"Hvis han overhovedet delte tvivl om israelske taktikker, eller stred med at forene sin kristne zionisme med America First-principperne, så skete det tilsyneladende i det skjulte."
Jeg ved ikke hvor meget, du har fordybet dig i Kirk´s ageren i tiden frem mod hans død, men i denne periode rejste han bl.a. kritiske spørgsmål om:
1) Hvorvidt der var beordret en stand-down for det israelske militær den 7. oktober 2023.
2) Hvorvidt israelerne var i færd med at foretage etnisk udrensning i Gaza.
3) Israelsk indflydelse på amerikansk udenrigspolitik, herunder risikoen for at USA blev spændt for en israelsk krigsvogn i Iran.
4) Modviljen mod at give fuld transparens iht. Epstein-filerne, herunder om bemeldte funktionær var affilieret med Mossad
... foruden at give mikrofonen til Tucker, Smith og andre ret Israel-kritiske personager i det dengang stadig nogenlunde sammenhængende MAGA-landskab.
Har du lyttet til Megyn Kelly´s udsagn om forløbet? Hun havde ham desuden på sin podcast en måneds tid før han døde, hvor han fortalte om
de zionistiske donor
er, som udskammede ham, kaldte ham antisemit og trak deres støtte. Jeg bragte podcasten hér i debatten sidste år - og der er ingen tvivl om at Kirk var særdeles opbragt over situationen, herunder synligt vred (enkelte af hans zionistiske kritikere bragte tilmed religiøse vers, der indikerede at Gud ikke længere ville beskytte ham, til bords). Kelly tror i øvrigt ikke at Israel står bag drabet på Kirk, men hun finder det helt relevant at rejse spørgsmålet.
Jeg har også fulgt balladen med Tucker og Heritage Foundation sidste år, og det er helt korrekt at Roberts foldede under presset og trak sin uforbeholdne støtte til Tucker´s kritik (jvf. din disput med pibe), hvilket demonstrerede de kristen-evangeliske/zionistiske kræfters stigende indflydelse. Jeg mener i øvrigt at bl.a. George og Swearer, foruden naturligvis Levin, Shapiro, Hammer, Loomer o.a. i det åbne bidrog til at Roberts indrømmede ´fejlen´.
Jeg er helt med på at Kirk måtte holde en vis balance, og at han - også efter eget udsagn - søgte efter gode svar på de mange kritiske spørgsmål om de israelske politikker, der mødte ham på især diverse campus, men også i yngre konservative fokusgrupper. Han udtalte tilmed at donorer i hans pro-israelske bagland ikke tog dilemmaet alvorligt, hvorfor han offentliggjorde nogle fokusgruppemøder, så baglandet selv fik syn for sagen. Det var først til slut, han nærmede sig et decideret brud med den pro-israelske linje; få dage før han døde, skrev han direkte til sin inderkreds at han var nødt til at bryde med den pro-israelske sag (offentligt bekræftet af TP USA-producer Andrew Kolvet). Jeg har omtalt dele af ovenstående gennem det sidste års tid hér i debatten, med kilder osv., men der har været så at sige nul interesse for at debattere emnet. Fint at du nu tilsyneladende viser en sådan.
Jeg er også helt med på at Kolvet, Neff, Turek o.a. fra TP USA hævder at Kirk til sin dødsdag stod den israelske sag bi - og dette kan sagtens være sandt, hvis man ser hans kritik som et forsøg på at påvirke de israelske politikker i en mindre kriminel og politisk/humanitært holdbar retning (jvf. brevet til Netanyahu). Men d´herrer mener nok noget lidt andet, selvom det bør nævnes at Kolvet dog har kaldt Kirk´s forhold til Israel ´komplekst og nuanceret´.
Mht. gennemslagskraft, så er jeg ikke med på at give æren for Trump-administrationens Iran-politikker til Levin, men han er, enig, en aktiv netværker og mangeårigt dominerende influencer i den kristen-evangeliske/zionistiske garde, som i stigende grad har haft måske afgørende indflydelse på den forcerede radikalisering af Trump-administrationens Mellemøst-tilgang. Jeg ser ham imidlertid ikke som en fremtidens persona i amerikansk politik, hvorimod Charlie Kirk havde mulighed for at drive det vidt i konservative kredse, hvilket naturligvis også gjorde ham og TP USA interessant for bl.a. donorer og politisk aktive med stærke relationer til Israel. Jeg tror i øvrigt også at Kirk med TP USA-græsrodsstrategien bidrog mere til Trump´s genvalg end Levin gjorde.