Snak

Bosee1983
Nej, Bosse. Men som tidligere nævnt har jeg altid været meget interesseret i psykologi.

Du griner, hvis du laver noget for sjov. Og også hvis det er en lidt grov spøg. Men du griner ikke i følgende tilfælde:
1. Hvis du slås med en eller anden for alvor.
2. Hvis du giver nogen bank.
3. Hvis du begår noget, som du ved, at du kan blive straffet for.

Voldtægtsforbrydere begår faktisk ikke voldtægt, fordi de er mere sexhungrige end andre. Men normalt af følgende grunde:
1. De foragter kvinder og ønsker at ydmyge dem.
2. De hader kvinder og ønsker at straffe dem.
3. De mener, at kvinder bare bør adlyde dem og har derfor et behov for at vise kvinder, at det er dem, der bestemmer.

Men intet af dette er noget, som de finder morsomt. Voldtægt er ikke noget, som de laver for sjov. Men for at demonstrere magt, for at vise dem, hvor skabet skal stå, for at ydmyge dem og for at straffe dem.

Derfor er det også sjældent at voldtægtsforbrydere forandrer sig. Men der findes groteske eksempler på mænd, der nærmest er ydmyge og delvis impotente over for deres kone, men som går ud i byen og voldtager, ydmyger og demonstrerer had over for f. eks. prostituerede, som de mishandler. De er muligvis mere almindelige i et land som USA. For i deres forskruede hjerner anser de det ofte som deres pligt at straffe syndige prostituerede, fordi de efter deres opfattelse synder mod Gud.

Men hvis du virkelig griner din røv i laser hver gang, du har sex, så er det dig, der er alvorligt syg i hovedet! ;)

Jeg glemte idiot som alternativ. Beklager.

Jeg glemte idiot som alternativ. Beklager.

Er det da det, som du er?

Flying Dutchman

Er du fucking seriøs?

Forskellen er her, at du åbenbart ikke kan forestille dig andet end, at selv den mindste detalje i hendes forklaring er korrekt, selvom der jo er gået 35 år, og hun forlængst har glemt både, hvor det var, og hvornår det var.

Hvis vi antager, at det overhovedet skete, og hun selv var lidt træt og beruset, så husker hun alligevel næppe alt korrekt. Jo, hun blev sikkert smidt på en seng, og der var da sikkert også musik et eller andet sted fra. Desuden smed en af dem sig vel for sjov oven på hende et kort øjeblik, og hun blev bange for, om de måske var voldtægtsforbrydere, der måske oven i købet grinede så meget, fordi de ville slå hende ihjel?

Nu 35 år senere vælger hun så at stå frem, fordi hun heller ikke kan lide tanken om en republikansk højesteretspræsident, når demokraterne frygter en sådan. Hun husker så på den gamle historie og beslutter at bruge den i et forsøg på at forhindre det. Men var det virkelig Kavanaugh? Det ved hun måske ikke engang med sikkerhed. Men hun er selvfølgelig godt klar over, at dette er hun nødt til at holde fast på for at have en chance for at nå sit mål. Detaljerne om, hvad der egentlig skete, husker hun formentlig også kun delvis. Men igen må hun selvfølgelig forsøge at lyde overbevisende og forstærker derfor det, som hun kan huske en smule. Hun er dog godt klar over, at hun kan komme i fedtefadet, hvis hun ligefrem beskylder ham for at have begået noget kriminelt, fordi hun jo så kan blive dømt for mened, hvis hun bliver afsløret. Desuden ønsker hun ham jo ikke i fængsel, men jo bare ikke godkendt som højesteretspræsident.

Så ja, jeg tror på, at hun har gjort det værre end det var i håb om, at det så ville virke. Hun har en doctor titel, som jeg dog ikke har undersøgt, hvad står for. Men jeg tvivler alligevel på, at hun har lavet alle de nævnte overvejelser uden at få hjælp. Problemet er så bare, hvem der kan have hjulpet hende med formuleringerne i det manuskript, som hun jo læste op af og var så afhængig af også, da hun bagefter skulle besvare spørgsmål?

