En ting er at stramme reglerne, noget ANDET er, at bandlyse alt og alle fra et land. Donald Trump siger han vil prioritere kristne flygtninge, det er dog ikke i nærheden er, at være mere udsat end ateistiske og homoseksuelle flygtninge fra MØ.
Desuden kommer du heller ikke ind på, hvad så med de green card holdere, som ikke kan rejse tilbage til USA igen pga forbuddet? Jeg har selv iransk baggrund og er født og opvokset i Danmark og har haft dansk pas, siden jeg blev født. Men nu kan jeg ikke komme ind i USA, det kan Naser Khader i øvrigt heller ikke, da han er født i Syrien. Forbuddet er helt ude i skoven og kommer ikke til at virke efter hensigten. Truslen fra radikale islamisterne er allerede inde i landet og har amerikansk statsborgerskab. Det bliver bare tragikomisk, når Trump siger, at det virker, også efterfølgende kommer der så et terrorangreb.
Trump er idiot. Naturligvis kommer jeg ikke ind på Green Card-holders, idet jeg ikke forsvarer Trumps beslutning.
Jeg påpeger for dig, at den enkelte nationalstat selv bestemmer, hvem de vil lukke ind. Og at vi, pga. den måde visumansøgning håndteres i Danmark (givetvis Norden, da vi i en del lande har norske og svenske ambassader til at behandle ansøgninger om visum til DK), effektivt selv udøver noget lign. over for bestemte nationaliteter. Herunder somaliere og syrere.
Indtil de evt. dukker op ved grænsen og søger asyl eller genbosættes her. Eller fx bliver familiesammenført hertil.
Jeg var for øvrigt ikke bekendt med, at danskfødte danskere ikke kan komme ind i USA. Vildt nok, hvis de på en eller anden måde også lykkedes med at sortere ud fra forældre eller bedsteforældres (evt. tidligere) nationalitet.
Taget i betragtning at Iran ikke anerkender dobbelt statsborgerskab, og Danmark ikke gjorde indtil for få år siden, kan du jo "umuligt" have dobbelt statsborgerskab. (Udover at jeg er med på, at en del iranere alligevel render rundt med pas fra både Iran og et andet land).
Og for øvrigt, beklager jeg har haft stavet dit navn forkert - det var utilsigtet. Jeg har haft læst det forkert, da jeg ikke er bekendt med dets oprindelse.
Jeg tror i hvert fald ikke man kan afvise asylansøgere ved grænsen og det er jo også hvad vi er nået frem til herhjemme.
Hvis du når ind over grænsen, og siger det magisk ord, får du I Danmark behandlet din ansøgning. Uanset nationalitet, bortset fra hvis du er dansk. (Det er ikke muligt at søge asyl i sit eget land).
Jeg kan så se, at USA ikke har underskrevet konventionen, og er ikke bekendt med reglerne for spontan asyl derovre.