For en stor del af befolkningen er døden nok det eneste der kan sætte en stopper for opbakningen til Trump. Man har satset meget på at først støtte Trump og senere hængt ved. Dele af min familie i USA har mistet gode venner på den bekostning og i nogle tilfælde hører jeg om voksne børn der ikke længere gider snakke med deres forældre.
Hvis man stadig hænger ved, selv efter dele af en omgangskreds og endda ens børn ikke længere gider se en, så er det næppe Covid-19 der sætter en stopper for det. For mange er gået all-in, har opbygget et helt verdensbillede omkring manden og det han siger. De går også ned med skibet. Man kunne håbe, at Trump ikke bliver genvalgt, og folk/familier kan vende tilbage til deres før-Trump relationer. Men det virker usandsynligt. Især når man ser på situationen de er i nu med Covid-19, og man stadig kan se den ene løgn efter den anden blive præsenteret af både præsidenten selv, men også FOX der ikke vil såre mandens følelser. Det ender med at slå folk ihjel. Og det er i den grad mit indtryk at det ingenlunde rører ham, hvis bare han selv kommer ud på den anden side uden for mange ridser i lakken.