidig og kontrolleret adgang, ikke en fast opholdstilladelse

Vi taler om en tilgang på over 1 mio. mennesker i Bidens præsidentperiode. Det er ikke realistisk at hjemsende dem.

Demokraterne kæmper med næb og klør for at forhindre Trumps forsøg på at gøre det. Hvorfor, btw, når de påstår at ville begrænse tilgangen?

USA har altid taget imod folk fra lande i krise – det er ikke nyt. Og ja, de blev fløjet ind til officielle indrejsepunkter – ikke som mediestunt, men for at undgå grænsekaos og lette presset på CBP.

Det ville svare til, at Merkel under migrantkrisen i 2015 fløj yderligere 500.000 værdigt trængende ind direkte fra MØ og Afrika for at "aflaste" grænsepolitiet i Sydtyskland. Et noget mærkeligt signal at sende.

Og nej, det har USA ikke altid gjort. Det er relativt nyt (præcis ligesom i Danmark), og under Biden antog det så perverse dimensioner.

Haiti har været en basket case i mere end 200 år, og Afghanistan endnu længere, og dog hvis en afghaner havde forvildet sig ind på Ellis Island i år 1900, ville han være blevet sendt med den første båd retur.

Jeg sætter dog pris på den (imo) mere ærlige argumentation: "Det er synd for dem", "vi er moralsk forpligtet til det" osv.

Moralske påstande kan man være enig eller uenig i, hvorimod fx Cato/Koch brothers-argumentet om, at vi har at gøre med atomfysikere (og læger og ingeniører), eller påstande om at Demokraterne faktisk forsøger at stoppe tilgangen, fornærmer ens intelligens.

Hvorfor er du så besat af Koch, Pibe?

Manhattanprojektet blev skabt af en lille gruppe ashkenazi jøder, og ikke nok med det, de fleste af dem stammede fra et bestemt område, nemlig Ungarn/Budapest.

Og mange af dem måtte udnytte et smuthul i 1924-loven for at undgå kvoterne, som favoriserede Nord- og Vesteuropa. Heldigvis samarbejdede staten dengang bedre med universiteterne.

Pointen er bredere: Åbenhed over for talent, højt og lavt, førte til, at USA vandt atomkapløbet. Uanset om det var den håndfuld forskere, der udviklede bomben, eller de tusindvis af "randos" fra Italien, Polen og Irland, som arbejdede i Rustbæltet, hvor leveringssystemerne og andet grej blev produceret.

Antallet af ´foreign borns´ overstiger i dag tallet fra da det var på sit højeste i slut-18h-tallet – som i sig selv var en historisk anomali.

Og hvad skete der bagefter? Disse "foreign borns" og deres børn blev en del af den amerikanske industrisektor og drev den industrielle vækst, særligt inden for kul, stål, biler og tekstiler.

Allerede i 1910 udgjorde indvandrere og deres børn næsten en tredjedel af USA´s samlede produktionskapacitet. De styrkede militæret både i talent og mandskab, og under Første Verdenskrig tjente de i højere grad end deres andel af befolkningen tilsagde. Baseret på dette er ikke nogen god grund til at fremstille andelen af fremmedfødte som en belastning.

Flosklen om ´A Nation of Immigrants´ stammer fra en bog, som John F. Kennedy udgav omkring 1960.

Ikke for at være pedantisk, men udtrykket blev brugt af Truman i en tale næsten et årti forinden, og findes sporadisk i amerikansk litteratur helt tilbage til slutningen af 1800-tallet. Kennedy populariserede det, Reagan adopterede det, og siden er det blevet gentaget af alle præsidenter. Undtagen den nuværende.

Oversigt over stater, der giver adgang til sundhedsydelser for illegale indvandrere (og så meget desto mere til TPS/parolees).

Du henviser til emergency Medicaid, som er begrænset til akut behandling (traumer, hjertetilfælde, fødsler, osv.). Fuld føderal Medicaid dækker ikke hverken udokumenterede, TPS-modtagere eller parolees; de skal vente mindst 5 år og have et green card. Det har været lovgivningen i årtier.

Og hvad så, hvis en håndfuld delstater vælger at tilbyde udvidet dækning med egne midler? Jeg troede ellers "states´ rights" var noget, konservative gik ind for?

Og selvfølgelig får migranter og efterkommere også positiv særbehandling.

Det her er faktuelt forkert. Indvandrere i dag er ikke omfattet af affirmative action som defineret i føderale programmer. Eventuel støtte sker gennem enkelte statslige initiativer eller private institutioner -- ofte case-by-case. De har heller ikke adgang til føderale studiestøtteprogrammer eller boligtilskud.

