Snak

Ang. den forestående russiske invasion af Polen, Bornholm, Berlin.

De kan ikke løse opgaven militært lige nu. Men om nogle år, hvis vi erklærer fred i Ukraine og løfter sanktionerne, hvad er situationen så?

Har Bill Burns sagt, at Polen (eller Bornholm eller Berlin) er "the brightest of all red lines" for Rusland?

Nej, han sagde det om Ukraine. Enhver ved (og vidste), at Donbas og Krim svarer til Solsortesletten for russerne og at de på et tidspunkt ville flippe ud, hvis man fortsatte ad NATO/EU-sporet med Ukraine.

Det samme gælder ikke for Polen, som btw allerede er med i begge sammenslutninger.

Desuden var Ukraine et af Europas fattigste og mest dysfunktionelle lande også før invasionen, hvilket ikke gælder for Polen. Eller Bornholm. Eller Berlin.

Og hvis NATO ikke er stærkere, end det vi viser nu, og alliancen falder fra hinanden fordi ingen vil ofre mandskab eller donere mere end det mest minimale udstyr, hvad er den så værd? Hvor meget skræmmer alliancen så reelt Rusland?

NATO er ikke blevet angrebet.

Nej Pibe, bare nej. Du har vidst ikke tjekket de russiske trøje-meldinger. CCCP ! Kun gamle længere ude end Sohn og ekstreme højrefraktioner og ekstremt få andre støtter Putin-styret (husk de crazy-ivan russiske droner (og it-angreb), så faktisk er NATO angrebet af Putinsnazi-rusland(omend det er nedtonet!)!

Det eneste svar mod børnekidnaperen og krigsforbryderen Putin er at få Ukraine ind i NATO og fødderpå jorden i Ukraine! Så ville krigen stoppe asap!

PS: Pibe Husker din holdning til den ukrainske befolkning, du var fuldstændig ligeglad med deres skæbne!

Ja, hvis man savner Den Kolde Krig og ærgrer sig over, at NATO ikke er blevet angrebet af Rusland, kan vi altid indlemme Ukraine i NATO, for så har vi et medlem, der er blevet angrebet.

Derefter kan vi indlemme Taiwan og så vupti, så slår vi lige kineserne.

Når det så er gjort, kan vi passende vende tilbage Mellemøsten og indføre Demokrati og Menneskerettigheder (c).

Og glem ikke Afrika, Cuba og Venezuela.

Liberal Verdensorden jubii.

npl

Det er ikke nemt at vide hvad folk mener.

Trump kan selvfølgelig anke og gøre gældende, at instans 2 har udlagt reglerne om stemmeflerhed forkert og at sagen derfor skal hjemvises til instans 1.

Hvis anklagemyndigheden anker for at få Trump pålagt en bøde, vil Trump selvfølgelig også kunne gøre det tilsvarende gældende, således at sagen skal hjemvises til instans 2,

Steve,

Som jeg forstår det (selvom processen mildest talt er kringlet), kan sagen ikke sendes tilbage til instans 2. Appelretten (som jeg fejlagtigt kaldte NYs højesteret tidligere) har nogle muligheder: tilbagesendelse til byretten, genindsættelse af den oprindelige bøde eller fastsættelse af en ny straf. Hvad de vælger, kan man kun gisne om.

Det er dog værd at bemærke: hvis beslutningen om at fjerne bøden står ved magt, kan det svække fremtidig bedrageribekæmpelse. Anklagemyndigheden anker ikke blot for at få bøden tilbage, men for at bevare muligheden for at pålægge reelle sanktioner i civile sager. Ellers risikerer man en præcedens, hvor storskalabedrageri kan betale sig, så længe man har penge nok til at forhandle sig uden om konsekvenserne. Justice, American style.

"Det er et spørgsmål om prioriteter, Tom."

Min henvisning til vor diskussion af bl.a. totalitarismen for godt en måned siden handlede ikke om dine prioriteter - men skulle blotlægge for dig, at jeg bestemt ikke tilsviner alle, jeg diskuterer med.

"Og jeg bemærker, at igen er du igen er ganske frisk på at smide fornærmelser til højre og venstre, alt imens du klager over tonen. Det er lidt skizofrent."

