Men du sagde jo (hvis vi ser bort fra illegale), at det kunne være racisme at sondre mellem egne medborgere (evt: indbyggere) og borgere i andre lande, og racistisk at afvise sidstnænvte, hvis disse havde tilstrækkeligt dårligere forhold ift borgerne i dit eget land.
Racistisk at afvise sidstnævnte? Sidstnævnte værende borgere i andre lande? Hvordan afvise? Ved grænsen, mener du? For i så fald, nej. Det har jeg aldrig sagt. Jeg tror, at du er gået helt fejl af det med "afvise".
Og ja, det kan være racisme at tilgodese medborgere på bekostning af ikke-medborgere. "Kan" her værende afhængig af graden af konsekvenser for de to respektive grupperinger og især begrundelsen bagved denne tilgodeseelse.
Fx klassificerer slavebrugen vist som racisme, selvom den utvivlsomt kom borgere i USA til gode på bekostning af ikke-borgere (afrikanere og afro-amerikanere). Også da man havde sorte borgere i samfundet, hvis rettigheder blev (nogenlunde) respekteret.
Det var så et eksempel på indenrigspolitisk "sondring" mellem det gode for medborgere og ikke-medborgere. Man kan også bruge et udenrigspolitisk eksempel på pointen, fx Storbritanniens koloni-politik, hvor man på trods af flere rettigheder til engelskboende borgere fra commenwealth-områderne, til stadighed groft udnyttede lokalbefolkningen i disse lande via sine udstationeringer.
Så nej, jeg køber ikke, at bare fordi man vil det bedste for sine medborgere, herunder medborgere med anden religion, hudfarve etc etc, så er man per definition ikke racist. Det er makro-versionen af tumpeargumentet, at man ikke er racist, fordi man har gode venner, der er muslimer.