Tom,
Mener du seriøst at ´sandheden´ uvægerligt vil komme frem? Apropos Steve Highway´s kommentar forleden, gives der en del eksempler på at sådanne endelige sandheder i mange (drabs)tilfælde ikke kommer frem/konsolidere
Det tror jeg altså. Selvfølgelig er det let at sige nu, hvor både tiltalen (inklusive sms’er med hans kæreste) og dele af hans Discord-chatgrupper er blevet offentliggjort. Dog er der stadig plads til spekulation, især hvad motivet angår.
Ifølge gruppechatten og interviews med venner virkede han -- selv om familien siger noget andet -- ikke politisk engageret, men omvendt mente han, at Kirk var fuld af had og ikke værd at diskutere med. Indskrifterne på patronerne var for det meste memes uden skjulte betydninger, og at få guvernøren til at læse “if you can read this, you are gay lmao” ved en pressekonference virker snarere som en makaber spøg af rang.
Groyper-vinklen er faldet til jorden, meget til Bluesky-segmentets store ærgrelse. Og hvis han virkelig er en radikal venstreorienteret, har han gjort et imponerende stykke arbejde med at holde det skjult for både sin kæreste og omverdenen. Var dette drevet af en bred ideologi, eller har vi at gøre med en “single issue shooter”?
Eller måske er motivet noget helt tredje: en homoseksuel mand i skabet, opvokset i et konservativt mormonerhjem og muligvis i konflikt med sin identitet, udvikler en parasocial relation til en podcastvært kendt for sine provokerende holdninger og aggressive stil. Er sandheden mindre Miss Marple og mere
Talk Radio? I en verden hvor nuance ofres for opmærksomhed, gør det overhovedet nogen forskel?