Problemet er jo, at demokraterne bare vil have udnævnelsen udskudt til januar, hvor de håber på at have overtaget flertallet i senatet efter senatvalget i november.
Det vil de med al sikkerhed gerne have. Det betyder dog ikke at A) Ford lyver, B) der ikke er plausibel grund til at hun ventede indtil nu med at stå frem og C) at Demokraterne så også entydigt står bagved det. Du har accepteret samtlige disse præmisser som sandhed, og det anfægter jeg.
At det passer Demokraterne fint, at Kavanaugh er under ild, er der ingen tvivl om.
Så kampen om posten har været så vigtig, at vi har været vidne til den mest beskidte kamp mellem to partier, som jeg mener nogensinde at have oplevet.
Mon ikke Clarence Thomas er uenig med dig...
Ser vi på selve sagen, så anklager Ford jo kun to lettere berusede drenge fir at have lavet noget, der mest sandsynligt bare har været en spøg. Tilsyneladende blev hun skubbet ind på et værelse og smidt ned på en seng bare for at forskrække hende lidt. Derefter lod de to grinende drenge hende gå, og det gik sandsynligvis slet ikke op for dem, at hun stadig var bange for dem efter dette, og de glemte alt om hende og festede bare videre
Har du overhovedet læst eller hørt hendes vidneerklæring - for din tolkning af den, er godt nok langt væk fra den historie, hun fortæller.
Vi er ved det uempatiske igen. Såfremt Fords historie stemmer, så er der ikke tale om drengestreger. Der er tale om to enormt fulde unge
mænd, der skubbede en femtenårig pige ind i et værelse, og forulempede hende, indtil det lykkedes hende at slippe væk. Selvom voldtægten aldrig blev fuldbyrdet (og det er jo ikke sikkert, de havde planer om at voldtage hende), så er her stadigvæk tale om et seksuelt overgreb - så at kalde det for drengestreger, er under al kritik. Hvis historien stemmer (og det er der trods alt en del indikationer på, at den gør), så bliver Kavanaugh fortjent straffet for det her og nu.
At der så endvidere eksisterer erklæringer fra andre kvinder, samt klassekammerater, der skildrer Kavanaugh som konstant fulderik, der puttede stoffer i unge pigers drinks for at udnytte disse, tegner heller ikke godt for Kavanaugh. Hans egne efterfølgende udtalelser skildrer også en hel anden person, end han ellers i begyndelsen forsøgte at sælge sig selv som.
Så sagen er helt uden kød
Ja, det får vi jo se.
Jeg synes, du konkluderer alt for meget, på baggrund af meget, meget lidt. At du bare uden videre tror på Kavanaughs udlægning, og i samme nu på yderst usympatisk vis forsøger at affeje en traumatisk oplevelse som drengestreger, er smagsløst. Du bør i mindste fald vente med dine konklusioner om Ford, før de er blevet undersøgt nærmere.