Jeg beklagede mig ikke over nogens ´tone´, jeg forklarede dig at din tilgang til diskussionen bevirkede at jeg ikke fandt det umagen værd at svare dig - men det er klart muligt at jeg har fornærmet flere debattører ... og selvom jeg egentligt ser gensidige fornærmelser som uundgåelige i til tider ophedede debatter, beklager jeg selvfølgelig, såfremt du har følt dig fornærmet af mig. Og så gentager jeg gerne opfordringen til at bolden, og ikke manden, står i centrum for debatten.

"Trump har truet, men han gør jo ikke noget, og Putin ved, at han ikke gør noget, og vi ved det, og stort set alle andre end lige præcis de meste enerverende tanketomme MAGA-tosser ved det. Så hvor er truslen reelt?"

Ingen, måske ikke engang hovedpersonen selv, ved hvad Trump-administrationen finder på, men der er mange mere eller mindre kvalificerede spekulationer herom - hvilket jeg anser dig som intelligent nok til at både forstå og anerkende. I øvrigt plukker du mine udsagn/spørgsmål fra en diskussion med TUW, som mente at Trump-administrationen bl.a. ikke havde truet russerne nok.

"USA løb jo ikke tør. De ændrede bare over til en anden måde at beregne lageret på, ud fra en antagelse om en landkrig mod Kina samtidigt med at Israel også skal forsynes."

Ingen har mig bekendt postuleret at amerikanerne (er) løb(et) tør - men deres forskellige militære engagementer rundt om på kloden bevirker at flere depoter (særligt for visse typer ammunition) udfordres, hvilket flere eksperter og militære chefer (samt repræsentanter fra Biden-administrationen) har oplyst ... og bl.a. derfor er bl.a. strategisk sekvensering og arbejdsdeling med Europa nødvendig for at undgå overophedning og knaphedstilstande. Hegseth har direkte forklaret de europæiske NATO-lande at der skal arbejdsdeling på bordet, og de europæiske ledere har - jvf. også din egen konstatering af Europas følgagtighed - klappet hæle sammen og hoppet som ønsket.

"Nej, Rusland kan ikke besætte hele Ukraine lige nu. Det er alle klar over. Men når vi erklærer fred, så forsvinder sanktionerne formentlig, Ruslands økonomi forbedres, Ukraine er bombet i smadder, og hvad sker der så om 2-3 år? 5 år? Først et forsøg på en politisk overtagelse, og derefter en gentagelse af den militære løsning."

Den fremtidige udvikling, såfremt der indgås en fredsaftale, vil i høj grad afhænge af hvordan sidstnævnte konstrueres og hvad den understøttes af (våbenkontrol, sikkerhedsmekanismer, interessetilgodeseelse, diverse økonomiske/diplomatiske incitamenter etc.). Min agitation for forhandlinger og indgåelse af en fredsaftale handler ikke om at man fra ukrainsk/vestlig side blot afmærker grænser efter russernes krav, hejser et hvidt flag, afblæser alle sanktioner og derpå vender ryggen til Rusland. Tværtom beror en fredsaftales stabilitet på gensidig omhu og et fundament, som indeholder de ovenfor nævnte elementer ... og hvis der tilmed skabes ændringer i den europæiske, gerne også den globale, sikkerhedsarkitektur, som Rusland også medvirker til, vil bæredygtigheden blot øges. Men når dét er sagt, så er fredsaftaler aldrig garantier, men bør være solide bud på noget gennemtænkt og holdbart (i så henseende har jeg flere gange henvist til bl.a. George Bebee´s bud på en fremtidig fredsaftale-struktur m.m.).

Du (og mange andre) mener at russerne er ude på at underlægge sig hele Ukraine og angribe diverse NATO-lande, men jeg påpeger at russerne dels ikke har kapaciteten til at gøre dette ... og heller ikke har nogen interesse i at besætte/annektere hele Ukraine, endsige diverse NATO-lande. Mht. hvad Rusland vil kunne om 2-3-5 år, så forekommer det helt usandsynligt at russerne økonomisk, befolkningsmæssigt og militært vil kunne bringe sig i et så overlegent styrkeforhold til NATO, som på sin side er i færd med at investere voldsomt i opbygning af militære kapaciteter, at de med succés vil kunne angribe og besejre NATO, som i øvrigt også tæller flere nukleart bevæbnede nationer.

