Jeg kan godt huske at Sverige devaluerede og det fik gang i deres økonomi, men jeg ved også at Sverige har et naboland der devaluerede oftere i 70erne end folk skifter underbukser, og dette stadigvæk ikke førte en ud af stagflationhullet man var kommet i.
Nu er jeg ikke nogen ørn udi makroøkonomi, men lægmandsbetragtningen herfra er at det er et redskab hvis konskvenser er komplekse, og jo mere globaliseret økonomien og produktionen er jo mere problematisk er det at forudse.
Normalt er de udsving der er mellem Euroen og dollaren jo drevet af markedet, når den Amerikanske dollar er så stærk som den er nu, er det en konsekvens af at folk smider penge efter USA fordi det går godt den er jo super stærk, på trods af at renten de sidste mange år har været i nærheden af nul, det er jo en ganske anderledes situation at valutaens værdi bliver dikteret af markedet, end når den bliver dikteret politisk.
Bemærk at USA de sidste 20 år har raset mod Kina over at de manipulerede yuanen så den var kunstigt lav (også efter de stoppede), en devaluering svare jo den slags politik på stereoider.
Donald Trumps Jobplan løber i øvrigt 10 år, men når nu arbejdsløsheden er på 42% så skulle det vel ikke være så svært at få den ned.
Jeg gætter på at vi næste gang vi høre arbejdsløshedstal fra Bureau of Labor Statistics høre at den er på et sted mellem 4 og 5%.
Og så må man jo bare konkludere at det kun kan være fordi Trump er den største arbejdsskaber i historien.
@Skatteplanen.
Igen det der med en del af middelklassen får skattestigninger er lidt af en skrøne, det sker for nogle få %, men de er anomali. Langt de fleste også langt de fleste i middelklassen står til at skulle betale mindre i skat.
Vi er i en situation hvor man meningsfuldt kan sige at han vil sænke skatten for alle, at der kan konstrueres eksempler hvor en middelklassefamilie kommer af med lidt mere er næsten uungåeligt når man arbejder med et komplekst skattesystem med et utal af fraddragsordninger.
I USA er skattefar ikke så flink at de forhåndsudfylder din selvangivelse, og blot beder dig lave ændringer, der sidder folk stadigvæk og er ved at blive vandvittige i 14 dage, mens de forsøger at finde hoved og hale i det hele, hvis de ikke køber sig til en eller anden standard software løsning så som TurboTax.
Problemet med Trumps skatteforslag er ikke så meget at der er nogle få der kommer til at blive ramt af skattestigninger (og for langt de fleste der bliver ramt taler vi om så små beløb at det er til at overse).
Problemet er mere statsfinanserne.
Sakset fra Tax Foundations analyse:
After accounting for the larger economy and the broader tax base, the plan would reduce revenues by between $2.6 trillion and $3.9 trillion after accounting for the larger economy, depending on the nature of a key policy provision.
Det er altså _efter_ man har indregnet genvinsterne fra den vækst det vil skabe, og det er i forhold til den nuværende skatteindkomst, der vel og mærke ikke er tilstrækkelig til at kunne dække omkostninger man køre med.
Så Trump har et land der i forvejen har underskud på statsfinanserne, og man øger nu dem med op til 4 billioner(*) dollar.
Og han vil så oven i det bygge en mur, øge forsvarsbudgettet historisk, og gøre et eller andet der endnu står hen i det uvisse som sørger for at alle amerikanere er dækket af en sygeforsikring.
Det bliver ikke helt
Græske Tilstande når det kommer til gæld som del af GDP, men det begynder at nærme sig italienske...
Men igen det er jo den næste Præsident igens hovedpine. Ligesom Clinton måtte ryde op efter Reagan og Bush, og Obama måtte ryde op efter George Walker Texas Ranger Bush, så bliver det sikkert et æsel som skal ind og gøre rent efter Trump, og så kan man jo altid bruge 4 til 8 år på at klage sin nød over at Demokraterne hæver skatterne, begrænser væksten og ikke formår at gøre alting rosenrødt for underklassen samtidig.
(*) Så snart der skal nævnes tal som skal tælles i mere end millioner, så kan man ikke stole på folk der taler engelsk, med mindre de er tilstrækkeligt gamle (folk fra Storbritanien som er uddannet før 74 kan godt finde ud af det, men resten af den engelsktalende verden fucker det fuldstændig op, af samme grund står ´trillions´ i den engelske tekst selvom der trods alt kun er tale om billioner. (havde der stået billions havde de ment milliarder, og havde de ment trillioner så havde der stået ´quintillions´.
Man skulle tro at selv det mest enfoldige fjols ville kunne regne sig frem til at præfikset bi, tri, quard etc. etc. havde en eller anden fucking betydning, og billion er det dobbelte produkt af en million, og trillion er det tredobbelte, men nej de skal fucking fucke tal op, og det kommer næppe som en overraskelse for nogen at Repræsentanternes Hus i Mike Pence hjemstat engang har vedtaget et lovforslag som fastsatte at Pi var 3,2. (det blev sidenhen afvist af delstatssenatet så det blev aldrig lov)), og Britterne fulgte så trop ved at indføre ved lov at en milliard er en ´billion´ i 74. Aaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaargggh.