Snak

Mere indhold efter annoncen
Ja okay, den var måske til den ufine ende - lige den beklager jeg selvfølgelig.

Resten af indlægget står jeg dog ved. Jeg er enormt bekymret over, at man i disse fora er nået dertil, at man kan forsvare det der uden tvivl er fascisme, uden nogen form for officiel modstand fra hjemmesidens side. Det er bl.a. dér den går gal, og som jeg ser det, er bold.dk´s politiske fora også for længst nået så langt ude i lejre, hvor man ikke længere kan nå hinandens synspunkter, at de bør lukkes. Det handler ikke om censur - det handler om moral og etik.

Jeg mener, når man i ramme alvor er villige til at forsvare, man henretter folk på åben gade, så er man gået fra fodboldhjemmeside til Temu Reddit.

Men det til side... jeg er nok bare blevet gammel.
FC Internazionale - Stadio Giuseppe Meazza Triplete Solo Noi
moderator
Jamen du havde sikkert fine pointer, men når man indleder med hey nazister, nu skal I høre, så kommer folk jo netop ikke til at høre efter.

"og som jeg ser det, er bold.dk´s politiske fora også for længst nået så langt ude i lejre, hvor man ikke længere kan nå hinandens synspunkter,"


Igen, det bliver jo meget svært at nå andre folk når man starter med at kalde dem nazister.
Det med at man gerne vil have lukket ned for andres holdninger synes jeg er et skråplan. Jeg er fuldstændig uenig at ICE agerede korrekt i situationen. At man kan mene at det var begrundet og retfærdig magtanvendelse er over min forstand. I min verden må man dog gerne have den holdning. Den har 30% af USAs befolkning vel også. Vi andre kan jo så mene om det hvad vi vil og give udtryk for det, men hvis man lukker ned for de modsatte holdninger, og kun skal tillade en side af sagerne, så har vi da for alvor et problem.

"Det handler ikke om censur - det handler om moral og etik."


Nej, for hvem er det lige der skal bedømme hvad de moralske korrekte holdninger er?
Dette er en signatur.
Igen, det bliver jo meget svært at nå andre folk når man starter med at kalde dem nazister.

Jeg er da lige så skyldig.

Bare for en god ordens skyld: jeg synes ikke, man skal lukke ned for den anden side - jeg synes, man skal lukke ned for begge sider, om ikke andet for nuværende. Det er trods alt primært et fodboldforum.

Tråden er ikke længere et forum. Man har en fast gruppe på den ene side, der er parate til at forsvare det (i mine øjne) uforsvarlige. Så har man en lidt løsere gruppe på den anden side, der primært angriber disse holdninger. Der er intet debat, ingen tilkendegivelser, ingen indrømmelser, ikke meget i vejen af tilnærmelses. Bare to sider, der råber holdninger til hinanden på tværs af en kløft, der bliver bredere og bredere for hver dag.

Det er ikke længere en debattråd - det er en propagandavæg, for begge sider.

Jeg ved godt, at bold.dk aldrig nogensinde vil gøre det. Ytringsfrihed er jo hellig. Men som jeg ser det, bidrager siden lige pt. til polariseringen, som forpester alle afkrog af samfundet.
FC Internazionale - Stadio Giuseppe Meazza Triplete Solo Noi
moderator
Bold.dk er som sådan ikke involveret i disse debatter. Der sidder ikke bold.dk folk og læser disse tråde og har en holdning til at de bare SKAL eksistere. Trådene eksisterer fordi der er nogen der er interesseret i debattere amerikansk politik. Moderatorne har vurderet at det skal man pt kunne. Så er det op til jer brugere at sørge for at det kan man fortsætte med.
Vi er opmærksomme på at der er grupper der gerne vil have lukket debatten ned, men pt virker bevæggrundene til, at det vil man fordi man er uenig, men ikke orker at tage debatten eller fordi man vurderer at ens egen holdning er moralsk overlegen og modparten derfor defacto må være amoralsk.
Det kan være det hele ændrer sig og man pludselig ikke skal have lov at debattere politik på bold.dk, vi har jo før været nødt til at lukke ned, men det er jo virkelig et nederlag, at man ikke skal kunne diskutere den slags emner uden at folk skal kaldes nazister, kommunister osv.
Dette er en signatur.
Okay Sir, tak for svarene.
FC Internazionale - Stadio Giuseppe Meazza Triplete Solo Noi
Mere indhold efter annoncen
Annonce
Flying Dutchman, mener du seriøst at det er hensigtsmæssigt/fornuftigt at lukke/forbyde debatter, fordi man opfatter dem som polariserede?
Arsenal FC, Real Madrid, FC København, wonderbars: https://www.youtube.com/watch?v=HavKbRPC9Z8
Jeg forstår heller ikke den med at trække nazikortet. Det er en måde at ende alle fornuftige diskussioner som ikke har noget med nazismen at gøre.

Personligt har jeg det sådan at jeg på ingen måde kan konkludere om ICE har overtrådt deres beføjelser, men vil vente til en uafhængig undersøgelse af situationen er færdig.