Forskellen er her, at du åbenbart ikke kan forestille dig andet end, at selv den mindste detalje i hendes forklaring er korrekt, selvom der jo er gået 35 år, og hun forlængst har glemt både, hvor det var, og hvornår det var.

Du udviser fortsat den samme mangel på empati, som gennemsyrer samtlige dine indlæg. Desuden virker det til, du stadigvæk ikke har læst hendes beretning. Hun husker fint hvor det var og hun husker også det var sommeren 1982.

At hun ikke husker den præcise dato, betyder jack fucking shit.

Hvis vi antager, at det overhovedet skete, og hun selv var lidt træt og beruset, så husker hun alligevel næppe alt korrekt.

Forkert igen. Hun drak én øl. Desuden var det tidligt på aftenen, så hun var næppe træt. I hvert fald ikke så træt, at det har haft en indvirkning på hendes hukommelse.

Jo, hun blev sikkert smidt på en seng, og der var da sikkert også musik et eller andet sted fra. Desuden smed en af dem sig vel for sjov oven på hende et kort øjeblik, og hun blev bange for, om de måske var voldtægtsforbrydere, der måske oven i købet grinede så meget, fordi de ville slå hende ihjel?

Forkert igen. De smed sig ikke for sjov oven på hende. Som jeg har anført flere gange, forsøgte Kavanaugh at tage tøjet af hende, hold hånden over hendes mund og gnubbede sig op ad hende. Det er et seksuelt overgreb. Hverken mere eller mindre.

At du fortsat sidestiller det med "drengestreger", krydret med tihi-fnis sjove anekdoter fra din vilde, vilde ungdom, siger uendeligt mere om dig, end det gør om Ford.

Nu 35 år senere vælger hun så at stå frem, fordi hun heller ikke kan lide tanken om en republikansk højesteretspræsident, når demokraterne frygter en sådan.

Forkert igen. Hun står frem, fordi hun ser det som hendes borgerlige pligt, at oplyse befolkningen om den mand, de skal til at give en livtidsstilling som højesteretsdommer.

Hun husker så på den gamle historie og beslutter at bruge den i et forsøg på at forhindre det. Men var det virkelig Kavanaugh? Det ved hun måske ikke engang med sikkerhed.

Forkert igen. Hun har understreget flere gange, at hun er helt og aldeles og uden tvivl sikker på, det var Kavanaugh.

Detaljerne om, hvad der egentlig skete, husker hun formentlig også kun delvis.

Forkert igen. Hun husker detaljerne ganske, ganske tydeligt. Det ville du også være, hvis du som 15-årig blev seksuelt forulempet af to fulde mænd, der holdte dig nede.

Hun er dog godt klar over, at hun kan komme i fedtefadet, hvis hun ligefrem beskylder ham for at have begået noget kriminelt, fordi hun jo så kan blive dømt for mened, hvis hun bliver afsløret.

Forkert igen. Her var ikke tale om en retssag. Her var snarere tale om et karaktervidnebyrde.

Desuden ønsker hun ham jo ikke i fængsel, men jo bare ikke godkendt som højesteretspræsident.

Fordi du kender hende personligt og ved, hvad hun ønsker sig?

Summa summarum; du konkluderer stadigvæk en masse, på baggrund af intet faktuelt, men snarere dine egne formodninger om hvad der skete for 35 år siden. Mens du gør det, fremstår du stigende grad uempatisk for, hvad denne 15-årig unge kvinde gik igennem ("det´ jo bare drengestreger - de griner jo!"), hvilket også give panderynker om personen bag brugeren. Slutteligt mangler du stadigvæk at gøre rede for, hvor jeg tror at politikere og kvinder aldrig lyver, at jeg 100% stoler på Ford og at jeg slet ikke tror, sagen er politisk.

