Snak

peanuts og Flying Dutchman, enig i at de europæiske skueværdier afsløres når amerikanerne sætter tunge skruer på. Mht. Ukraine så har det for mig at se længe været oplagt at en krig mod Rusland vil molestrere Ukraine og i bedste fald presse russerne ind i en nordkoreansk position, vi slet ikke ønsker os.

Ukrainerne er i øvrigt svært afhængige af at amerikanerne, ud over økonomisk støtte, fortsat bistår med efterretninger, måldata, målstyring, våbenforsyninger, rådgivning, træning o.a. - og det er fortsat uklart hvilken kurs, Trump-administrationen vil forfølge.

New York Times udgav for nyligt endnu en temmeligt Trump-kritisk artikel, som viser den stærke amerikanske involvering i bl.a. de talrige ukrainske droneangreb på russiske olieraffinaderier, som fandt sted i 2025.
https://www.nytimes.com/interactive/2025/12/30/world/europe/ukraine-war-us-russia.html

Personligt er jeg iht. fremtiden fortsat for Gorbatjov-linjen, dvs. at et samarbejdende Europa, som inkluderer Rusland, vil være den strategisk mindst ringe løsning for de europæiske lande. Men politisk er den p.t. desværre en meget udkogt kartoffel.

"Man kunne sige mange ting om VM18, men i det mindste var Rusland ikke krigsførende."

Nogle ville mene at annekteringen af Krim i 2014 var en ulovlig besættelse, der sammen med den russiske involvering i Donbas-oprøret udgjorde en de facto krigsførelse. Men helt enig i at sport og politik bør mixes mindst muligt.

Vil nødig stå som en der forsvarer Trump eller dette amerikanske angreb, men der er nu kæmpe stor forskel på det her angreb på Maduro i Venezuela og så Ruslands krig i Ukraine, det burde være tydeligt for enhver.

Maduro er en diktator af værste skuffe, når det nu er sagt så må selv den største Trump fan tvivle stærkt på at angrebet handler ret meget om narko eller bekymring for Venezuelas demokrati, som er undskyldningen.

Det handler også meget om olien for USA og så selvfølgelig drugs og indvandring der skal stoppes. Så der er mange årsager i mine øjne.

Løkkes reaktion siger alt. Ingen direkte fordømmelse. Europa har været orienteret og accepteret det, og det er stadig ikke helt utænkeligt at EU ligefrem har opfordret USA til det - al den stund det er en begmand til Putin, som måske kan indgå i the great big puzzle.

Løkke er bange for, at han blive snuppet sammen med Mette F og stillet til regnskab for underbukserne og minksagen.

Godt med lidt humor midt i konflikterne.

"Europa har været orienteret og accepteret det, og det er stadig ikke helt utænkeligt at EU ligefrem har opfordret USA til det - al den stund det er en begmand til Putin, som måske kan indgå i the great big puzzle."

Naturligvis vil et regimeskifte i Venezuela skubbe til den geopolitiske magtbalance; Venezuela er rig på energiressourcer og ikke mindst kinesiske investeringer - så selvom mange ikke taler højt om det, er Maduro´s fald et slag for Kina (der også importerer en hel del crudeoil fra Venezuela) og BRICS ... ligesom det vil sætte latinamerikanske lande, der er afhængige af venezuelansk energi (Cuba især) i en ret uholdbar situation. For Rusland kan det betyde at amerikanerne, med kontrol over de gigantiske venezuelanske olieressourcer, får muligheder for at dumpe oliepriserne, til gene for den russiske økonomi.

I det geostrategiske perspektiv er flere latinamerikanske lande, herunder Brasilien, væsentlige brikker - ligesom Iran er det i Mellemøsten/Vestasien. Hvis også Iran falder indenfor de kommende mdr. ... og f.eks. Brasilien vakler, vil Trump-administrationen umiddelbart have svækket den russisk/kinesiske akse betydeligt.

Hvornår ophørte venstrefløjens støtte til chavismo egentlig?

Per Clausen, Pertou-Mach & co. indleder omhyggeligt deres fordømmelser af USA aktion med "vi har jo ikke sympati for Maduro, men..."

Jeg husker, da Chavez og Thatcher døde nogenlunde samtidig, hvor mine EL-venner sådan demonstrativt begræd det første og gjorde nar af det sidste.

Edit: Der har selvfølgelig været lidt stille omkring Venezuela i mange år, men her den liberale Niels Westy.

https://www.raeson.dk/2017/niels-westy-krisen-i-venezuela-boer-slukke-de-revolutionsromantiske-forestillinger-paa-den-danske-venstrefloej/?utm_source=chatgpt.com

Wanks,

Forholdet mellem USA og Venezuela havde nået et punkt hvor det vist kun er Flying Dutchman som ikke så venezuelanske provokationer mod USA. Spændingerne og konflikterne på en lang række områder havde kørt i månedsvis.

Man kan ikke rigtigt sammenligne Brasilien eller Iran hermed synes jeg. Der var en direkte konflikt om olie, narko og indvandring, modsat de andre lande som bare er mere smagsdommermodstandere for USA. Men enig, det ville eller vil være en trussel mod Rusland at russerne kan frygte at de regimer kuldkastes. Jeg tror dog russerne er kommet frem til samme kælderkolde analyse som mig, at det bogstaveligt er bridges too far.

Ind/ud manøvren i Venezuela er jo blot en fjernelse af enkelte skakbrikker, landet står formentlig tilbage med den formentlig lovligt valgte præsident efter i dag og en befolkning der vil en slags forandring.

Brasilien er og har altid været et stort fænomenalt farverigt politisk cirkus, der skal have lov at køre - præsidenter sættes i fængsel efter deres embedsperiode. Det vil være umuligt at ændre på eller forsøge at sætte i system.

Iran er for mig et helt andet ball game, fordi landet repræsenterer nogle helt andre konflikter og interesser. Her kunne landet med de rette midler formentlig sættes i system som under shahen, men der er så mange konsekvenser i nærmiljøet som kan skabe konflikter både i forhold til økonomi og værdier at det vil være som at overtage et Zaporizhzhia-anlæg på 1,5 mio. kvm og skulle drive under en krig og i orkanvejr.

Og når USA går efter Venezuela og deres olie, er det måske netop et tegn på at man ikke går efter den iranske.

Trump kunne dog skabe lidt ballade og uro i de lande uden en omstyrtning. Det er der sikkert et kapitel om i hans bog. Og det er måske hvad der sker lige nu i Iran.

Brasilien er og har altid været et stort fænomenalt farverigt politisk cirkus, der skal have lov at køre - præsidenter sættes i fængsel efter deres embedsperiode. Det vil være umuligt at ændre på eller forsøge at sætte i system.

Jeg vil dog ikke afvise, at Lula & co. endegyldigt har fået overtaget denne gang.

Man lykkedes jo med alt det, som Demokraterne ville ønske de kunne have gjort i USA efter J6. Bolzonaro i fængsel, sociale medier lukket osv.

Men man har selvfølgelig set et konservativt backlash andre steder, hvor det ellers har set sort ud, f.eks. efter Kirchner i Argentina.

Oh well, Brasilien har jo også haft sin share af militærregeringer.

Hvis du med "denne omgang" mener at Lula vinder oktober-valget er det nok ret sandsynligt.

Men så er det velkendte brasilianske pendul nok også svunget helt til venstre og hvad der kommer derefter er svært at spå om, men en reaktion af en art kommer nok.