Snak

"men godt at vide, at vi har influencere, der fungerer som et pålideligt barometer for administrationens skiftende sigtelinje."

For så vidt at ovenstående rettede sig mod min kommentar, så skrev jeg at skiftet, såfremt det breder sig, blandt de pgl. influencere kan varsle et politikskifte i Trump-administrationen. Dette betyder ikke at kampagner fra influencere med relativ tæt kontakt til Trump et al udgør pålidelige barometre for andet end eget ophavs enteriske system.

Læs evt. bl.a. The Guardian, hvis du har udfordringer med at tage mine meldinger seriøst, i formiddags kunne jeg konstatere at flere relativt velansete vestlige kilder peger på samme mulige tolkning. Og tag i øvrigt højde for følgende:

Trump havde en meget venlig tilgang til Ukraine ved G7-mødet - og udtrykte høj anerkendelse, nærmest beundring, af Ukraines angreb dybt inde i Rusland. Et tydeligt skifte, som kommer på bagkant af en langt mere afdæmpet retorik fra Trump om Ukraine gennem de seneste måneder. Trump taler ikke længere om at Ukraine er kortløse, må pakke sammen og æde territorieafgivelser m.m.

USA supporterer fortsat Ukraine militært, men har som bekendt fundet en skumfidus til at lade det europæiske NATO gældsætte sig for at betale gildet.

Rusland har ikke vist tegn på at ville lave den ønskede walkover, som indebar en række kompromisser fra deres side, jvf. bl.a. Alaska-perspektivet. Trump har udtrykt støtte til salig Lindsey Grahams aggressive Ruslandspakke.

Ukraine er for ganske nyligt lovet licens til at producere Patriot og amerikanske efterretningstjenester undersøger aktuelt i hvilket omfang Rusland (og Kina) militært bistår Iran, som har udviklet sig til et betydeligt problem for USA.

Men i øvrigt helt enig i at der skal tygges mere drøv end vanligt på meldinger fra Trump-cirklerne før der kan dannes valide hypoteser om politikskifter. Vi har, som ofte nævnt, at gøre med et rundrejsende totalteater, som kan være motiveret af en del skiftende variabler, ud over de realpolitiske. Beklager at jeg vist atter fik fattet mig i langdrag.

Motivationerne og incitamenterne kan man gisne om, men godt at vide, at vi har influencere, der fungerer som et pålideligt barometer for administrationens skiftende sigtelinje.

Der er kun en der betyder noget i den regering og det er Trump. Han er omgivet af en horde af Ja-sigere. Jeg tror ikke et sekund på at Trump har skiftet kurs på noget område før vi ser konkret handling. Manden er forudsigeligt uforudsigelig.

"Jeg tror ikke et sekund på at Trump har skiftet kurs på noget område før vi ser konkret handling. Manden er forudsigeligt uforudsigelig."

Det kræver altid konkrete handlinger før politiske kursskifter kan konstateres, og som nævnt er der indtil videre blot tale om bemærkelsesværdige bevægelser blandt få Trump-loyale influencere.

At Trump siden har komplimenteret Loomer´s kursskifte og genudsendt hendes interview med Zelensky på eget medie er naturligvis ingen sikker indikator, men understreger dog at præsidenten ikke ligefrem modarbejder hendes aktiviteter. Loomer har da også oplyst at hun talte med Trump, mens hun var i Kiev - og der finder aktuelt et møde sted mellem Trump og Zelensky. Måske vil afkastet af dette give mere perspektiv på om Trump et al forlader den tvetydige diplomatiske position og fokuserer kritikken på Rusland.

Zelensky skal i øvrigt deltage i den kristen-evangeliske/zionistiske krigshøg Lindsey Graham´s mindehøjtidelighed i DC - og han udtrykker ligesom Trump naturligvis stærke positive følelser omkring nyligt afdødes såkaldt patriotiske virke. Akja.

En af grundene til at det er svært at afkode, hvor USA reelt står, er nok, at vi ikke reelt ved hvilke knaster der er tilbage som de store i en fredsaftale. Vi har kun officielle udtalelser og medierne som udtrykker røgslør, spin, prøveballoner og lign.

Hvis nu fx. det handler om den sidste stribe i Donetsk og USA mener at kunne løse det anderledes end Putin vil, kan man jo godt forestille sig USA vil lægge pres på Rusland for at løse dette aftalepunkt. Tilsvarende om akraftværket mv. i Lukansk.

