Snak

Mere indhold efter annoncen
Eventuelt ved at få folk til at stemme? Trump fik 25% af de stemmeberettigede vælgere, og opbakningen til ham er faldene. Ikke stigende. Demokraterne behøver ikke at ødelægge noget for Trump, det klarer han fint selv. Han følger ikke op på særligt mange af sine valgløfter, han er doven og gider ikke lave reel politik. Han har ikke kunnet følge op på sundhedsreformen eller præsenteret et reelt udspil for infrastrukturen. Det kræver jo at man reelt gider trække i arbejdstøjet og forhandle med de forskellige kamre. Noget Trump har vist sig at være overraskende dårlig til.

Senatet overtager demokraterne næppe i den her omgang, selvom både Tennessee og Texas er inden for rækkevidde. Til gengæld er det næsten stensikkert, at demokraterne overtager huset, og den her Kavanaugh nominering har muligvis givet lidt ekstra vind i sejlene hos dele af basen, men har tilgengæld også frastødt den del af basen, der ikke er hvide mænd uden en college uddannelse.
At Trump skulle være et eller andet ustoppeligt fænomen, der har ordet i sin magt, og nyder folkets beundring aner jeg virkelig ikke hvor kommer fra. Hans rallies er for supporters og ikke et særlig repræsentativt udsnit af befolkningen. Det svarer til at man bruger klip fra socialdemokraternes landsmøde, og konkluderer at Mette stensikkert bliver den næste statsminister fordi hun hyldes af masserne.

fordi han jo er en sådan fremragende taler og åbenbart bare bliver bedre og bedre.


Hvad er det der gør ham til en fremragende taler? Han har et ordforråd som en 10-årig og kan dårligt formulere en sætning uden at lyve mindst tre gange. At hans vælgere er dårligt uddannede, ikke ejer kritisk sans og lapper det i sig gør det selvfølgelig noget nemmere, men han støder stadig flere og flere vælgere fra sig. Hvilket ikke er "fremragende".
Bosse1983
Den næste dommer, der forventes at gå af, er faktisk den 80-årige liberale dommer Ruth Bader Ginsburg. Så dette giver blot risikoen for endnu en højredrejet konservativ. De andre dommere forventes ikke at gå af foreløbigt ifølge https://nordic.businessinsider.com/supreme-court-when-ginsberg-other-justices-could-quit-based-on-age-tenure-2018-6?r=US&IR=T
Krigerisk pacifist
Hvad er det der gør ham til en fremragende taler?

At han forstår at tale på en måde, som folk forstår. Samt at han på fremragende vis forstår at bruge humor.
Han har et ordforråd som en 10-årig og kan dårligt formulere en sætning uden at lyve mindst tre gange. At hans vælgere er dårligt uddannede, ikke ejer kritisk sans og lapper det i sig gør det selvfølgelig noget nemmere, men han støder stadig flere og flere vælgere fra sig. Hvilket ikke er "fremragende".

Han støder formentlig hovedsageligt kun akademikere, liberale og meget socialt bevidste fra sig. Men dette betyder jo ikke rigtigt noget, fordi de i forvejen stemmer demokraterne.

Hans problem har dog været de akademiske republikanere, der normalt har valgt jura eller økonomi i deres studier. For også for dem taler han jo alt for uakademisk og jordnært. Men de er ved at vænne sig til hans stil, og hans succes med at fremme republikanske mærkesager (samt nu også valget af Kavanaugh) kan de jo kun beundre. Så det virker faktisk som om, at han nu også har fået fuld opbakning fra denne gruppe.

Hans løgne opfatter de mere og mere som uskadelige jokes. Så dem accepterer de også bare i stadig højere grad.
Det er bare ikke rigtigt, det du skriver. Almindeligt konservative republikanere der ikke tilhører den gruppe jeg nævnte, forlader i stigende grad partiet, og selvom hans approval blandt vælgere der ser sig selv som republikanere har været nogenlunde stabil, så er der stadig færre der identificerer sig som republikanere. Det er ikke demokrater, eller folk der tidligere har set sig selv som demokrater.

Så det virker faktisk som om, at han nu også har fået fuld opbakning fra denne gruppe


Baseret på hvad? Målinger viser det modsatte, nemlig at kvinder og vælgere med uddannelse i stigende grad trækker sig. Kavanaugh indsættelsen har ikke hjulpet, i hvert fald ikke blandt republikanske kvinder.
Har du andet end mavefornemmelse eller dine kreative fortolkninger at bakke det op med?
Krigerisk pacifist
Nu hæfter du dig jo kun ved hans øjeblikkelige rating, der ganske rigtigt er forholdsvis lav og på 42 i den seneste meningsmåling fra d. 24/9 og jo nok, fordi mistilliden til Kavanaugh på det tidspunkt jo var på dit højeste. Men denne rating svinger hele tiden.

For George W. Bush var udsvingene nok større end for nogen anden præsident. For han startede med en toprating på hele 92 d. 25/9 2001. Men endte med en rating på kun 25 både d. 11/2 2008, d. 10/5 2008 og d. 10/12 2008. Hans far sluttede desuden med en næsten lige så lav rating på kun 29, der blev målt to gange i løbet af 1992.

Trump’s laveste rating var på 33 både d. 12/1 2017 og d. 29/10 2017, og den højeste har været på 45 både d. 8/2 2018 og d. 17/6 2018.

Obama’s laveste rating var på 38 og målt d. 9/5 2014.

Så Trump har stadig alle muligheder for at forbedre sin rating yderligere før valget i 2020.

