"Det har jeg ikke, men jeg er bekendt med adfærden hos folk som Bill Ackman, så jeg betvivler ikke din beskrivelse."
npl2, Kelly´s mange udsagn er centrale for at forstå forløbet; hun var en nær ven til Kirk og har konkret redegjort for dennes gradvist ændrede synspunkter og hvilke konsekvenser, det havde. Samtidig undrer det mig at du betegner adfærden blandt flere zionistiske donorer og Ackman som tarvelig etc., men alligevel refererer til påstande fra disse og deres ligesindede/støtter (Hammer, Shapiro, Dillon m.fl.) når du anfører at Kirk stod i Israels tjeneste til sin død. Påstandene om at Kirk søgte råd/sparring hos f.eks. Hammer kort før sin død stammer fra bl.a. den notorisk ekstremistiske og utroværdige Hammer selv ... og det kan kun undre at Kirk angiveligt skulle have søgt råd/sparring fra en personage, der veldokumenteret har ualmindeligt svært ved at svare på kritiske spørgsmål vedr. de israelske politikker, men igen og igen tyr til antisemit-kortet.
Hammer var i øvrigt også den første til at påstå at Kirk´s dokumenterede udsagn om at han ikke havde noget valg, men måtte forlade den pro-israelske sag, blot var en ventilering. Forinden havde han afvist at Kirk overhovedet havde ytret noget i dén stil, og tilsvinet de, der omtalte ytringen på anden hånd.
Det kan desuden undre at Kirk skulle have været så Israel-loyal at han ved Hampton-mødet (som Ackman finansierede) havde ophedede diskussioner med kredsen af pro-israelske influencere, hvilket er bekræftet af bl.a. Seth Dillon. Selv Kolvet har beskrevet Kirk´s forhold til Israel som ´komplekst og nuanceret´, og flere donorer fremsatte hård kritik af Kirk´s iscenesættelser af debatter, fokusgrupper o.a., som udviste tolerance overfor kritik af Israels politikker - hvilket blev opfattet som fjendtlige handlinger og et positionsskifte (direkte skrevet til ham). Kirk rejste i øvrigt spørgsmålet om etnisk udrensning i Gaza mere end én gang; både på PBD og på Daily Wire - foruden i andre sammenhænge, så vidt flere af hans relationer udenfor den zionistisk/kristen evangeliske/neocon del af MAGA. Jeg nævnte også bl.a. hans kritiske spørgsmål om en stand down-ordre d. 7. oktober, og det kan kun undre at nogen ikke forstår hvordan disse aktioner har set ud i et pro-israelsk/zionistisk perspektiv, der (af indlysende årsager) typisk er relativt intolerant/paranoidt gearet.
"Jeg tvivler også at man forhører sig hos talk show hosts når der skal lægges langvarig strategi, men det er ikke desto mindre sandsynligt, at han puffede til Trump mht. timingen af angrebet."
Uanset hvad du tvivler på, så havde Trump en årelang og ret privat relation til Kirk, og det var altså Kirk selv, der opsøgte Trump og brugte to dage i DC på at tale ham fra en krig mod Iran. Læs hvad Kirk selv har skrevet herom, læs hvad Weinstein kan dokumentere, lyt til hvad Vance har bekræftet, lyt til hvad Kent har bekræftet. Der var selvfølgelig på ingen måde tale om at Trump forhørte sig hos en tilfældig talkshow vært; besynderlig præmis at bringe ind.
"Som Morisot er inde på, måles reel indflydelse ikke på seer/lyttertal, men på konkrete resultater."
Morisot mente ikke at influencere har så stor betydning for realpolitikkerne, hvilket jeg erklærede mig enig i. Jeg tilføjede bl.a. at Kirk´s politiske kapital ikke blot skulle ses i et influencer-perspektiv, men også som en mulig fremtidig lederskikkelse blandt republikanerne ... hvilket, foruden andet, enig, bringer ham ud af sammenligning med bl.a. Levin - der i øvrigt (ligesom Shapiro, Hammer o.a.) var never-Trumper, til det viste sig at den farverige Donald kunne levere på bl.a. Abraham-aftalerne og, trods valgkampagnens gentagne fredsudsagn m.m., alligevel mente at Mellemøst-krige var nødvendige for USA.