Men misdemeanors er jo bredere end crimes også high crimes. Så banen er nok ikke kun 90 x 90 men den er ikke meget bredere men lige så vigtigt - bolden er langt ude uanset hvad (i betydningen anklagerne er uegnede til at impeache på grundlag af, hvadenten de dokumenteres eller ej).
Hvad var det nu jeg skrev om ikke at dele HCAM op i individuelle bidder og tolke hver bid særskilt efter moderne sprogbrug, Steve? Det er ét udtryk. Det er ikke fire separate ord. Det er ligesom at forsøge at tolke "skidt for sig og snot for sig" som om det handler om skidt og snot frem for at forstå det som en samlet udtryk der handler om korrekt sortering.
Det er fjollet første gang, og når du gør det efter jeg eksplicit har forklaret dig, hvorfor det er fjollet, så begynder det at blive tumpet.
Og dertil er du helt galt afmarcheret ved at tolke det som "high crimes" og "misdemeanors", for den korrekte tolkning her er "crimes and misdemeanors" i konteksten "high", dvs udført af folk med rang, dvs folk med et embede. HCAM betyder med andre ord embedsmisbrug og har betydet det i efterhånden 6-700 år. Vi bruger ikke formuleringen længere, men det er ikke en undskyldning for at genfortolke.
Hænger det på denne gang? Hvis ikke, så kom dog med en kilde, der forklarer hvordan en alternativ forståelse giver bedre mening.
Jeg er enig i at processen er politisk men Alan D siger jo som jeg at founding fathers med HCAM tilsigtede et strafbart-lignende forhold.
Og hvor er dokumentationen på det? Du (og Alan D) agiterer jo for, at de helt intentionelt valgte et ord, der utvetydigt betyder det stik modsatte af "strafbart-lignende forhold", og som dengang teksten blev skrevet utvetydigt betød det stik modsatte af "strafbart-lignende forhold".
Både Nixon og Clinton var impeached for et stafbart forhold. Så der er også den statsretlige retssædvane at skele til.
Du ignorerer Andrew Jackson og du ignorerer at impeachment ikke kun handler om afsættelse af præsidenter.
https://en.wikipedia.org/wiki/John_Pickering_(judge)
Han blev i øvrigt dømt på ikke-strafbare anklager. Så ja, lad os da skele til "statsretslig retssædvane", som du flot formulerer det, efter ellers tidligere at have insisteret på at det var helt forfærdeligt at kalde det en rigsretssag. Dertil er retssædvane et juridisk koncept og afsættelse er ikke, ikke, ikke en retssag, men derimod en politisk proces, der minder lidt om en retssag.
Det er vel meget naturligt at der er identitet mellem det præsidenten ikke kan dømmes for under embedsperioden ved de almindelige domstole og det impeach-processen kan pådømme.
Kongressen kan ikke dømme, den kan blot afsætte fra embedet. Ved at blande de to begreber sammen er du ude i hvad der må antages at være et intentionelt forsøg på at belyse en politisk proces som værende en juridisk proces eller alternativt erstatningen for en juridisk proces.
Hvis du åbner op for at inkludere magtmisbrug i impeachable forhold åbner du jo op for en ladeport for embedsmisbrug er jo alt mellem himmel og jord lige til at smide en student ud af toilettet fordi præsidenten skal tisse.
Det er korrekt. Og det er derfor, at en afsættelse kræver et flertal i huset samt to tredjedele i senatet. Det er ikke små krav. Dertil ender man så med vicepræsidenten som præsident. Dertil skal man så efterfølgende kunne forklare over for sine vælgere, hvorfor man valgte at lave den manøvre.
Du udlægger det her som om det er gratis for oppositionen. Det er det ikke.