"En af grundene til at det er svært at afkode, hvor USA reelt står, er nok, at vi ikke reelt ved hvilke knaster der er tilbage som de store i en fredsaftale. Vi har kun officielle udtalelser og medierne som udtrykker røgslør, spin, prøveballoner og lign."

Selvfølgelig er der røg, sløring og mange mulige motiver, der blander sig - men husk forne tider, hvor kongemagten, præsterne, kanslerne, teologerne, hofdigterne, troubadourerne og alverdens talenter slørede, fordrejede og manipulerede menigmand, som ofte åd magtesløsheden og den kontinuerlige uvidenhed. Det har aldrig været let - og vel oftest tæt på umuligt, at spå om fremtidens festligheder.

"Hvis nu fx. det handler om den sidste stribe i Donetsk og USA mener at kunne løse det anderledes end Putin vil, kan man jo godt forestille sig USA vil lægge pres på Rusland for at løse dette aftalepunkt. Tilsvarende om akraftværket mv. i Lukansk."

Mener du ikke i Zapp? Ellers enig, der kan være taktiske overvejelser i så henseende, men kampzonen er så at sige udvidet en kende med bl.a. de tilsyneladende seriøse genvordigheder i Mellemøsten. Har du et opdateret udsyn til hvordan stængerne står i dén sammenhæng? Zelensky søger muligvis en konkret opkobling - ligesom Loomer henviser til russernes ondskabsfulde støtte til det infame Iran.

Jeg er, som du, normalt meget lidt imponeret af DR´s journalistik, især den dagsaktuelle, så det burde vel i virkeligheden bekymre mig lidt at organet idag udgav en artikel, som - med visse forskelle - beskæftiger sig med dén vinkel jeg lagde på influencer-manøvren. Artiklen er mig bekendt faktuelt okay, bortset fra at den fejlagtigt ytrer at Graham skal i jorden i Washington (han skal stedes til hvile i familiegravstedet på Zion Cemetery i South Carolina).

https://www.dr.dk/nyheder/udland/analyse-nyt-fjendebillede-kan-goere-trump-og-zelenskyj-til-makkere

Meget tyder på, at Trumps ukrainepolitik kan være i bevægelse til fordel for Europa.

"fordel for Europa" = Fordel for de EU-pampere, der har ødelagt Europa.

Der har i mine øjne aldrig eksisteret nogen “ stor aftale”. I Ukraine har USA ind til for nyligt ret ensidigt fokuseret på en fred, fordi det har været et valgløfte fra Trump’s side.

I takt med at USA er blevet involveret mere og mere involveret i konflikten med Iran, ser Trump og USA også i stigende grad Ukraine-konflikten i et strategisk perspektiv. Rusland opfattes i højere grad som en strategisk konkurrent mere end en potentiel partner.

Med hensyn til fred i Ukraine er det egentligt ikke specielt kompliceret. Der kommer aldrig en fred sålænge Rusland insisterer på at Ukraine skal opgive landområder Ukraine i dag kontrollerer i Donetsk og Luhansk. For et år siden forventede Rusland og måske også USA, at det var en situation Rusland hurtigt kunne opnå på slagmarken.

Den vurdering er i dag en del anderledes. Rusland kan måske godt erobre områderne på sigt, men i det nuværende tempo vil det tage år og tabene vil være enorme. Der dør i øjeblikket formentlig omkring tre russiske soldater per dræbt ukrainsk soldat.

Ruslands voldsomme overvurdering af, hvad man er i stand til at opnå med militære midler og krig er en væsentlig grund til at krigen startede og bidrager også til at krigen er blevet langvarig. Giv os et år mere, så ser det nok anderledes ud.

For Rusland er krigen endt som en sump. Der er hverken store strategiske eller økonomiske incitamenter for Vesten til at afslutte krigen. Sålænge Rusland render rundt og forbløder i Ukraine udgør Rusland ikke en konventionel militær trussel for det øvrige Europa og dets muligheder for at handle strategisk andre steder er begrænset. Argumentet for en afslutning af krigen fra Vestens side er primært moralsk

Der er hverken store strategiske eller økonomiske incitamenter for Vesten til at afslutte krigen.

Ud fra de præmisser at...

