Det var en noget bizar udlægning af det amerikanske mind-set og hvad amerikanere har det fint med.
Men er det forkert?
Jeg antager desuden den samme form for kulturrelativisme kan pålægges omskæring af piger, stening og andet, hvis man så lyster. Man bør egentlig ikke have en holdning til noget der foregår uden for egen andedam.
Nu er det jo ikke just fordi de lande, du refererer til, er specielt demokratiske. USA er jo "the land of the free", og når de helt frit og demokratisk har valgt at jævnlige massemord er en okay pris at betale for at alle skal have skydevåben, så må man vel et eller andet sted respektere det?
Dermed ikke sagt, at vi ikke alle sammen kan have holdninger til det, for selvfølgelig kan vi det, men vi taler jo om verdens mest frie og demokratiske land, og det er vel svært at påstå, at man respekterer demokrati og folkestyre, hvis man ikke vil respektere, at demokratiet og folkestyret tilvælger jævnlige massemord?
Ultimativt er det deres kultur, og selv om bestemte ting lyder fuldstændigt tåbelige i vores europæiske huggy-feely "mennesker har værdi" prædkende kultur af venstre-liberal blødsødenhed og socialistisk empati, så giver de jo glimrende mening, hvis man overvejer dem i den rigtige kontekst. Hvorfor ikke løse problemet med våben ved at få endnu flere våben i omløb? Hvorfor ikke løse problemet med vold med endnu mere vold?
Bevares, det løser rent faktisk ikke problemet, sådan som vi anskuer det. Det fører til endnu flere døde mennesker, sådan som vi anskuer det. Men fra en amerikansk vinkel er det blot patrioter som vander frihedens træ, et nobelt offer, folk som almægtige og nådefulde Gud har kaldet til sig. Og flere våben betyder jo flere penge til våbenindustrien, hvilket er en sejr i sig selv.
Et flertal af amerikanere er jo desuden for regulering af en eller anden form.
Det siger meningsmålingerne måske, men når det gælder, så stemmer de jo ultimativt på folk, der hellere vil flækkes på langs end fornærme NRA med den slags snak. Er der sket noget med bump stocks? Kommer der til at ske noget med dem? Og er det ikke en åben og offentlig hemmelighed, at republikanerne gerne vil liberalisere lovgivningen for lyddæmbere, ud fra en betragtning om, at det er så synd for de stakkels jægere, at de ellers skal bruge høreværn?
Og så kan man jo diskutere om second amendment er ukrænkelig.
Det er den jo åbenlyst ikke, medmindre du snakker med folk helt ude på højrefløjen. Der er allerede begrænsninger på second amendment, men tanken i nogle hyperkonservative kredse er så vidt jeg kan forstå det, at retten er ukrænkelig, og derfor er eksisterende begrænsninger forfatningsstridige og blot (endnu) et eksempel på, hvordan den føderale stat slavebinder befolkningen og hvordan de liberale vil tage deres højtelskede våben fra dem.