Og selv i tilfælde, hvor hjemlandet har et vist styr på vedkommende: Tror du Taliban eller Maduro svarer ærligt, hvis USA ringer og spørger, om señor bandemedlem har pletter på straffeattesten?

Der findes flere sikkerhedsforanstaltninger: fingeraftryk, ansigtsgenkendelse og screening op mod Interpol, CBP´s eget ATS (automated targeting system) samt FBI’s og DHS’ databaser. Intet system er perfekt, men det her ligger meget langt fra det billede af slap vetting, du forsøger at tegne.

Systemet trænger til en grundlæggende reform. Lovgivningen er fra 1996, og hvert præsidentskifte medfører nødløsninger, der ofte annulleres ved næste valg. Men som vi har set med de seneste forsøg på at løse problemet, er der (for) mange, der har en interesse i status quo.

Vi taler om en tilgang på over 1 mio. mennesker i Bidens præsidentperiode. Det er ikke realistisk at hjemsende dem.

Men hvorfor skulle man det? Covid kostede 1,1 millioner amerikanere livet -- hovedsageligt de ældre -- og alligevel steg medianalderen. Sektorer som sundhedspleje, hotel og restauration, byggeri og landbrug mangler arbejdskraft. Uden nye, yngre bidragydere, herunder indvandrere, falder regnestykket bag Medicare og Social Security ret hurtigt sammen. At bruge tid og penge på at fjerne en nødvendig arbejdsstyrke af sentimentale årsager er selvdestruktivt. Hverken økonomisk forsvarligt eller strategisk klogt i en global konkurrenceøkonomi.

Moralske påstande kan man være enig eller uenig i, hvorimod fx Cato/Koch brothers-argumentet om, at vi har at gøre med atomfysikere (og læger og ingeniører), eller påstande om at Demokraterne faktisk forsøger at stoppe tilgangen, fornærmer ens intelligens.

Og alligevel kan du ikke lade være med at engagere.

Men ja, lad os være ærlige – niveauet af ad hominems og baiting overstiger efterhånden substansen. Det er svært at se, hvad der er at hente i at fortsætte meget længere.

" Jeg tror ikke at Trump skal mødes med appeasement, men man skal sætte hårdt mod hårdt."

Hvad har EU at sætte ind? Man har solgt sin selvstændighed og er nu svært afhængig af amerikanerne når det kommer til energi og militær slagkraft - og man lider fortsat under illusionen om at ´besejre´ russerne og bringe sig fri af energi fra the Putin.

Det lyder da (som vanligt) meget heltemodigt at man skal sætte hårdt mod hårdt, men når von der Leyen udtaler at amerikansk LNG er både ´better and more affordable´ end russisk energi, kan alle vel forstå at man er ude på et absolut skråplan?

Spændende at se om Trump bliver fortørnet over marionet dukken Medvedev som rasler lidt med sablen, efter Trump har cuttet nogle dage af hans udmeldte ultimatum.

Det er et skridt mod krig med USA, siger Medvedev.

De må hellere samle resterne af den russiske hær og sende dem ned og støve langdistance raketterne af.

Medvedev er tilsyneladende af den gamle skole og tror fuldt og fast på at Moder Rusland er kompatibel.

Men her snakker vi vel om en helt anden våben kaliber og en helt anden som sidder med kode kufferten.

De næste 10-14 dage bliver eksotiske.

Hvad har EU at sætte ind? Man har solgt sin selvstændighed og er nu svært afhængig af amerikanerne når det kommer til energi og militær slagkraft - og man lider fortsat under illusionen om at ´besejre´ russerne og bringe sig fri af energi fra the Putin.

Tjo men begge er områder hvor EU har planer om at gøre sig uafhængige. Men det er da rigtigt at der er den afhængighed på den kort bane. Omvendt kan man også sige at hvis EU lagde told på amerikanske varer tilsvarende den amerikanske told, og udbyggede handlen med Kina, så er det noget amerikanerne ville kunne mærke for alvor.

Trump er født i 46. Er man så barn af 80´erne?

Han har tydeligvis ikke i dag meget tilovers for beatgenerationen og hele modkulturen som Dylan og musikken stod for i 60´erne og start 70´erne selvom han ofte var demokrat dengang. Han er til Michael Jackson, Laura Brannigan men også Elvis og Sinatra, som jo ligger før hele 60´er bevægelsen.

Han har en begejstring for Scorsese og Coppola som jo var genreinstruktører og ikke venstrefløjs revisionister som fx Altman.

I starten var hans projektudvikling koncentreret udenfor Manhattan - i Bronx, Queens og Staten Island og først i start 80´erne gjorde han for alvor sit kommercielle indtog i Manhattan (Plaza, Hyatt, Tower) hvilket faldt sammen med opblomstringen af de kulturelle bevægelser omkring Studie 54, som han var en del af.

