Hvorfor er du så besat af Koch, Pibe.
De er i denne sammenhæng en udmærket avatar for donorklassen i GOP, som Trump udfordrede i 2015-16.
Af samme grund brugte Bernie dem jo som avatar (dengang han stadig var uenig med dem).
Desuden henviste du selv til Cato og bruger de samme argumenter.
Pointen er bredere: Åbenhed over for talent, højt og lavt, førte til, at USA vandt atomkapløbet. Uanset om det var den håndfuld forskere, der udviklede bomben, eller de tusindvis af "randos" fra Italien, Polen og Irland, som arbejdede i Rustbæltet, hvor leveringssystemerne og andet grej blev produceret.
Pointen er den samme, som når Stine Bosse taler om læger og ingeniører fra Syrien.
Hvor hun imo burde have holdt sig til: "Jeg synes, det er synd for dem, at de skal bo i deres eget land"
Ikke for at være pedantisk, men udtrykket blev brugt af Truman i en tale næsten et årti forinden, og findes sporadisk i amerikansk litteratur helt tilbage til slutningen af 1800-tallet. Kennedy populariserede det, Reagan adopterede det, og siden er det blevet gentaget af alle præsidenter. Undtagen den nuværende.
Truman var præsident for et land med en udlændingepolitik, som eksplicit tilstræbte at bevare landet som en angelsaksisk nation, hvor selv østeuropæere ikke kunne komme ind med mindre de hed Von Neumann og havde noget ekstraordinært at bidrage med, for ikke at tale om asiater, osv.
Og hvad så, hvis en håndfuld delstater vælger at tilbyde udvidet dækning med egne midler? Jeg troede ellers "states´ rights" var noget, konservative gik ind for?
Spørgsmålet var, om Demokraterne -som du påstår- er interesseret i at stoppe den illegale indvandring eller om de tværtimod tilskynder til mere af den (f.eks. ved at give adgang til velfærdsydelser).
Indvandring er desuden den føderale regerings domæne, som Demokraterne ikke var sene til at påpege, da Texas selv forsøgte at sætte barrierer op for at stoppe invasionen og Biden-administrationen kom efter dem.
Det her er faktuelt forkert. Indvandrere i dag er ikke omfattet af affirmative action som defineret i føderale programmer. Eventuel støtte sker gennem enkelte statslige initiativer eller private institutioner -- ofte case-by-case. De har heller ikke adgang til føderale studiestøtteprogrammer eller boligtilskud.
Igen, jeg taler om positiv særbehandling, som USA er gennemsyret af også på delstatsniveau og i private institutioner og virksomheder.
Desuden gives ankerbørnene jo stadig amerikansk statsborgerskab, ligesom forældrene på sigt bliver naturaliseret.
Og illegale vil Demokraterne gerne give amnesti, samtidig med de forsøger at udvide den racebaserede positive særbehandling så meget som muligt.
Der findes flere sikkerhedsforanstaltninger: fingeraftryk, ansigtsgenkendelse og screening op mod Interpol, CBP´s eget ATS (automated targeting system) samt FBI’s og DHS’ databaser. Intet system er perfekt, men det her ligger meget langt fra det billede af slap vetting, du forsøger at tegne.
Ja, tænk sig, at jeg tegner et billede af Afghanistan som et land, hvis dokumentation, du ikke kan stole på, i det omfang den overhovedet eksisterer.
At Demokraterne kalder det for "vetting" er ikke bare mistænkeligt, men decideret selvinkriminerende.
Så kan CBP tage alle de fingeraftryk, de vil.
Systemet trænger til en grundlæggende reform. Lovgivningen er fra 1996, og hvert præsidentskifte medfører nødløsninger, der ofte annulleres ved næste valg. Men som vi har set med de seneste forsøg på at løse problemet, er der (for) mange, der har en interesse i status quo.
Man kunne også bare lade være med at flyve +1m mennesker ind fra dysfunktionelle samfund, fordi "det er synd for dem".
Der var intet i den eksisterende lovgivning, der tvang Mayorkas til at gøre det.
Tværtimod bøjede han lovgivningen for at kunne gøre det.
Så det er ikke systemet, som fejler noget på det punkt. Det er Demokraterne.
Men vi skal altså tro på, at det er GOP, der forhindrer, at tilstrømningen stoppes.