"Hvad er der får dig til at tro at EU og USA vil finde fælles fodslag i forhold til Rusland."
Ifald dette var et spørgsmål, så er der for det første flere scenarier som russerne må iagttage, al den stund at vi diskuterer hvordan en walkover kunne gøres attraktiv for dem. Jeg er gået ind på denne præmis i vores diskussion, selvom også andre analyser af udviklingen kan være relevante at iagttage (herunder som nævnt at den amerikanske plan b/underliggende dagsorden er strategisk sekvensering af konfliktscenarierne, som de står nu).
Ift. en walkover skal russerne kunne se at de bevarer en vis værdighed, at den regionale situation kommer under kontrol, herunder at krigen deeskaleres/ophører, fordi russerne næppe kan holde krigsøkonomien kørende i mere end 2-3-4 år hérfra. Endda forudsat at man ikke rammes af bestemte blows forinden - herunder en walkover fra f.eks. indernes side ... eller ulykker af forskellig art. De skal også kunne se for sig at relationen til Kina ikke udvikler sig fjendtligt, men kan holdes i et relativt neutralt leje som gør en vis samhandel og sikkerhedsmargin mulig ... og så skal der åbnes et fornuftigt energimarked for russerne vestover. Alt dette er ikke umuligt, men det bliver vanskeligt for Trump at sælge sagen, efter min opfattelse bl.a. fordi:
Russerne ved, som så mange andre, ikke helt hvor de har Trump/USA - og de er svært skeptiske overfor løfter fra vestlig side ... og de ved at Trump-politikkerne muligvis er under udvanding om føje år. Jeg er med på at mange ikke tror at det er sådan, men det er det - hvis vi skal tro en stribe russisk-kyndige kilder som både er Putin-kritiske og pro-putinske. Ihvertfald de kilder, jeg har ladet mig informere af ... og de stammer fra både Vesten og Østen. Det kan du mene ikke er solidt, men personligt er jeg ikke i tvivl om at stængerne står således, lige så lidt som jeg troede, og tror, på at vort antrit til konfrontationerne med Rusland via Ukraine, som det hidtil har formet sig, ville resultere i at russerne måtte tage flugten.
For du har jo helt ret i at den vestlige reaktion, trods en masse heltejammer om det modsatte, på russernes angreb i 2022 har været både ambivalent og varmluftet - men dog også resulteret i at den ukrainske hær er blevet stærkere, trods dens fortsatte mangler (jvf. dine punkter længere tilbage, som vi jo er enige om). Samlet set har man næsten fået indtryk af at Biden og EU søgte en billig udvej, eller på ryggen af ukrainerne ville skabe en quagmire for russerne. Dette udelukker imidlertid langtfra at arbejdsdelingen, med et liberalt/neokonservativt ledet Europa som muligvis erkender at man ikke kan plante fødderne hvor mundtøjet er og drevet af nød sætter effektiv handling på, kan resultere i at Ukraine-krigen ikke bringes til standsning, selvom Trump og Putin iværksætter en walkover, hvormed russerne både står i en omstilling til amerikansk lillesøster og med en quagmire på hænderne.
"Magt og interessesfære er dét, det drejer sig om, det skal europæerne forstå og kunne navigere i"
Det kan også være at dette sker, og i en politisk situation/kontekst, som udgør et problem for Rusland, f.eks. at det europæiske energimarked vil være lukket, mens det amerikanske ikke åbner tilstrækkeligt og handelen med Kina/BRICS kompromitteres af et modsætningsforhold ... bl.a. fordi man risikerer amerikanske krav om at sanktionere Kina, Brasilien, Iran o.a. som en del af billetten over.
Men ellers enig i at de hårde konditioner/drivende dynamikker er, og historisk har været, styrkeforhold og interessesfærer. Værdikrigeriet er en omgang sentimental kluddermutter, som primært udgør vinduespyntning og indenrigspolitisk afstemning - hvilket også historisk er en oldgammel fætter.
Et afgørende spørgsmål for russerne er imidlertid om amerikanerne tager røven på dem. Ganske enkelt. Man ved ikke om amerikanerne fremtidigt vil navigere efter et balance of great powers-paradigme, eller fortsat vil forfølge hegemoniets full spectrum dominance, som i flere årtier har været den drivende ambition, både under liberale og republikanske præsidenter.
"Det bliver svært og kommer til at gøre ondt. Går det helt galt kan du jo altid glæde dig over at DKs indbyggertal selv renset for Pibes Menaer udgører et bevaringsværdigt mindretal i en kinesisk kontekst - det har man jo Maos ord for."
Også hér mener jeg at dit perspektiv er en kende kulørt - og drevet af et kinesisk fjendebillede, vi godt kan diskutere separat, ifald du ønsker det.
Omkring dialog/forhandling, så skal Trump-administrationen altså også have dialog med Rusland/Putin, og forhandle nogle elementer, hvis en walkover skal realiseres. Det kan godt være at du mener at dén slags er lalala, men udenom en vis dialog og forhandling kommer Trump ikke. Alternativet er (hybrid) krigsførelse mod russerne, og så skal der jo andre boller i suppen.
Jeg håber at ovenstående giver mening, ellers rækker mine evner til at forklare mig blot ikke så langt - for nuværende.