Jow, det skal han da nok forsøge, og der skal nok også være de sædvanlige der hører efter og papegøjer det (hej, Sean Hannity).
Men medmindre det så skaffer Trump et hav af nye vælgere i 2020 (både for at erstatte dem, han har mistet i løbet af de sidste to år, men også for at der ligesom er nok, der stemmer på ham anden gang), så tror jeg, Demokraterne er pænt ligeglade.
Vedkommende der kommer til at stille op mod Trump i 2020 vil også til enhver tid kunne påpege, at Trump altså havde hele Kongresset med sig i sine første to år, uden at få gennemført noget væsentligt, samt henvise til den kaskade af skandaler, der har været.
Endvidere skal Trump nok også forsøge at vinkle USA´s voksende økonomi og jobmarked som hans bedrift - men igen, det er relativt simpelt at påpege, at den opadgående kurve startede i Obama´s andet år i det Hvide Hus, og at Trump reelt set plukker frugterne af det flotte arbejde af især Timothy Geithner, men også resten af Obama´s økonomiske team. Desuden har Trump ikke skabt nær så mange jobs i 2018, som der blev skabt i ´13, ´14, ´15 og ´16.
Alt det er også lige meget - 90% af Republikanerne stemte Trump i 2016, og selvom man må forvente, dette tal er faldet en smule, så skal et sted mellem 85 til 90% af Republikanerne nok stemme Trump igen, fordi han er Republikaner. Så for Demokraterne handler det om, at mobilisere deres egne vælgere, så flere end de 89% fra 2016 kommer ud og stemmer; holde på de omkring 7% af Republikanerne, der stemte på Clinton; få gang i især de unge og latinamerikanerne og forsøge at overbevise folk, der normalt stemmer uafhængigt, at man lige så godt kan stemme Demokratisk.
Slutteligt skal Demokraterne også stille op med en kandidat, der ikke har helt så mange skeletter i skabet, som Clinton havde. Jeg er fortsat rimelig sikker på, at hvis det havde været stort set enhver anden end Clinton, der havde stillet op i 2016, at Trump ikke havde vundet. Det blev meget hurtigt et valg mellem pest og kolera - og kolera vandt s´gu!
FC Internazionale - Stadio Giuseppe Meazza
Triplete Solo Noi