Snak

Et stort, faktisk meget stort problem er, at de der støtter republikanerne og Trump, aldrig læser, hører eller ser nyheder som kommer fra demokratiske medier.
Landet er kørt over i 2 halvdele, og den ene hører ikke den anden.
Så alt den information om, at USA jo blot kan etablere baser og starte minedrift på Grønland, er der ingen der hører af Trump støtterne.
Det er helt forfærdeligt og ødelæggende for et land, at du ikke kan stole på nationale nyheder. De har ikke længere nationale nyheder i USA, så alene det er grund til stor bekymring, for det er Trumps støtter der ejer alle medier der er republikanske.
Så uanset hvor meget Danmark forsøger med diplomati, vil det blot blive udlagt som en fordel for Trump fra deres side. Som eksempel kan man tage Lars Løkke og det uheldige løb mod bilen efter en smøg. Halvdelen af landet ser det som om det gik godt, mens den anden halvdel har fået indtrykket, at han var så presset af Vance og Rubio, at han skulle have en smøg for at dulme nerverne.
Derfor vil Danmark aldrig nogensinde opnå noget diplomatisk, for narrativet styres ikke af Danmark.
Der er dog enkelte republikanere der ser at dette ikke kan fortsætte, men de er næsten alle på vej mod pensionering.
I min verden er Danmark chanceløse, hvis vi går i gang med en handelskrig mellem EU og USA, netop på grund af det jeg lige har skrevet. For den del af befolkningen, vil dette altid blive udlagt som om at EU er den aggresive part i dette, og det kan ikke andet end eskalere!
Derfor holder jeg fast i, at vi fra EU´s side skal acceptere dette tiltag, og satse på det så blot bliver ved 25% told resten af hans periode.
Til primær valgene kan man så håbe, at der kommer flere modstandere af ham i senatet, og den vej rundt få det hele de-eskaleret.
Det er vanvid, at føre EU og USA ud i tåbelige handelskrige, der i værste fald kan eskalere til en virkelig krig med alt hvad det indebærer.

I mellemtiden, skal EU skide på hvad amerikanerne mener om Kinesere og deslige, og få gang i nogle handelsrelationer a la det som Canada har gang i.
Mig bekendt har Kina aldrig været en trussel militært mod EU, og den eneste grund til vi ikke handler med dem er USA. Dem kan vi jo ret beset være ligeglade med nu!
Det er kun USA der har ageret aggressivt overfor EU, så fuck dem og deres toldsatser.

Selvfølgelig skal vi ikke acceptere straftold. Det er helt på månen, men nu er det jo Tyskland og Frankrig som bestemmer i EU, men mon ikke de vågner op nu? Der kommer en handelskrig og det vil gøre ondt på europæisk og amerikansk økonomi. Så må vi handle mere med hinanden og andre, herunder Kina. Det bliver Trump nok også sur over, så handlen mellem EU og USA går nok mere eller mindre i stå.

@TomW

Tak for din seriøse respons, Acebone - omend jeg tvivler på at EU-eliten, som har investeret en masse politisk og økonomisk kapital i konfrontationen af Rusland (og i mindre grad Kina), og desuden har kontrakteret ekspansivt med amerikanerne på sikkerheds- og energiområdet, umiddelbart vil kunne lave et sådant u-turn.

Jeg tror bestemt heller ikke, det er noget, EU-eliten er glade for eller har lyst til. Jeg spekulerer mere på, om ikke det er noget, de bliver nødt til.

Der er for mig ingen tvivl om, at det bliver træls uanset. Skulle jeg vælge, vil jeg hellere stole på den "fjende", der egentlig bare gør, hvad de hele tiden har sagt, de ville gøre. Jeg har ikke meget til overs for at tækkes en "ven", der dolker én i ryggen.

Det ændrer imidlertid ikke på at dit perspektiv kunne være relevant, ideelt set - og mit umiddelbare, ideelle perspektiv ville være at EU indleder diplomatiske processer af neutral karakter med russerne og kineserne - og i denne forbindelse støtter en ændret europæisk sikkerhedsarkitektur, der omfatter Rusland - hvilket kan få nedtrappende virkning ift. Ukraine-konflikten og fange amerikanernes Rusland-politikker på det forkerte ben. Samtidig vil amerikanerne vide at EU i et neutralt samarbejde med andre geopolitiske aktører kan imødegå de amerikanske træk og forvolde stor skade på amerikanske interesser (drop af bonds, exit fra diverse investeringsaftaler m.m.).

Europas fremtid er i mine øjne neutral - og samarbejdende med hele kloden, nok særligt med råstofmonsteret i øst. Husk bl.a. Gorbatjov´s visioner.

Det var jo det, jeg hele tiden ville have. I høj grad inden 2014, og i nogen grad indtil 2022. Men det blev grundigt forpurret, og langt hen ad vejen var det jo amerikanerne, det kom til gode. Pludselig kunne de sælge flere våben og sejle olie og gas over Atlanten til os, selvom det åbenlyst er et håbløst energispild at gøre.

