Snak

@Pibe

Til gengæld har hotellerne tjent godt på indkvartering af illegale, på det offentliges og diverse NGO´ers regning.

De må vel miste en masse, hvis den illegale indvandring er faldet med 90% samtidig med at turismen falder?

Mon John Barron stiller op til Præsident valget 2028 🤣

https://x.com/i/status/2025580611453276357

Som en del formentligt er bekendt med, har USA nu samlet en flåde- og luftstyrke omkring Iran, hvis kampkraft er mindst den samme som da man i 2003 invaderede og regimeskiftede i Irak. De fleste iagttagere forventer et snarligt angreb, men tilsyneladende er der en vis tøven.

Daniel Davis, der som tidl. officer selv har haft nallerne i krigsbolledejen, dykker hér ned i sagen og giver nogle bud på hvad der aktuelt er på spil for især Trump-administrationen: https://www.youtube.com/watch?v=ie_WYfNgzrg

Iht. kritiske faktorer og kapabiliteter, herunder bl.a. Kinas militærteknologiske rolle i spillet om Iran, giver en anden iagttager med militær erfaring disse perspektiver: https://www.youtube.com/watch?v=ttZ0MuGby84

At flertallet så ovenikøbet ikke kunne blive enige om en fælles begrundelse men cykler rundt i 65 sider med andre begrundelser og i modstrid med tidligere udtalelser om major questions doktrinen gør ikke dommen mere træværdig.

I flertallets erklæring er der overordnet to argumenter for at Trump’s toldsatser er ulovlige. Hvert af argumenterne gør i sig selv toldsatserne ulovlige. At der findes flere argumenter for at en handling er ulovlig gør ikke en afgørelse svagere. Det gør den stærkere

Det første (og nok vigtigste) argument er forfatningsargumentet, som tager udgangspunkt i, at det i henhold til USA’s forfatning er Kongressen som bestemmer toldsatserne. Alle seks dommere i flertallet mener forfatningsargumentet gør Trump’s toldsatser ulovlige.

Herudover mener de tre republikansk udpegede dommere i flertallet, at det såkaldte Big Question Doctrine (BQD) også gør toldsatserne ulovlige. De tre demokratisk udpegede dommere i flertallet påpeger i afgørelsen, at BQD argumentet ikke er nødvendigt for afgørelsens udfald. Forfatningsargumentet i sig selv er nok til at ulovliggøre Trump’s told.

BQD er principper for behandling af sager i Højesteretten, som specielt de republikansk udpegede dommere har forsøgt at introducere i de senere år

I henhold til BQD kan man ikke bruge implicit deduktion til at konkludere at der er afgivet beføjelser i forbindelse med en lovgivning. En tildeling af reguleringsmæssige beføjelser fra Kongressen til præsidenten skal fremgå eksplicit af lovgivningen i henhold til BQD.

Da told overhovedet ikke nævnes i Internal Emergency Economic Power Act (IEEPA), så foregår der i henhold i BQD ikke en overførsel af beføjelser til at fastsætte told til præsidenten i IEEPA. Trump-administrationen har argumenteret for, at IEEPA giver præsidenten ret til vilkårligt at kunne fastsætte toldsatser.

Når man kan lave embargo mod kinesiske produkter må man også som det mindre i det mere kunne toldbelægge dem.

Derfor er overstående argument invalid i henhold BQD. Det vil være invalid, selv hvis der ikke stod i forfatningen, at Kongressen bestemmer toldsatserne. Det invalideres herudover selvfølgelig af den amerikanske forfatning. Selv hvis IEEPA eksplicit gav præsidenten ret til ubegrænset at fastsætte toldsatser, ville det være ulovligt i henhold til forfatningen. Almindelig lov kan ikke overrule forfatningen. Det kræver en forfatningsændring.

Derfor er de jo også de tre republikansk udpegede dommere i minoriteten, som står med et forklaringsproblem. De har i mange sager brugt BQD i argumentationen og på besynderlig vis mener man pludseligt ikke, BQD kan anvendes på den her konkrete sag. De intellektuelle badutspring og vejrmøller, der skal laves for at retfærdiggøre det standpunkt, er egentligt det eneste kompliceret i den her sag. Det er principløst og det er utroværdigt.

Derfor er der heller ikke noget overraskende i udfaldet. Den eneste reelle usikkerhed har været i hvilket omfang politiske hensyn ville dominere jurisdisk argumenter i den republikansk dominerede Højesteret. Ros til de tre republikansk udpegede dommere i flertallet for at stå fast på principperne og demonstrere moralsk integritet.

Oh well, is it so.

Det står og falder med om man opfatter tolden som taxation altså skat.

Kun der træder kongressens prærogativ til.

Når man accepterer at være i en nødsituation hvor præsidenten ubestridt kan bruge sin økonomiske fuldmagt til at hindre import, er det i mine øjne fortsat det mindre i det mere at afgiftsbelægge varen.

Beskatningsprærogativet er mere generelt.

IEEPA forekommer at være lex specialis.

Præsidenten kan regulere importen. Men ikke afgiftsbelægge den ... lyder tyndt, men man har nok ramt hjertet af den amerikanske drøm om frihed og så har folk brugt hjertet fremfor hjernen.

investigate,
block during the pendency of an investigation,
regulate,
direct and compel,
nullify,
void,
prevent or
prohibit,

any

acquisition,
holding,
withholding,
use,
transfer,
withdrawal,
transportation,
importation or exportation of, or
dealing in, or
exercising any right, power, or privilege with respect to, or transactions involving,

any property in which any foreign country or a national thereof has any interest by any person, or with respect to any property,

Det står og falder med om man opfatter tolden som taxation altså skat

Nej, det står eksplicit i forfatningen, at Kongressens ret omfatter told (duties).