Men i øjeblikket er det stadig valget til senatet, der er interessant, fordi det jo vil vise, om udnævnelsen af Kavanaugh overhovedet har skadet Trump og republikanerne! Det skal blive spændende at se :)
Mere indhold efter annoncen
Annonce
Svært at afgøre, men faktisk virker Kavanaugh-halløjet ikke til at have kostet for GOP hos forstadskvinderne, tværtimod. Måske er Demokraterne sprunget over hajen i dette tilfælde.

Mht domstolens fremtid skal Bader Ginsburg (og Breyer) holde sig i live to år endnu og håbe på, Trump taber i 2020. Gud måde og trøste os, hvis hun dør mellem november 2019 og august 2020, og GOP stadig har senatet.

Gorsuch regnes for at være mere konservativ end Kavanaugh, men han overtog jo Scalias sæde, og hans indsættelse forskød dermed ikke domstolens position. Kennedy var derimod swing vote, hvilket Kavanaugh næppe bliver.
Demokraterne laver en Weekend med Bernie, hvis en af de to skrider i svinget.

Kavanaugh og Ford var jo en hail Mary fra demokraterne. Ikke videre kønt, men det koster næppe noget. Kan man ride lidt på overgrebsbølgen får man måske et par kvinder op af stolen, samt hentet nogle svingvælgere, nu det er i frisk erindring. Heldigvis for demokraterne var Kavanaugh ikke et videre sympatisk vidne, men opførte sig mere som den forkælede prep school type. Havde han været mere "folkelig", kunne det let have givet bagslag. Uanset hvad man gør møder Trump-tåberne jo op med deres hatte, men man kan vel håbe på lidt falsk tryghed med denne sejr til republikanerne.
Kennedy var derimod swing vote, hvilket Kavanaugh næppe bliver.

Kennedy var faktisk meget lidt swing vote. Rygterne går på at han var pænt irriteret over det prædikat. Ingen har vel næsten været mere i lommen på gamle Rehnquist.

Jeg forventer dog ikke en videre progressiv udvikling, så man skal nok passe på med at tillægge det alt for meget betydning hvem der sidder i højesteret. Noget de jo typisk deler er en ganske konservativ holdning til eksisterende grundlæggende lovgivning og principper, og det på tværs af politisk ståsted.
Man har haft både liberal og konservativ overvægt tidligere, uden at det flytter meget i den ene eller den anden retning. Mest frygter folk vel potentialet og så glemmes historisk empiri. For tiden er der vel en relativ høj spredning, sådan rent ideologisk, men der er også en tendens til at der konvergeres over tid, typisk i en retning hvor de konservative bløder lidt op. At erstatte en person som Thomas, med noget tilsvarende konservativt, bliver nok vanskelig.
Pibe
Mit umiddelbare gæt er, at Bader Ginsburg vil forsøge at blive siddende indtil efter 2020, hvilket jo nok mest sandsynligt vil lykkes. (Det er dog sjældent, at dommerne dør, før de når at trække sig.)

Problemet er jo bare, at det intet hjælper, hvis republikanerne bevarer flertallet i senatet, og Trump desuden bliver genvalgt. Begge dele er der desværre meget store chancer for. For præsidenter bliver genvalgt i de allerfleste tilfælde, og med Trump’s støtte til valgkampen i senatet har republikanerne også teten der.

Trump’s modkandidat i 2020 kommer til at starte fra baghjul og medmindre, at der sker noget katastrofalt for Trump, så tror jeg desværre ikke på, st han kan slås.
Kavanaugh og Ford var jo en hail Mary fra demokraterne. Ikke videre kønt, men det koster næppe noget. Kan man ride lidt på overgrebsbølgen får man måske et par kvinder op af stolen, samt hentet nogle svingvælgere, nu det er i frisk erindring.

Problemet er jo bare, at de kvinder, som man kan få op af stolene, næsten med sikkerhed også bare har stemt på demokraterne tidligere, hvis de da ikke har været sofavælgere. Men har de været sofavælgere, så vil de mest sandsynligt bare være det igen, da Kavanaugh jo bliver siddende uanset hvad.

Desuden holdt Collins jo en fantastisk tale, hvor hun netop må have overbevist mange kvinder om, at man ikke kan have omvendt bevisbyrde, så det er den anklagede, der skal bevise sin uskyld, i stedet for omvendt. Dr Ford var det eneste nogenlunde troværdige vidne. Men hendes hukommelse var jo ekstremt hullet, og ingen andre vidner støttede hende. Tværtimod sagde de alle, at de slet ikke erindrede en sådan begivenhed eller at have kørt med hende hverken til eller fra en sådan fest.

Personlig tror jeg på, at Ford har oplevet noget, der lignede. Men som sikkert mere handlede om, at hun som kun 15-årig følte sig lidt skræmt af et par lettere berusede 17-årige fyre, og derfor søgte terapi i 2012. Derimod tror jeg, at næsten alt, hvad hun fortalte senatet, bare var konstruerede løgne, hvor hun forsøgte at forhindre Kavanaugh i at blive udpeget, fordi hun selv som psykolog er meget liberal og social i sin politiske indstilling. Ligesom alle de demokratiske politikere så hun det som sidste chance i sikkert mange år for at undgå et nyt konservativt flertal i senatet. Formentlig derfor løj hun, og alle demokraterne kørte jo også bare på, fordi de ligeledes ikke kunne se andre muligheder for at opnå et mere liberalt flertal i Suprême Court i de næste mange år.
Annonce