Og, ja, gu´faen var republikanerne da desperate. Deres parti var ved at lide en pæn/stille død, idet man havde taget til takke med at være den for demokraterne acceptable opposition. Hvis ikke det havde været for for Trump, ville det have fortsat med en donordarling som Rubio eller Jeb, helt uden appel hos Reagandemokrater og andre. Demokraterne ville have sikret et solidt progressivt-liberalt flertal i SCOTUS årtier frem, osv. Nu har man så i det mindste udskudt Regnbuekoalitionens 1000-årsrige lidt.
Modkandidaten var stadig Hillary, så selv hvis hun havde vundet, havd eman antageligvis stået godt næste gang. Republikanerne har trods alt et par interessante folk på vej, eksempelvis Paul Ryan, som nok kunne have sat en kæp i hjulet om 4 år, når Romney var glemt. Man udsætter ikke en demokratisk langtidsperiode, man fremskynder den og alle der har været involveret med Trump, vil antageligvis aldrig få vasket stanken af sig.
Jeg forstår ikke, I tager sådan på vej over, at demokraterne fokuserer mest på evt. links mellem Putin og Trumps medhjælpere, mens republikanerne fokuserer på den ret beset skandaløse Flynn-læk. Det er nu engang oftest sådan topartisystemet fungerer.
Nu var det primært det enorme hykleri som jeg fandt irriterende.