Snak

Post hoc ergo propter hoc? Men igen for the record er jeg egentlig en form for udenrigspolitisk due, om så det gælder Iran, Nordkorea eller Rusland.

Pompeo endte med en komfortabel margin ved begge afstemninger, men nok mindre end den kunne have været. Demokraterne har haft den tradition for aktivisme ved udnævnelser siden ´80erne, og det har så fået steroider under The Resistance, også hvad angår de mere perifære positioner og ved udnævnelse af føderale dommere.

57-42 er ikke set dårligere siden Carter, ignorerer man Tillerson. Det er sgu ikke komfortabelt, at være tæt på 30 ja-stemmer efter næst mindst populære i den periode. Selv med opfindelsen af demokratisk aktivisme siden 80´erne, er ingen gået igennem med mindre end 85 siden da.

Og nej, det kan naturligvis ikke siges med sikkerhed, at konflikten ikke var blevet optrappet alligevel, men timingen er sgu lettere påfaldende, især med det benarbejde Israel har lagt ned omkring atom-aftalen også.

Jeg forstår dem, som irriteres når USA i den grad identificerer egne udenrigspolitiske interesser med Israels. Omvendt var Iran vel ikke den mest pålidelige aftalepartner, hvis en anden part ikke kan trække sig fra aftalen uden at de skyder på et helt tredje land. Med forbehold for det som sædvanligt grumsede "de andre startede"-billede.

Du fik det til at lyde som om udnævnelsen stod og faldt med Rand Paul, og jeg siger jo netop Demokraterne er mere aggressive end tidligere, men fair nok.

Men det er jo ligesom humlen i diplomati, Pibe. Man forhandler med andre lande, ofte de man ikke stoler på eller har et dårligt forhold til, netop for at undgå det militære alternativ. Iran ser antageligt på USA og Israel med samme skepsis, og det med moderne historie på sin side. Ofte kræver det en spinkel og mindre god aftale, for at få en bedre en i hus på sigt, typisk hvis overholdelsen af den første giver noget tiltro. Det er heller ikke let at skabe fred mellem stridende parter, hvis våbenhvilen ikke overholdes, for nu at tage noget nærliggende.
Iran ser Israel som en proxy for USA. Israel har været kraftigt sovset ind i det meste omkring atomaftalen og i tiden op til at den sløjfes har de angrebet et antal iranske udposter i Syrien. Det er desuden ikke bare en aftale mellem USA og Iran, som USA bakker ud af, selvom Trump sælger det sådan.

Point taken, men omvendt har Irans expeditionsstyrker ikke ligefrem ligget på den lade side efter aftalens indgåelse.

En ægte dumskalle holder aldrig fri. Man er godt igang med at rulle et hvert fremskridt Sydkorea og Kina har opnået i forhold til en atom-aftale tilbage. Trump er selvfølgelig central med uvidende nonsens om Libyen-modellen, således at det hele fremstår som en trussel. Libyen og Iran in mente, er det vel også forståeligt at modparten er skeptisk, og timingen må siges at være imponerende.

Så skete det igen. Ikke just en positiv trend.

... men guns don’t kill people ... but Hillary ... thoughts and prayers ... Westboro Baptist ... SVERIGE!

Vi venter på at Pink bryder tavsheden og fortæller dem, at han engang har fået en lussing samt klaps i numsen.

Marc Rubio har blod på hænderne.