Artikel 1, sektion 8 i forfatningen

The Congress shall have Power To lay and collect Taxes, Duties, Imposts and Excises, to pay the Debts and provide for the common Defence and general Welfare of the United States

Duty is a target-specific form of tax levied by a state or other political entity. It is often associated with customs, in which context they are also known as tariffs or dues. The term is often used to describe a tax on certain items purchased abroad

https://en.wikipedia.org/wiki/Duty_(tax)

IEEPA forekommer at være lex specialis.

Og derfor er det her udsagn selvfølgelig også forkert. IEEPA kan selvfølgelig ikke overrule forfatningen.

Det privilegium kongressen har er jo delegeret til præsidenten i tilfælde af økonomiske nødsituationer som IEEPA jo hjelmer. Det er i hvert fald synspunktet som forekommer mest korrekt. Trumps indgreb sker jo for at ramme udenlandske varer.

Det privilegium kongressen har er jo delegeret til præsidenten i tilfælde af økonomiske nødsituationer som IEEPA jo hjelmer

Dette argument giver juridisk heller ikke meget mening.

Den amerikanske forfatning gælder også i en nødsituation. Der kan kun gøres undtagelser fra elementer i forfatningen, i det omfang forfatningen selv giver mulighed herfor.

Når den amerikanske forfatning siger, at præsidenten ikke kan have ubegrænset magt til at fastsætte told, så gælder det også i nødsituationer, med mindre forfatningen selv eksplicit giver undtagelser. En overdragelse af ubegrænset magt til at fastsætte told fra Kongressen til Præsidenten vil stadig være forfatningsstridig, selv om det kun sker i en nødsituation.

En simpel analogi. I Danmark kan Folketinget ikke med almindelig lovgivning afgive suverænitet forankret i Grundloven.

Det gør ingen forskel juridisk, at afgivelsen af suverænitet kun påtænkes at være midlertidigt i nødsituationer - med mindre Grundloven eksplicit giver den mulighed.

Men det er også derfor dommen har stor principiel karakter. Der er jo en autoritær leders våde drøm at regere via permanente ikke eksisterende nødstilstande, som giver mulighed for at sætte almindelig ret og parlamentariske processer ud af kraft.

"En simpel analogi. I Danmark kan Folketinget ikke med almindelig lovgivning afgive suverænitet forankret i Grundloven."

Juridiske afvejninger har det med at have varierende politisk karakter (ligesom juraen i sig selv hviler på værdimæssige/ideologisk principielle anskuelser o.a.) ... og i 2013 afgjorde Højesteret som de fleste bekendt at den danske tiltrædelse af Lissabon-traktaten ikke indebar afgivelse af suverænitet i et omfang, der berettigede en §20 proces. En afgørelse, som bl.a. anerkendte at beslutningsprocesser skiftede karakter, men lagde til grund at der ikke var tale om et identitetsskifte i EU. Dommen pålagde dog danske regeringer fremtidigt at påse en række forhold ... men sammenlignet med hvad den tyske forfatningsdomstol pålagde tyske regeringer at sikre ifm. de komplekse Lissabon-reformer, var der tale om småting.

Mange juridiske eksperter dengang var klar over at Højesteret (og Landsretten) principielt kunne have anlagt et forsigtighedsprincip, der havde støttet sagsanlægget, men de fleste danskere var klar over at den politiske virkelighed pegede stramt mod at staten/regeringens ministre ville blive frifundet. Højesteret havde naturligvis meget, meget lav interesse i at skabe problemer for EU-processen og de danske folketingspolitikere, som med et almindeligt flertal havde knyttet os til Lissabon-traktatens flerfoldige udvidelser af diverse EU-institutioners kompetencer samt afvikling af medlemslandenes vetoret på en række områder. En mulig gentagelse af 1992/93 menageriet var de færreste interesserede i.

Det var i øvrigt også Lissabon-traktaten som sikrede at Unionen fik sin udenrigs- og sikkerhedsminister (kaldet repræsentant), hvilket siden har udfordret medlemslandenes udenrigspolitiske selvbestemmelse og foranstaltet papirtiger-lignende tilstande, som karrierepolitiske kandestøbere sejler rundt i.

Apropos afgørelsen mod Trump et al i det amerikanske; en anden analogi kunne være diskussionen af om Obama-administrationen kunne være blevet retsforfulgt og dømt af Kongressen for bl.a. erklæring af en ikke-eksisterende nødstilstand som hjemmel for en langvarig global dronekrig. Principielt var det muligt – men politisk-parlamentarisk var det utopisk.

Personligt bifalder jeg i øvrigt at bl.a. Kaine tilsyneladende arbejder for at Kongressen skal med på råd ift. en eventuel krigshandling mod Iran, selv hvis hovedmotivet skulle være at genere Trump et al. Risikoen for at man roder sig ud i en katastrofal situation, som vil få uforudsigelige regionale og globale konsekvenser, er klart til stede. Måske skal man forstå de nyligt rapporterede lokumsproblemer på Gerald Ford som symbolske.

Morisot,

Det er delegationen via IEEPA der er det afgørende. Man har afgivet den kompetence. Ellers ville jeg være enig.