Det var egentlig også derfor, jeg blev så gal på Putin i 2022. For jeg mener stadig ikke, det var nødvendigt for ham at starte den invasion, og jeg mener, det er stærkt tvivlsomt, hvad Rusland har fået ud af hele konflikten, selv hvis de nu pga. USA´s julelege får det perfekte vindue til at trække sig ud med en sejr.

Samarbejde med Rusland har hele tiden været logisk for mig at se. Det var sådan set derfor, jeg fik en kandidatgrad i russisk. Men det er en anden historie...

Der var gode muligheder for et sikkerhedspolitisk samarbejde med Rusland før 2008, og det famøse NATO topmøde hvor det blev besluttet at Ukraine og Georgien pludselig skulle med i NATO. Desværre er spændingerne mellem Rusland og NATO kun vokset siden, og nu ligger det på et absolut nulpunkt. Et samarbejde ville som minimum kræve at Rusland trak sig ud af de besatte områder i Ukraine, og at NATO garanterer aldrig igen at udvide mod øst.

Men nu må vi se hvad der sker, for hvis Trump gør alvor af at ville annektere Grønland for enhver pris, så vil det også betyde NATO´s sammenbrud og en helt ny geopolitisk situation.

"Det var egentlig også derfor, jeg blev så gal på Putin i 2022. For jeg mener stadig ikke, det var nødvendigt for ham at starte den invasion, og jeg mener, det er stærkt tvivlsomt, hvad Rusland har fået ud af hele konflikten, selv hvis de nu pga. USA´s julelege får det perfekte vindue til at trække sig ud med en sejr."

Enig, Acebone - jeg skrev endda et patetisk protestbrev til den russiske ambassadør i Danmark. Virkelig en bommert af rang, men årsagen til den russiske beslutning skal vel ses i både det udenrigs- og indenrigspolitiske perspektiv, hvor magtlogikker og kulturfortællinger for især sidstnævnte spiller en betydelig rolle. Alt andet lige, så var Putin også underlagt myten om den stærke leders handlekraft på stormagtens vegne - og i en del magtfulde russeres øjne var Moder Rusland krænket af udviklingen i Ukraine, som - trods dennes kompleksitet, de facto havde været til skade for russiske minoriteter i landet ... og givet plads til en del russofobiske rørelser i Kiev. Og samtidig var retningen i Ukraine - som jo, trods Budapest-memorandummet, havde været omstridt siden 1990´erne (bl.a. manifesteret i den orange revolution 2004) - mod EU/NATO-komplekset og krig mod terrortruslen fra øst blevet lagt ifm. Poroshenko´s magtovertagelse.

Desuden skal den geostrategiske situation iagttages; amerikanerne havde lavet Kosovo, Irak-invasionen, Libyen, Syrien etc. - som alle havde resulteret i russiske tilbageslag - og rodet sig ud i en quagmire i Afghanistan. I det russiske magtperspektiv, som vi ved har en paranoid klangbund, bl.a. af historiske årsager, var det efterhånden kun et spørgsmål om tid før Ukraine og Georgien blev scener for yderligere konfrontation ... og da kontrollen med Krim for et tidssvarende russisk forsvarsperspektiv er vital, fulgte det næste nok relativt naturligt det første. En del russiske strategipapirer viser megen determinisme og politiseret worst case-tænkning (som desværre også afspejles i amerikanske ditto).

Ovenstående ret grove perspektiv på Putin et al´s mulige motiver ændrer selvfølgelig ikke et gram på at russernes militære interventioner forværrede en i forvejen temmeligt retsløs geopolitisk tilstand - som amerikanerne nu dobler på. Der er i mine øjne intet moralsk eller juridisk forsvar for russernes aktioner - men de kan forstås strategisk ... specielt hvis man lægger noget revanchisme ind for den russiske topkreds, som har følt sig ydmyget og ignoreret af specielt amerikanske administrationer siden midten af 00´erne. Tilmed ser store dele af den nuværende russiske elite Ruslands transformation fra statskapitalisme til markedskapitalisme efter vestligt forbillede op gennem 1990´erne som en dubiøs affære, der ranede Rusland for værdier og efterlod landet på en syg perron, som kun et mere eller mindre nationalkonservativt demokraturs doktriner kunne rette op på.

Men helt enig i at russerne de facto havde alternativer, som de burde have afsøgt yderligere, evt. prøvet af. Man kan sige at det havde vi også, ligesom amerikanerne havde. Moralsk synes forskellene på vore eliters udenrigs- og geopolitikker ret marginale, og jeg tror at vi undervurderer hvor problematisk det er at vore eliter er blevet fortalere for militante løsninger og økonomisk afpresning (kaldet sanktioner o.a.) på problemer der kræver en helt anden politisk forstandighed og kreativitet - foruden afsavn. Men enig i at Trump-administrationens agilitet og flimrende færd er ret enestående pervers ... og risikoøgende. Man kan, måske mest for galgenhumorens skyld, vel spekulere på hvad f.eks. Hillary Clinton under lignende konditioner ville have gjort.

