Snak

Jeg nævnte da Trump. Either way kan identitetspolitik mig bekendt ikke kun føres på egne vegne. Henrik Marstal er en mand (vistnok).

Du sætter effektivt lighedstegn mellem pærer og bananer, når du anerkender at udgangspunktet på højre og venstrefløjen er helt forskellige, men samtidig siger at det er det samme. Jeg forstår ikke logikken, men jeg ser heller ikke identitetspolitik som et fy-ord.

Trump kan ikke rigtig stille til valg på at ville sikre rettighederne for 1%-erne. Som præsident promoverer du dig jo altid som folkets champion, og med to kandidater må folk så vælge den de mener bedst tjener deres interesser eller deler deres værdier.

Henrik Marstal er vel så "Evergreen" som de kommer. Et noget aparte eksempel. Et mobbeoffer der af samme grund har det vanskelig med dominerende mænd og sin egen maskulinitet. Han vil have anerkendelse, til alle. Først var han edgy fordi han var erklæret feminist, men da han fandt ud af det ikke var et skelsættende standpunkt, måtte han flytte grænserne. Det medførte mere mobning fra andre mænd, Marstal føler sig bekræftet, så idiotien får en ekstra tand.

Det er begrænset med kvinder der orker ham som fortaler, da alt er med udgangspunkt i en offerrolle. Hans egen, med stor sandsynlighed.

Det er ikke mig, der har fundet det ledige standpunkt, at hvad folk bedriver på venstrefløjen (og i Googles HR-afdeling, og til Emmy awards...) ikke er identitetspolitik.

Manden, der introducerede det begreb, der siden morfede til udtrykket Alt right, er forresten jøde (Paul Gottfried).

Jeg mener i øvrigt heller ikke, identitet nødvendigvis er fy, det afhænger af indhold, omstændigheder, intensitet osv., lidt som med religion...

Jeg siger ikke at identitetspolitik ikke eksisterer på venstrefløjen. Jeg siger at det som enkelte knallerter ønsker at betegne som Alt-left, mere er er en manifestation af at identitet ikke skal være væsentlig for rettigheder. Nogle gange bliver det så undertrykkedende i sig selv, når de prøver at bekæmpe de som menes at stå for det modsatte.

De et godt stykke ude til højre fører DEFINITIVT identitetspolitik. I USA er det folk der efterhånden opfatter sig selv som en minoritet og ofrer, som er på America First og mener at historie og kultur hives væk under dem sammen med status, eksempelvis når man vil fjerne en statue. I Danmark ævler de om danskhed, traditioner og frikadeller i børnehaven, men i princippet er det ens. Det handler om at være amerikaner eller dansker og man prøver her at definere rammer og værdier for denne "-hed" som følger med den identitet.

Jeg siger at det som enkelte knallerter ønsker at betegne som Alt-left, mere er er en manifestation af at identitet ikke skal være væsentlig for rettigheder.

Hvorfor denne gruppe er store tilhængere af køns- og racebaseret affirmative action i alle livets og samfundets forhold og betegner enhver, som ikke er det, som white supremacists m.v.

Det er lidt sjovt, når du selv udelukkende slås med stereotyper og stråmænd, Pibster. Jeg undres over, at en intelligent fyr som dig ikke ser ironien.

Hvad er forkert i min beskrivelse af Alt lefts position?

Hvad/hvem er Alt-Left? Og hvilket formål tjener begrebet?
Det er altså ikke en ting, andre steder end blandt Trumpetister. Alt-Right, med hvide privilegier, jøde-had osv. har trodsalt selv valgt navnet for deres bevægelse, men jeg forstår godt man vil få det til at virke som om at der findes den slags retards på begge sider.

De findes

https://www.youtube.com/watch?v=bO1agIlLlhg

Men jeg er ligeglad, hvad vi kalder dem.