Snak

Det bemærkes stilfærdigt at en 4-4 kendelse ikke betyder at sagen ikke får en afgørelse, det betyder af afgørelsen i den tidligere retsinstans for det meste opretholdes.

I en oversættelse til en dansk kontekst vil det svare til at man Landsrettens afgørelse fastholdes, fordi der ikke er truffet en ny af højesteret.

Så der bliver ikke som sådan manlende klarhed over retstilstanden.

Noget andet er at jeg vil se et senat der blokere udnævnelsen af en ny højestretsdommer i et år før jeg tror det.

Der er dog fortilfælde, (ikke i den tidsmæssige udstrækning) Lyndon Jonhsons udnævnelse af Abe Fortas, som fik flertal, men ikke nok til at omgås filibusting.

Dengang var det dog på baggrund af en tvivlsom ekstra indtægt og således til dels væsensforskellig for det GOP har gang i nu med at afvise kandidater som end ikke er bragt på banen.

Det endte med at Fortas trak sig, og da der var valg igang blev det efterfølgende Tricky Dick som kom til at udpege den kommende højstreretsdommer, med det mundrette navn Burger.

Usikkerheden om retstilstanden er måske snarere, hvor lang tid, den kan forventes at holde.

Den ekstreme politisering af udnævnelserne til Højesteret gør jo, at dødsfald o.lign. kan få enormt stor betydning for, hvad retstilstanden bliver - og den deraf følgende usikkerhed om, hvad der vil (for)blive retstilstanden.

Nu er det ikke første gang, at der er blæst om den amerikanske Højesteret, og dommerne er vel generelt flinke til at skele til præcedens, men en 4-4 vippe med usikkerhed om, hvem Mr./Mrs. afgørende stemme bliver kan næppe gøre noget godt for stabiliteten i samfundsordenen.

O´Connor citatet er fantastisk både i sin indlysende rigtighed og i sin åbenlyse ironi al den stund, at kun de tre første afsnit af Planned Parenthood blev støttet af mere end 1 dommer. Dommen var derfor i sig selv en negation af det smukke citat, der optræder i den.

Det bemærkes stilfærdigt at en 4-4 kendelse ikke betyder at sagen ikke får en afgørelse, det betyder af afgørelsen i den tidligere retsinstans for det meste opretholdes.

I en oversættelse til en dansk kontekst vil det svare til at man Landsrettens afgørelse fastholdes, fordi der ikke er truffet en ny af højesteret.

Men det er sgu ikke holdbart, at et lands højeste retsinstans sættes ud af kraft i et år og der skal henvises til en "landsret".

Det er jeg dog ikke i tvivl om, at du er klar over.

En blokering af en dommer i et år vil jeg, som du, gerne se før jeg tror på det. Især med udsigten til, at det alligevel bliver en demokratisk valgt præsident.

Man har jo appelretter, og kun en brøkdel tages op af Supreme Court og endnu færre vil ende i 4-4.

"Det bemærkes stilfærdigt at en 4-4 kendelse ikke betyder at sagen ikke får en afgørelse, det betyder af afgørelsen i den tidligere retsinstans for det meste opretholdes."

Det bemaerkes igen at afgoerelsen i en 4-4 kendelse kun paavirker det circuit den blev taget op fra. I tilfaeldet med abort betyder det af afgoerelsen kun paavirker Louisiana, Mississippi og Texas. Det er ret vaesentligt. Alle andre circuits kan frit modsaette sig det uden konsekvens. Det betyder funktionelt at abort ulovliggoeres i nogle dele af landet men ikke andre. Var Scalia i live ville det danne national praecedens hvilket det saa ikke goer nu.


"Noget andet er at jeg vil se et senat der blokere udnævnelsen af en ny højestretsdommer i et år før jeg tror det."

http://www.nytimes.com/2016/02/16/us/politics/more-republicans-say-theyll-block-supreme-court-nomination.html?_r=0

Hvem er de tre andre republikanere end Susan Collins som du tror gaar med paa den? Og det formoder at McConnell overhovedet tillader en stemme.

Jeg er med på at de har truet med det Concort så jeg behøver ikke artiklen.

Men jeg tror ikke det er en særlig holdbart når der faktisk kommer en kandidat på tale, og de nægter at tage stilling.

En trediedel af senatet er på valg og der er intet som tyder på at republikanerne mister deres flertal, men hvis de vælger at gennemføre en manøvre der er åbenlys obstruktion så kan de ret hurtigt miste opbakningen, så jeg fastholder at jeg vil se dem rent faktisk gøre det før jeg tror på de vil gennemføre det.

Men det er holdbart at stikke halen mellem benene efter offentligt at afgivet et loefte? Jeg tror ikke du helt forstaar dynamikken i amerikansk politik.

"En trediedel af senatet er på valg og der er intet som tyder på at republikanerne mister deres flertal"

Ifoelge hvem? Der er 16 senat valg - kun tre demokrater er til genvalg og den ene er Boxer fra Californien som er selvskrevet. Reid´s afloeser og Bennett er favoritter mens der som minimum er 7 republikanere i overhaengende fare. Et skift paa 4 er nok. Saadan som republikanernes primaervalg har koert er der stor risiko for et katastrofevalg.

