Er du seriøs? Der er så utroligt meget galt med det indspark. Men okay, here goes!
1) Der er groft sagt to, der indtil videre krampagtigt har holdt fast i, at Joe Biden skulle have "truet" sig til, at ukrainske myndigheder ikke skulle gå efter hans søn - og de to er Trump og Giuliani (Fox News gør også, men altså...). Disse anklager har for længst været igennem den juridiske mølle og er blevet afkræftet. Trump og Giuliani har heller ikke kunnet bakke deres anklager op med noget som helst konkret.
Victor Shokin blev fyret, som resultat af et pres fra både USA, men også adskillige europæiske lande (deriblandt Danmark), fordi han ikke var god nok til sit arbejde i at udrydde korruption og russisk indflydelse i Østukraine.
2) Det er ikke en præsidents opgave at gå til bunds i sager som disse og komme med anklager. Det har man offentlige anklagere til. Så det faktum at Trump selv tager telefonen og beder den ukrainske præsident om at finde "dirt" på Joe og Hunter Biden, er i bedste fald usædvanligt. Det kan selvfølgelig kun ses i lyset af, at det er Joe Biden - en sandsynlig kommende modstander i præsidentvalget 2020.
3) Og selv hvis Biden var skyldig som ind i helvede, så ændrer det stadigvæk ikke en tøddel på, at en siddende amerikansk præsident ganske åbent har inviteret en anden statsleder i at blande sig i den amerikanske demokratiske proces. Det ændrer dit whataboutery heller ikke på. For min skyld går de også efter Biden - hvis han er skyldig, skal han dømmes.
Det handler ikke om "politisk korrekthed" eller hykleri - Trump har lavet (endnu) en bommert. Denne gang en ganske, ganske seriøs én af slagsen.
Men bare rolig. Din store helt ryger ikke nogen steder - ikke så længe senatet er som det er.
FC Internazionale - Stadio Giuseppe Meazza
Triplete Solo Noi