Jvf. din akademiske baggrund, hvad tror du så der skal til for at en forsonings- og samarbejdsproces kan spire/etableres mellem Rusland og Ukraine/Vesten? Jeg nævnte sikkerhedsarkitektur aka Lissabon-Vladivostok, handel, normaliseringsprocesser o.a., men jeg tvivler på at russerne vil afgive ret meget territorium i Ukraine, hvis den nuværende politiske modus i Kiev fastholdes. Nok tværtom.

Men nu må vi se hvad der sker, for hvis Trump gør alvor af at ville annektere Grønland for enhver pris, så vil det også betyde NATO´s sammenbrud og en helt ny geopolitisk situation.

Det her har jeg set og hørt flere der har udtalt. Jeg undrer mig lidt over det. Hvorfor er i sikre på at NATO ikke vil fortsætte uden USA? Der er vel ikke noget i traktaten der siger det. Der står til gengæld noget om at de enkelte lande godt kan forlade NATO. Hvis alliancen falder fra hinanden i det øjeblik art. 5 skal effektueres, så har der jo aldrig været nogen alliance.
Og hvorfor skulle de andre lande sende soldater til Grønland hvis ikke det er fordi de har tænkt sig at svare igen på et evt angreb?

Er der nogle kloge hoveder som kan forklare, hvordan Trump kan annektere Grønland militært? Altså: Kræver det ikke Kongressens godkendelse?

@TomW

Jeg svarer lige dit glimrende indlæg senere (efter ungernes sengetid), da det fortjener et mere gennemtænkt svar. Og jeg smider det nok over i europæisk politik, da vi kommer på afveje fra det amerikanske.

En opsamling fra min side:

Selvfølgelig er vi ikke kun retssamfundsmæssige dukse i Danmark, men jeg har svært ved at se at det nuværende eskalerende ICE er sammenligneligt med 18. maj eller andre hændelser, både generelt og med hensyn til den unødvendige likvidering med tre skud af en borger. Jeg er fan af at forsøge at adskille værdier og holdninger fra fakta. Jeg holder mere af det sidste end det første. Jeg har ikke noget problem i sig selv med at folk hader fremmede eller er tilhængere af hårdere straffe eller andet. Jeg er ikke enig, men det er legitime holdninger at have. Der hvor min grænse går er når man ændrer på fakta for at få det til at passe til sine værdier. Der findes i mine øjne ikke et retssamfund hvor det ikke er en unødvendig eskalering at dræbe en person med tre skud i den situation. Det handler ikke om holdninger, det handler om hvad der var af muligheder i den situation.

Mht. geopolitiken har jeg stadig svært ved at se at Putins invasion var nødvendig eller at Europa har reageret forkert på den. Og med hensyn til Trumps tosserier om Grønland, om NATO og om toldsatser så synes jeg folk skal holde op med at tale eller tænke på Europa som et svagt og hjælpeløst og bovlamt område der intet kan uden USA eller uden at indynde sig hovedkulds med Kina eller Rusland. Vi er et af de stærkeste og rigeste områder i verden og vi håndterer den tilstand smartere end alle andre steder på jorden. Vi har heldigvis ikke amerikanske tilstande, ej heller kinesiske eller russiske. Det er klart at vi ikke kan stille meget op hvis USA eller Rusland eller andre beslutter sig for at alt er ligegyldigt og begynder at smide atombomber i hovedet på os, men det er heller ikke realistisk. Det er heller ikke realistisk at USA annekterer Grønland. Det giver ingen mening nu eller på lang sigt og vil skabe alverdens problemer for USA. Uanset USAs hegemoni og trusler mod petrodollaren osv så har jeg svært ved at se at det USA foretager sig i denne tid er rationelt eller styrker deres egen position. Jeg har også svært ved at se en bedre vej for dem end at have et tæt fællesskab med Europa. Om deres indenrigspolitiske hurlumhej og MAGA-tosserier så står i vejen for det er hvad det er. Europa klarer sig såmænd alligevel.

@FC Kronen

Du skal prøve at søge lidt på Gunny Speaks Out.

Gunny ligner en standard Trump vælger, men er det modsatte.

Man skal jo altid filtrere i den slags, men det er nu opsigtsvækkende , når han spørger Trump vælgere om hvad 2. Forfatnlngstillæg er eller tredelingen af magten.
Alt det som de “kæmper” for, men ikke aner hvad er.

Der er sågar en som siger, giv mig lige 2 minutter, så skal jeg nok finde det på mobilen.

Absurd