Ifoelge hvem? Der er 16 senat valg - kun tre demokrater er til genvalg

Ifølge mig primært, subsidært ifølge den amerikanske forfatning Artikel 1, sektion 3.

Immediately after they shall be assembled in Consequence of the first Election, they shall be divided as equally as may be into three Classes. The Seats of the Senators of the first Class shall be vacated at the Expiration of the second Year, of the second Class at the Expiration of the fourth Year, and of the third Class at the Expiration of the sixth Year

Så der er altid 1/3 af senatet der er på valg hvert andet år.

I år er det 34 af de 100, pt. kontrolleret af 10 demokrater og 24 republikanere. (Man kan i sagens natur ikke få præcis 1/3 af 100 så det er 2x33 og 1x34. så i 2020 og 24 vil der være 33 på valg og så 34 igen i 2028 med mindre antallet forrykkes som følge af indlemmelse af nye stater (hvis f.eks. Puerto Rico skulle gå hen og blive stat)

Jeg ved ikke lige hvor du får dine 16 fra, men det anføres at mine kilder er uangribelige.

Og ja det er mere holdbart at stikke halen mellem benene, det har vi set et par gange ved budgetkriserne.

Senatore vælges af hele staten så det er langt de fleste steder ikke bare et spørgsmål om at være mest kontrær og mest konservativ/liberal, (måske lige i Utah) så senatore skal faktisk vise at de kan samarbejde, en blokering af en dommer der tidligere er blevet udnævnt uden modstand vil være en håbløs måde at udstille sig selv på.

Så ja jeg fastholder at jeg vil se dem gøre det før jeg tror på det. Det kan selvfølgelig være at Obama udpeger en kandidat der er så liberal at der er reelt politisk ammunition til at gå imod udpegningen, men det tvivler jeg på.

For en god ordens skyld, og fordi jeg er blevet beskyldt for ikke at have styr på amerikansk politik så er her en liste over dem som er på valg.

R: Shelby (Alabama), Murkowski (Alaska), McCain (Arizona), Boozman (Arkansas), Isakson (Georgia), Crapo (Potatos), Kirk (Illinois, Grassley (Iowa), Moran (Kansas), Paul (KFC), Blunt (Missouri), Aoyotte (New Hampshire), Burr (N. Carolina), Hoeven (N.Dakota), Portman (Ohio), Lankford (Oklahoma), Toomey (Penn), Scott (S. Carolina), Thune (S. Dakota), Lee (Utah), Johnson (Wisconsin).

De skal selvfølgelig først lige have deres primærvalg overstået, men de stiller alle op og som sidende Senatore har de en god chance for at blive genvalgt til deres partis kandidater.

Hertil skal der findes afløsere for Rubio (Florida), Coats (Indiana) og Vitter (Louisiana) der ikke genopstiller, men hvis sæde stadig er på valg.

D: Bennet (Colorado), Blumenthal (Conneticut), Schatz (Hawaii), Schumer (New York), Wyden (Oregon), Leahy (Vermont), Murray (Washington).

Igen skal de lige vinder deres primærvalg først.

Herudover trækker som du har nævnt både Boxer og Ried som trækker sig tilbage, det samme gør Mikulski fra Maryland.

I alt 34 eller som jeg skrev en trediedel.

Et skift paa 4 er nok. Saadan som republikanernes primaervalg har koert er der stor risiko for et katastrofevalg.

Og så er der altså 5 stemmer som skal skifte før at demokraterne får flertal, ikke 4.

Såfremt 4 skifter så ville der side 50 af hver (egentlig 48 + 2 - 50 fordi King og Sanders jo som bekendt ikke teknisk set er demokrater).

Senatsvalg og præsidentvalg (især primærvalg) kan som regl skildes ad, de samme som pure nægter at stemme på en republikaner ved præsidentvalget kan snildt stemme på en som senator.

I Maine stemmes er der blevet stemt ret konsekvent med alle valgmænd på Demokrater de seneste mange gange der har været præsidentvalg (Der vinder man ikke automatisk alle ved simpelt flertal - som beskrevet ovenfor).

Men omvendt har man stemt Collins og tidligere også Olympia Snowe - begge republikanere - ind som Senatsmedlemmer. Snowes plads er dog nu overtaget af førnævnte King.

Den effekt du fremhæver er begrænset, (men selvsagt ikke uden eksistens overhovedet) - derimod vil det i sagens natur have en langt mere direkte effekt hvordan de folk der rent faktisk er på valg har varetaget deres embeder, rendyrket ideologisk obstruisme virker måske nok i de kreativt indrammede valgdistrekter som Repræsentanternes Hus bliver udvalgt fra, men ikke på samme måde på delstatsnvieau.

Edit: 50/50 afgørelser føre selvfølgelig til VeePee´en så skal afgøre det, og under antagelsen af at han er demokrat så kan der argumenteres for at 4 er nok.