Det kører for dig.

Dying Flushman

Jeg synes ikke man kan sige det intet betyder at hun ikke kan huske tid og sted mere præcist. Men man kan måske forklare det med at hun var ung og chokeret. Man kan undre sig over at hun ikke efterfølgende lige vil sikre sig hvor det er foregået ved at spørge veninden hvor de var og at datoen ikke på en eller anden måde har lagret sig i hendes sind. Men fortrængte/genfundne minder kan jo forklare dette.

Jeg synes ikke man er meget klogere efter afhøringerne mht. hvem der taler sandt. Man kan selvfølgelig prøve som I to kamphaner at indlægge alle mulige spekulationer om og standarder for hvem der må lyve hhv. tale sandt.

Der er faktisk også en mikroskopisk teoretisk mulighed for at de begge taler sandt. At det for BK har været en leg der hurtigt blev glemt og at det for Ford var noget langt alvorligere - tilsat tidens tand der hhv. forstærker og udvander mindet for dem begge.

Som advokat har det været interessant at følge afhøringerne. BK dummede sig under afhøringen af Feinstein og måtte undskylde. Durbin havde en god teknik ligesom Rachel Mitchell var meget præcis og saglig og Lindsey Grahams indlæg var bestemt markant. Navnlig Graham viser hvor langt man kan gå i sådanne sammenhænge. Jeg er ikke sikker på at det var gået herhjemme. Der var en eller anden andedamsdansker der havde forsøgt at afbryde Graham fordi man synes det var for meget, men det er vigtigt synes jeg at få tingene sagt. Også kvindernes tale i elevatoren til Jeff Flake var saglige nok, ingen personlig chikane eller verbal overfusning. Der må være historiske billeder og lyd. Igen meget udansk - herhjemme var der kommet en vagt og havde fjernet dem eller ministeren var gået videre - alle disse ægte følelser vi ikke rigtigt kan rumme i det offentlige rum herhjemme og som bliver sublimeret til brok og klager i stedet.

Jeg synes ikke man kan sige at det udelukkende handler om politik. Kan man blive højesteretsdommer efter at have forsøgt at tage tøjet af en pige som 17-årig mod hendes vilje? Hvad hvis motivet ikke var voldtægt men at man blot gerne ville se hendes babser? Jomfruer på 17 år er ikke særligt ofte voldtægtmænd. The answer my friend ...

Nu er det så op til FBI at redde USAs ry og rygte. De kan gennemføre en Yes-Minister proforma-undersøgelse der intet nyt fører til sagen uden at man kan gøre en snus ved det på den ene side. Og de kan også på den anden side gå dybere til værks og finde reelle svar og dermed løse nationens store gordiske knude.

Du må btw være det nærmeste forummet kommer en Generation X prep school-dreng.

Det taler både for og imod mht skyldsspørgmålet og Kavanaugh - perioden var måske den mest bøvede i historien, men på den anden side kunne det også forklare/undskylde ´jokesne´ i årbogen. Og han kyssede kun, i gymnasietiden, så vidt vi ved (og gropede, måske).

Jeg synes bare ikke BK flugter profilen for en voldtægtsmand - alder, baggrund, erfaring ... alt taler imod. Jeg kan heller ikke lige komme på en film af en venstreorienteret instruktør hvor man lader en rich kid voldtage en yngre pige.

Jeg er ikke uenig med dig. Men ok hvis han er gået over stregen og husker det, er det vel utilgiveligt at benægte det på nuværende tidspunkt uanset.

Utallige klummer om sagen har båret præg af den pågældende skribents opsparede aversion mod entitled brats osv. Revenge of the Nerds, kunne man kalde genren.

Ved I, hvad jeg elsker? Jeg elsker, at Pibe og Steve Hottake en sen nat i september kan mødes i et ømt proverbialt (hej Bosse) mandekram her på bold.dk. Pludselig synes fremtiden ikke så dyster.