Du kan i øvrigt for min skyld godt mene at Kina, Brasilien og Indien m.fl. er totalt ligeglade med hvad de som samarbejdspartnere til Rusland internationalt (og nationalt) skal stå på mål for, men sagen er at disse staters diplomatiske status/internationale renommé ikke er uden betydning for deres lederskaber (dén slags betyder noget for enhver statsledelse) ... ligesom en voldsom eskalation af krigen, som et russisk angreb på NATO ville være, uundgåeligt vil få destabiliserende virkninger på verdensøkonomien og dermed let kunne påvirke disse staters primære interesser. Set i et mere bekymrende perspektiv vil der naturligvis være risiko for at kineserne militært allierer sig med Rusland, såfremt konfliktudviklingen mellem Øst og Vest, bl.a. via diverse brændpunkter, forceres, hvormed en mere omfattende krigstilstand udvikles, analogt til en 3. verdenskrig. Og så skal kineserne jo til at stå på mål for deres egne militære excesser etc., hvilket nok har et ret uforudsigeligt udfald.

Afslutningsvist; jeg ser ikke konfliktudviklingen/krigen som primært en strid mellem autoritære stater versus frie lande (altså værdikamp), selvom dette perspektiv utvivlsomt spiller en stor rolle for manges syn på sagen. Jeg ser den fortrinsvist som en interessekonflikt med parternes nationale, regionale og geostrategiske mål/hensyn som det bærende, mens værdier mestendels spiller en optisk/propagandistisk rolle for parterne. Endelig udgør konfliktudviklinger og krige også store forretningsmuligheder for adskillige private interessenter (frit oversat; krig ér en finansraket), hvilket efter min opfattelse også bør iagttages som én af de drivende faktorer.

PS: Hvis jeg har overset spørgsmål, du ønsker svar på, så giv mig et praj herom.

WASHINGTON (AP) — Trump administration says it´s reviewing all 55 million people with US visas for potential deportable violations.

Sådan kunne man have forhindret 9-11 btw.

(i stedet for at føre idiotkrige for Demokrati og Menneskerettigheder i MØ)

npl,

Interessant. Har du et link på det? Normalt hvor en instans har begået en procedurefejl, får de den jo tilbage automatisk og ikke fordi den højere ret "aktivt" sender den tilbage.

Ja, hensynet til at fremstå som retsstat vægter næppe pt.

Edit - så vidt jeg kan søge mig frem til kan der kun appelleres hvis sagen er principiel (hvad den vel er) eller hvis der er begået sagsbehandlings/procedurefejl i den netop afsagte dom. Sådanne fejl medfører bare normalt hjemvisning til forrige instans og formaning om at gøre det rigtigt. Men det er klart at hvis man følger de to dommere der ville hjemvise helt til den første instans har du ret. Men det kommer an på rettens bedømmelse.

Så Pibe synes at det er helt naturligt at Rusland angreb Ukraine, bare fordi Ukraine ikke ville det samme som Putin.
Men okay Pibe hader også Ukraine. Nok fordi Ukraine er gået imod den nye fuhrer( som absolut ikke må sammenlignes med den tyske, altså selvom det fortsat gælder om at umenskeliggøre nabolandene og erobre nabolande.

Den gamle længere ude end 80’erSohn kan heller ikke se nogle problemer i Putins angreb. Putin vil jo ikke tage hele Ukraine eller andre lande .(men det er jo kun fordi han ikke kan, ønsket er der. Putin har selv sagt dets, og CCCP t-shirten viste det jo også) og vi må alle (læsPutin) sørge for Ukraines sikkerhed,.
Butscha-massakrerne, Mariopol-massakrene, “Dual purpose” bombninger af elektricitetsværker i vinterkulden, og mange andre russiske krigsforbrydelser er blevet forsvaret.

Jeg erkender blankt at personer der forsvarer eller støtter Putin og hans krigsforbrydelser rangerer meget langt nede på listen over folk og ting jeg respekterer , specielt da de personer er så ihærdige på trods af alle faktuelle beviser om Putin-Ruslands krigsforbrydelser.

Jeg hader ikke Ukraine.

Netop derfor var jeg imod at forsøge at bringe dem ind i NATO, da det mest sandsynlige resultat af den process, var det, vi nu er nået til:

Op mod en million døde, endnu flere flygtede, landet smadret og opdelt.

.... som følge af et russisk angreb, der blev forudset af Bill Burns og mange andre.

Kina, Indien og resten af det Globale Syd forholdende sig i bedste fald neutrale (og i øvrigt profiterede på konflikten).

Etc.