1) vi alligevel har overladt Ruslands gas til Kina
2) Ukraine (som vi kommer til at understøtte økonomisk, for evigt) alligevel er et sort hul, som ikke kan smadres mere end det allerede er blevet?

Morisot

Ja det ser anderledes ud om et år og det er svært at spå om fremtiden. Ukraine behøver ikke afgive noget land i Luhansk til Rusland, for det er desværre allerede tabt. I Donetsk har ukrainerne stadig nogle stærke forsvarspositioner, men de har lige mistet Konstantinivka og "for nyligt" også Prokovsk. Russerne står ved døren af Sloviansk og Kramatorsk og banker på både fra syd og fra øst. Det er sidste væsentlige forsvarsværker i Donetskregionen.

Pt. ser det ud som om ukrainerne har svært ved at bremse russerne, selv ved de stærkeste fæstningsværker. Uden at kende detaljerne, forlyder det at Ukraine har et problem med mobilisering. Vel også derfor man har presset på for bl.a. Danmark skal sende unge uskyldige ukrainere tilbage til Ukraine og med stor sandsynlighed direkte i døden.

Samtidig er der forlyder om at Rusland vil øge styrken i Ukraine efter valget i efteråret. Dette kunne tyde på at man har set Ukraines problemer og nu ønsker at sætte trumf på og høste frugterne.. Mit bud er når Sloviansk og Kramatorsk falder (jeg tror inden for det næste år), så vil Rusland udvide de territorielle krav for at stoppe krigen. Khrakiv og Dnipro, Sumy, (til dels Chernihiv) og Odessa er regionerne er mulige bud, om det bliver en eller flere ved jeg ikke.

Strategisk er fred vel at foretrække frem for krig med en atom supermagt...? (om det er muligt er så en anden snak)
Den nuværende økonomiske tilgang fra vesten er absolut heller ikke holdbar i længden.

Der er kun en der betyder noget i den regering og det er Trump. Han er omgivet af en horde af Ja-sigere. Jeg tror ikke et sekund på at Trump har skiftet kurs på noget område før vi ser konkret handling. Manden er forudsigeligt uforudsigelig.

At Trump er en lunefuld herre, er noget af en underdrivelse. Men selvom jeg tvivler på, at hans opfattelse af "konkret" er den samme som din eller min, er han også grundlæggende transaktionel og altid på udkig efter en handel.

Selvom der sikkert er mange faktorer i spil, startede Trumps nye tone ift. Ukraine efter min mening for flere måneder siden, da de uforudsete konsekvenser af Epic Fury efterlod USA og deres allierede golfstater med et logistisk mareridt: Patriot-systemerne blev drænet af Shahed-droner, som er væsentligt billigere og lettere at fremstille. Og eftersom Ukraine er den eneste venligtsindede nationalstat med løsninger, der både er kampafprøvede og kan produceres i stor skala, gik landet fra at blive betragtet som en belastning til at være en uventet ressource i Mellemøsten.

Tom har allerede nævnt licensen til at producere Patriot-systemer, som Ukraine er blevet lovet, hvilket placerer dem i eksklusivt selskab med Tyskland og Japan. Dette kan forekomme symbolsk, eftersom krigen efter al sandsynlighed er forbi, inden de første PAC-3 missiler ruller af samlebåndet, ikke mindst hvis KomNus forudsigelse holder. Men på det samme møde i Ankara tidligere på måneden roste Trump desuden ukrainsk dronekvalitet og -produktion og udtalte, at USA ville være en villig kunde.

Uanset hvor meget krigen i Ukraine fylder i europæernes hverdag, er det fortsat Kina, der er USA´s primære bekymring, både militært og teknologisk. Derfor er det fremspirende amerikansk-ukrainske partnerskab vedrørende drone- og softwareudvikling iøjenfaldende, da det antyder, at Ukraine bliver en værdifuld leverandør, hvis/når det begynder at spidse til omkring Taiwan.

For så vidt at ovenstående rettede sig mod min kommentar, så skrev jeg at skiftet, såfremt det breder sig, blandt de pgl. influencere kan varsle et politikskifte i Trump-administrationen.

Mit ´pålideligt barometer´ var mest ment som en spids bemærkning om motiverne -- penge, forfængelighed, nærhed til magten. Men substansen er vi vist enige om: influencere efterplaprer administrationens talepunkter, så når den strategiske sigtelinje flytter sig, viser det sig i deres retorik. Ikke den store uenighed her.