foelge hvem" henviste ordret til der hvor jeg citerede dig for skraasikkert at paastaa republikanerne ikke ville miste kontrollen af senatet.
Lad os lige se på hvad det var du citerede, og hvad din allerførste replik var.
"En trediedel af senatet er på valg og der er intet som tyder på at republikanerne mister deres flertal"
Ifoelge hvem? Der er 16 senat valg - kun tre demokrater er til genvalg
Du har valgt a) At medtage den del af mit citat der går på antallet af valg, og b) det allerførste du overhovedet gør at korrigere dette ved at skrive der er 16 på valg. - Du ved selvfølgelig bedst selv hvad du har ment, men den eneste meningsfulde tolkning af det du faktisk har skrevet er du efterlyser kilde på at en trediedel af senatet er på valg.
Ja, og naar Bill Gates traeder ind paa en restaurant er gennemsnitsindkomsten ...
Som jeg skrev det er ikke det bedste tal når det går specifikt på enkelte staterne, men når det går på de 34 valg som helhed så er det et fint tal at arbejde med, fordi tallet i forvejen indeholder alle typer.
Ift. hvad? Ayotte slog Hodes 60-36 og Portman slog Fisher 57-39 i stater som Obama vandt to aar forinden. Igen, se paa crosstabs af party id og demografi i 2010 og sammenlign med 2008 og 2012. Feingold ville have slaaet Johnson i de valg - du tager slet ikke i betragtning hvem der stemmer i midterms og hvordan kortet aendrer sig.
Jo jeg tager det i betragtning, og jeg har såmænd også medgivet at 2010 valget var særligt svært for demokraterne.
Staterne er dog forskellige, Wisconsin har siden Wileys sejr i 1956 kun valgt een republikanere ud over Johnson til senatet, sidst de stemte for en republikansk præsidentkandidat var da Reagan var kandidat.
Ayotte overtog til sammenligning et sæde der bortset fra en valgperiode har været valgt republikanere til siden 1950erne, demokraterne gik sådan set frem i New Hampshire med 6 procentpoint af stemmerne (dog taget i betragtning at der ikke var tale om en incumbant, men stadigvæk), det er selvfølge en del bedre end Feingolds tilbagegang på 8. Vi er enige om at +6 er større tal end -8 ikke ?
New Hampshires andet senatssæde har botset fra McIntyres periode været repulikansk siden en valgsejr under første verdenskrig, indtil Shaneen sejr i 2008.
Du sammenligner æbler og tibetanske munke her. - Du kan ikke bruge det til noget.
Lugar eksemplet er her ret instruerende: Mourdock tabte fordi han udtalte at gud smiler naar kvinder bliver gravide efter voldtaet
Mourdock lå i sine allebedste meningsmålinger, før han kom med uheldige udtalelser til at få 46-47% - Altså
40 procentpoint under Lugars 87% af stemmerne.
Han gik efter udtalelserne yderligere tilbage med en håndfuld procentpoint, og alt sammen i et valg hvor GOP stormede frem. - Og så har du stadigvæk en tilbagegang fra 87 til 47% du skal forklare før udtalelsen faldt.
En del kan forklares at det ikke længere er den sidende senator, men der er stadigvæk langt til 40 procentpoint. Husk i forbindelse her med at indregne samtlige at de faktore du har anført var gældene og styrkede republikanerne i 2010.
Men republikanske senatorer fra svingstater har jo heller ikke foelt nogen konsekvenser af deres obstruktion. Vaelgere hader generelt kongressen, men elsker deres egen kongresmedlem. Vaelgere taenker simpelthen ikke paa hvordan deres senator stemte i en supreme court nominering.
Jeg medgiver gerne at en stemme i en supreme court nominering ikke normalt har nogen særlig betydning, men det er satme også fordi at når der bliver stemt imod eller for kandidater så er der som regl valide politiske grunde hertil, at stemme mod en nomineret er ikke i sig selv obstruistisk, systematisk og ubegrundet stemmer mod en kandidat er, herunder at nægte at stemme for en kandidat før Scalias lig er blevet koldt (som her) er.
Det er ikke et område hvor man har set den form for rendyrket obstruisme vi nu ser her, der er blankt afvist at udpege en kandidat til højesteret fordi argumentum ex culo.
Mht til påstanden om at det har været smertefrit for senatore at være obstruerende.
Da budgetkrisen blev løst var der 18 senatore - alle republikanerne - som stadig modsatte sig en løsning.
. Chuck Grassley, Richard Burr og Susan Collins er alle republikanske senatorer fra svingstater som nemt blev genvalgt paa trods af deres bidrag til rekordbruget af filibuster. Du har endnu ikke paavist et eneste eksempel hvorpaa obstruktion kostede et valg.