Det man efter min mening med rette kan kritisere er at Trump har lovet ICE immunitet. Det hører ingen steder hjemme hvis de rent faktisk har overtrådt deres beføjelser.
Manchester United siden 92, GF siden 96. 50+1 er vejen frem.
En noget mindre følelsesladet historie end ICE og Grønland, men bestemt ikke mindre vigtig er nattens stævning af The Federal Reserve og Fed Chair. Officielt godt nok angående renovation af deres bygninger, men det er der vel ikke nogen der i ramme alvor tror på at det er det, det handler om?

Er der nogen af Trump støtterne der syntes at det er en god ide at fjerne det princip at adskille pengepolitikken fra den politiskemagt?

Efter min mening endnu et skridt mod at fjerne det demokrati man kender fra USA.

Alt det man før valget i USA her i tråden kaldte Main stream mediernes skræmmekampagne mod Trump er nu mere eller mindre blevet virkelighed og det eneste der er sket herinde er at målstolperne er blevet flyttet godt og grundigt rundt med.
"Og der er absolut ingen kritik af manden. Nul og nix. Blot fordi han slår hårdt ned på immigration. På trods af han højst sandsynlig har gjort ting på en ø med Epstein han ikke burde gøre."
Jeg kalder ikke Trump fascist eller nazist, men har kritiseret Trump´s politikker på en række områder. Til gengæld noterer jeg mig at viljen til at diskutere bl.a. Epstein-sagen i et bredere perspektiv end blot når Trump kan fedtes ind i sagen, er svært begrænset. Er det ikke besynderligt? Det lader til at Trump og råbet om nazisme/fascisme er det vigtigste for liberale at få fyret af.

"Hvordan skal verden se ud, når internationale love ikke overholdes, fordi verdens mest magtfulde mand åbenlys skider på dem"
Hvordan er vi stillet når en myte om at international lov blev overholdt før Trump-administrationen tiltrådte lægges til grund? Hvis vi bare ser på USA, har skiftende administrationer leveret stribevis af internationale lovbrud gennem mange dekader - så hvordan kan det give en balanceret debat at Trump-administrationen tilskrives ansvaret for at international lov ikke respekteres?
Arsenal FC, Real Madrid, FC København, wonderbars: https://www.youtube.com/watch?v=HavKbRPC9Z8
Ja.

Jeg er 100% pro ytringsfrihed. Men ytringsfrihed er ikke det samme som ytringspligt.

Jeg kan også sagtens have en god, saglig debat med folk, jeg er uenig med - også tidligere herinde. Så længe man i det mindste kan respektere hinandens holdninger, så er det jo fint, og ofte kunne man jo også komme med indrømmelser eller tilnærmelser. De fleste mennesker er jo ikke så langt fra hinanden, når det kommer til stykket.

Eller, det var vi ikke.

Jeg mener oprigtigt, at Trumps opstigning til det Hvide Hus har ødelagt meget af det. Først og fremmest fordi der nok aldrig har været så polariserende en person i så magtfuld en position før. Han er meget unuanceret, og det bliver debatten dermed også.

Men det kunne vi jo reelt set være små ligeglade med, hvis det bare forholdt sig på det politiske plan.

Som jeg ser det, er problemet dog også, at det har medført nogle ret store samfundsmæssige konsekvenser - også i "vores" pæne Danmark. Når Verdens Mest Magtfulde Mand pludselig også er én, der siger akkurat hvad han har lyst til, fordi han ved der ingen konsekvenser kommer, er det pludselig også okay for andre at gøre det samme.

Da han kunne komme af sted med at sige, at man bare kan rage kvinder i skridtet, var det pludselig også okay for alle misogynister at give den gas.

Da han opildnede sine følgere til at storme kongresset, var det pludseligt helt legitimt at gå til bevæbnet opstand, uanset hvor spinkel grundlaget må være (paradoksalt nok er ubevæbnet modstand en grund til at blive skudt nu).

Da han begyndte at kalde alle mulige andre etniciteter for hvad som helst, åbnede det op for, at alle som rendte rundt med lignende latente holdninger, pludselig uhæmmet kunne give udtryk for det, uden videre påtale - også her i Danmark. Hell, man skal jo ikke se længere end til LA´s seneste reklamepush for at se det.

Folk har fået lov til at være ekstreme i deres holdninger nu, som de ikke nødvendigvis var før - eller i al fald ikke gav udtryk for. Internettets anonymitet hjælper heller ikke.

Men specifikt denne og de andre politiske tråde er nået derude, hvor man ikke længere debatterer - som i, udveksler meninger for at blive klogere. Det er blevet steder, hvor man råber ad hinanden, gerne med mere eller mindre skjulte svinere, alt i mens man ikke nærmer sig hinanden.

Jeg bliver ikke klogere af den anden siden i "debatten" længere. Og jeg regner stærkt med, andre heller ikke gør af mig.

Så kan jeg ikke se pointen i debatten længere. Bevares, behold da endelig tråden så man kan bruge det som propagandavæg, men hvis du i ramme alvor mener, der foregår DEBAT herinde, så er vi bare ikke enige.

PS: Og nej, jeg tror ikke på censur.
FC Internazionale - Stadio Giuseppe Meazza Triplete Solo Noi
Annonce