Så jeg er ikke enig med de dele af medierne der vil gøre ham til en nostalgisk 50´er/start 60´er drømmer. Han er i høj grad et barn eller mand af 80´erne for der - i 80´erne og på Manhattan - kunne han træde ud af sin fars skygge og skyggen af alle forventningerne og både blive og være sig selv.

Hans retorik er skarp, ikke pleasende, til tider hård, men direkte, nærmest som postpunk 80´erne med en ofte sort ætsende humor. Slet ikke hvad man er vant til fra politikere.

@Steve

Takker for opklaring.
Jeg må have misforstået udtrykket i årevis.
Jeg troede "barn" havde noget med alder at gøre.

”Tjo men begge er områder hvor EU har planer om at gøre sig uafhængige. Men det er da rigtigt at der er den afhængighed på den kort bane.”

Udgør den korte bane 5, 10 eller 20 år? Under alle omstændigheder udgør den aktuelle afhængighed en betydelig barriere for EU’s handlefrihed.

Ved siden af tarif-aftalen indgik man forleden aftaler om at EU i de kommende år skal importere for 750 mia usd energi, investere for 600 mia usd i USA og desuden foretage hvad Trump kalder enorme våbenkøb i USA. Ovenstående er vel en ret forudsigelig konsekvens af dén vasalisering, som en del, herunder ecfr tilbage i 2023, længe har advaret mod kunne forceres af krigsudviklingen. https://ecfr.eu/publication/the-art-of-vassalisation-how-russias-war-on-ukraine-has-transformed-transatlantic-relations/

”Omvendt kan man også sige at hvis EU lagde told på amerikanske varer tilsvarende den amerikanske told, og udbyggede handlen med Kina, så er det noget amerikanerne ville kunne mærke for alvor.”

Hvordan ville amerikanerne mon reagere på sådanne aktioner? Det fremhæves jo fra europæisk side at nu har man trods alt en stabilitets- og aktivitetsgivende aftale ... og at man slap med lavere tarif-tæv end frygtet (ergo har man foldet for Trump-administrationens tarifgranat-taktik; von der Leyens bragesnak forud for forhandlingerne var mestendels teatertorden).

Mulighederne for at udvide handelen med Kina er nok også begrænsede; dels er EU allerede på vej ind i en handelskonflikt med kineserne … og dels har von der Leyen og konsorter netop været i Beijing, hvor man bl.a. søgte at belære kineserne om hvem de må handle med – og kundgjorde at det er afgørende for relationen mellem Kina og EU at landet ophører med at handle med russerne. Kallas har tilmed kaldt kineserne en krumtap i russernes krigsførelse. Man har altså bilateralt stillet sig konfrontativt og anklagende an, og skal næppe forvente at kineserne folder for dén tilgang.

I al respekt.

Produkt af 80’erne havde nok været mere korrekt enig men det lyder så materielt.

Steve,
Jeg kan godt se, at folks indtryk vil være forskellige. Når man bevæger sig i underholdningsbranchen eller ejendomsverdenen (eller begge dele, i Trumps tilfælde) er det ikke overraskende, at man kommer i selskab med New Yorks brogede persongalleri. Nogle vil hæfte sig ved relationerne med de kulturelle eliter og libertinerne, andre ved dem med mafiarådgiverne og folk med mere tvivlsomme fortider.

Jeg interesserede mig aldrig rigtigt for MTV-glamouren – jeg var mere til punkmusik, videospil og cypherpunk‑miljøet. Men jeg anerkender mandens kulturelle dualitet, som både kan være oprørsk og elitær. Han er jo både til guldtoiletter og gennemstegt bøf. Tag f.eks. hans ageren i kryptoverdenen. Han benådede Ross Ulbricht, grundlæggeren af Silk Road og et ikon for digital frihed, men udnyttede samtidig sine egne fans økonomisk gennem memecoins for hundredvis af millioner dollars. Men sådan er det jo ofte med offentlige figurer. Man må huske at tage det gode med det onde.

Men jeg tror, du peger på et større tema: Billedet af en offentlig person bliver sjældent formet af det, de selv har sagt eller gjort – det bliver filtreret gennem dem, der formidler det videre. Medier, kommentatorer, algoritmer. Det placerer os som modtagere i en lidt sårbar position, for vi må stole på mellemleddet, som har deres egne interesser. I værste fald bliver vores tillid svigtet, i bedste fald bliver vi nænsomt puffet i en bestemt retning. Til hvilket formål? Politisk, kommercielt, identitetsmæssigt?

Resultatet er ofte, at mange trækker sig tilbage i deres egen boble og begynder at bekræfte deres egne fortællinger. Under hver vores osteklokke. Hvor ingen behøver at stille spørgsmål ved sig selv – men heller ingen for alvor bliver klogere.