Grassley har siden midtfirserne ligget mellem 65-70% af stemmerne til sine valg, han har endnu aldrig skulle overstå et valg efterbudgetkrisen, men har siden den sag ligget omkring 50% i meningsmålingerne. Umiddelbart efter han havde modsat sig den endelige løsning var han for første gang nede under 50%. - Han er gået lidt frem siden, men budgetkrisen er efterhånden kommet lidt på afstand. - konklusion - Obstruktion koster.
Collins bliver ikke anset for at være obstruist i sin stat, og hun har ikke været en af de republikanere som har modsat sig alt hvad der kom fra Obama fordi det kom fra Obama, eksemplet er skudt forbi.
Lad os lige slå fast at når det kommer til swing stater så er NC ikke ligefrem den stat der bruger mest tid i swingerklubben, 7 af de seneste 10 valg har man stemt for en republikaner som senator, og siden slutningen af 60erne har man kun stemt på en demokrat som præsident 2 gange. Sydstatsmanden Carter umiddelbart efter watergate og Obama i 2008 (men ikke i 2012).
Hertil har han endnu ikke været på valg efter budgetkrisen, og iøvrigt var han ikke en af de senatore som obstruerede processen, tværtimod var han en af de republikanere som kritiserede de republikanere som obstruerede processen.
"The dumbest thing I ever heard" var de ord han valgte at beskrive strategien med at lukke regeringen ned for at ramme Obamacare.
Så det er altså ret svært at måle konsekvenserne af hans obstruisme, for det første fordi han ikke har været på valg siden budgetkrisen, og så fordi han ikke var en af de obstruerende.
Praecist. Men din pointe var jo at det ville de ikke goere ud af frygt for generalvalget. Toomey, Portman og Kirk har ligeledes paa forhaand afvist en Obama nominering.
Det er en balancegang, begge hensyn er selvfølgelig i spil, man skal nomineres før man kan deltage i selve valget, men man skal også kunne vælges bagefter. - Det er en afvejning, og jeg har peget på at jeg tror afvejningen falder ud således at det vil rykke sig tilstrækkeligt med republikanere til at få en nominering igennem, særligt hvis det er kandidater som man har stemt for, for kort tid siden.
Dem som faktisk gør det, vil komme til at høste konsekvenserne af en tilbagegang i opbakningen, og afhængig af staten kommer det til at koste dem jobbet.
Helt praktisk bestemmer McConnell som Senate Majority Leader hvornaar der bliver afholdt stemme. Han kontrollerer kalenderen og kan fint afvente indtil det passer ham.
The Executive Calendar is created by the Executive Clerk´s Office in the Office of the Secretary of the Senate.
Så nej, yderligere gælder det at når den juridiske kommitte sætter et navn til afstemning så skal det sættes på kalenderen.
Altså har McConnell ikke mulighed for at anvende den fremgangsmåde du beskriver.
Der er dog een mulighed som Mr. Mitch har for at udsætte en afstemning, således gælder det at man kun kan fortage afstemmening samme dag den er anført på kalenderen såfremt et enigt senat ønsker det.
McConnell har således magten til at udsætte afstemningen i 1 dag.
Så McConnells eneste middel bortset fra at filibustere det, er at vride armene om på det republikanske flertal i komitteen.
Men igen mit spørgsmål gik på hvad han kunne gøre såfremt 2 republikanere rykkede sig og der dermed blev flertal for en kandidat.
Filibuster er minoritetets magt
Jeg er ikke med på hvad du mener her? Anføre du at republikanere der kommer i mindretal fordi visse af senatorene stemmer sammen med demokraterne ikke skulle have muligheden for at anvende filibuster, fordi republikanerne er et flertalsparti?
Forskellen mellem Srinivasan og en virkelig liberal dommer som Goodwin Liu er til at foele paa, men konsekvensen er ikke. Uanset hvor meget ideologisk forskel der er taeller stemmen kun en gang alligevel og Srinivasan vil stemmer praecist paa samme maade som Liu.
Jeg er ikke enig i den vurdering, når nu vi faktisk ved der er forskel på hvad Kennedy og Scalia stemte selvom de begge var konservative.
Graden af hvor liberalitet og de juridiske fortolkningsprincipper er ret afgørende for viljen til og måde på forfatningen fortolkes, og dette kan bestemt have afgørende indflydelse på hvordan en sag falder ud.
Spørgmålet er om man vil have en have en højesteret hvor man permanent er i nede med mindst 5-4 eller om man vil have en domstol hvor man kan vinde nogle sager 4-5.
Jeg er stoppet med at oddse for et par år siden, men det er da et fristende odds.
Edit: Og endnu engang, jeg skal nok få læst den rapport, og såfremt jeg finder at der er belæg for at præsidentvalgets spilover effekt har en sådan karrakter at der er grundlag for at revurdere min antagelse om at republikanerne står til at fastholde Senatet, så gør jeg dette, men lad mig lige få tid til at læse den inden du laster mig for ikke at forholde mig til den. (ud over den overfaldiske betragtning jeg har andført i et tidliger indlæg).