"Netop derfor var jeg imod at forsøge at bringe dem ind i NATO, da det mest sandsynlige resultat af den process, var det, vi nu er nået til:
Op mod en million døde, endnu flere flygtede, landet smadret og opdelt."
Foruden et skærpet konfliktforhold mellem parterne, som faciliterer militarisme, revanchisme, warfare fremfor welfare, tribalisme samt udfasning af diplomati og demokrati.
Det russiske angreb i Ukraine har indebåret utallige krigsforbrydelser - og var historisk og regional-/geopolitisk ret forudsigeligt; ikke blot fordi russerne selv advarede om at NATO’s ambition om at knytte Ukraine til sig ville kunne udløse en militær reaktion - hvilket amerikanske diplomater/embedsmænd som Burns, Hartman, Perry, Shalikashvili, Matlock, Bowie, Aspin, MacNamara m.fl. også gjorde. Men også fordi vestlige strateger og analytikere, herunder Brzezinski, vurderede at Ruslands status som geopolitisk magtfaktor ville blive udfordret kraftigt i fald Ukraine satte kurs mod NATO … hvorfor stabiliteten i Østeuropa ville være bedst tjent med at Ukraines status lignede den finske, østrigske og schweiziske.
Man kan, hvilket mange gør, argumentere for at Ukraine skal forsvares til sidste blodsdråbe, hvormed man pådrager sig flere års yderligere krig - med risiko for spredningsvirkninger og kaskade-effekter. Man kan også argumentere for en skadesreducerende tilgang, som omhandler investeringer i diplomati, kompromissøgning, fredstraktater, våbenkontrol, renovering af sikkerhedsarkitekturer, etablering af allehånde incitamenter for de konfliktende parter etc.. Ukraine har fortsat muligheder for at bestå som en robust nationalstat, såfremt krigsudviklingen ikke fortsætter og landet gives favorable muligheder for at komme økonomisk på fode.
Der foreligger som flere gange nævnt en del tegn på at fredsforhandlinger i stigende grad ønskes af den ukrainske civilbefolkning, herunder denne Gallup-undersøgelse fra juli i år:
https://news.gallup.com/poll/693203/ukrainian-support-war-effort-collapses.aspx