Lad os tage den med Senatet foerst. Adspurgt hvorfor det skulle vaere saa overvejende usandsynligt Demokraterne skulle kontrollere senatet henviser du halvkorrekt til forfatningen - det er rigtigt at der er 34 valg, med god vilje er 16 af dem interessante.

Med 50 senatorer stemmer vicepraesidenten, saa et skift paa 4 er i princippet nok.


Saa lad os taelle de stater hvor demokraterne plausibelt kan miste et saedde: Colorado og Nevada. Det er det hele. Jeg vil tro Masto bliver en svaer kandidat at have med at goere saa jeg tror faktisk ikke republikanerne henter et eneste demokratisk saedde.

Er der andre saedder kontrolleret af demokrater som du mener er i risiko?

Lad us nu taelle de stater hvor republikanerne plausibelt kan miste et saedde:

Wisconsin, Ohio, Pennsylvania, New Hampshire, Illinois, Florida (overvejende sandsynlighed) Arizona, Louisiana, Indiana, Missouri, North Carolina (i risiko) Georgia, Iowa (longshots). Det er stadig en hel del saedder de skal beskytte, og medmindre de mod forventning samler demokratiske saedder op skal der altsaa kun tabes 4 for at de mister kontrollen. Det er langt fra usandsynligt i et praesidentvalgaar hvor demokraterne klarer sig langt, langt bedre.


"Men omvendt har man stemt Collins og tidligere også Olympia Snowe - begge republikanere - ind som Senatsmedlemmer. Snowes plads er dog nu overtaget af førnævnte King."

Korrekt, Snowe trak sig tilbage fordi det var umuligt at vaere moderat republikaner laengere. Susan Collins er den sidste moderate republikaner tilbage i Senatet (og den eneste som har udtalt sig man boer give Obamas nominering en stemme). Peg paa nuvaerende senatorer ligesom hende paa den republikanske side?

"Senatsvalg og præsidentvalg (især primærvalg) kan som regl skildes ad, de samme som pure nægter at stemme på en republikaner ved præsidentvalget kan snildt stemme på en som senator"

Saadan var det engang. Saadan er det ikke laengere. Fra Abramowitz og Websters Negative Partisanship: “The average correlation between the Democratic share of the presidential vote and the Democratic share of the Senate vote in states with contested races has risen from .16 between 1972 and 1980 to .25 between 1982 and 1990 to .42 between 1992 and 2000 to .66 between 2002 and 2010 and to .84 in 2012-2014...This means that, in terms of shared variance, the relationship is now more than four times stronger than it was during the 1990s and more than 27 times stronger than it was during the 1970s.”

Der er enkelte undtagelser saasom hvor der er en meget staerk incumbent eller hvor modstanderen ikke mener man kan blive gravid fra voldtaegt som i 2012. Var det ikke sket i 2012 ville alle senatvalg vundet af demokrater vaere fra stater vundet af Obama. Forvent det samme i 2016 hvor demokraterne har alle muligheder for at tilbagetage kontrollen af sentatet.

Og saa lad os tage den med Sentatet og hvad de kan komme af sted med.

Sammenligningen med budgetkriserne holder ingen vejne. For det foerste var det ikke McConnell der stak halen mellem benene - det er han alt, alt, alt for snu til, men derimod amatoernisserne i repraesentanternes hus. For det andet var det netop kriser hvor der partout skulle goeres noget ved her og nu for at undgaa katastrofalt nedsmeltning. Det goer sig ikke gaeldende ved nomineringen - her kan man fint vente et aar uden at der sker noget.

McConnell kan vaere ganske kold roeven overfor hvad den almene vaelger og liberale medier i New York og Massachusetts mener. Det minimerer ikke hans magt. Naar nomineringen bliver udnaevnt bliver han/hun kritiseret for at vaere alt for liberal, et kup af Supreme Court hvilket vil appelerere til republikanske kernevaelgere.

McConnell´s helt geniale indsigt som ingen forstod i 2008 var at naar der er splid beskylder den uafhaengige vaelger begge partier og mener der skal ske forandring i Det Hvide Hus - selv hvis det udelukkende skyldes republikansk obstruktion. Ingen republkansk senator har betalt prisen for alt den obstruktion der har fundet sted. Ingen.

McConnell har valget mellem at svinge Supreme Court i en liberal vej det naeste halve aarhundrede nu, eller tage en chance og maaske faa en konservativ om et aar saa det kan svinge den anden vej. Fra hans perspektiv er det slet ikke et valg - mister han senatet kan der alligevel ikke trumfes lovgivning igennem og to aar senere ser valgkortet modsat nu ganske favorabelt ud for republikanerne.

Peg paa nuvaerende senatorer ligesom hende paa den republikanske side?

Lindsey Graham stemte ja til Kagan og Sotomayor og udtalte i sin begrundelse at såfremt en kandidat var kvalificeret, så ville han stemme ja.

http://www.theatlantic.com/politics/archive/2010/07/lindsey-graham-dramatically-casts-his-vote-for-elena-kagan/60082/

Så uden at lægge hovedet på bloggen, så er der to ja stemmer at hente for Obama.