"... mens den anden skal have et pletfrit CV eller hvad?"
- Det er ikke det, det handler om. Det handler om beskyttelse fra den del af pressen, som støtter én. Da Joe Biden i 2012 turnerede med slaveejer-referencer om Mitt Romney, og Obama rendte og lavede aftaler med russerne under bordet, var der ingen blandt MSNBC eller CNN, der syntes det var et større problem, ligesom det ikke var et problem indtil for et par dage siden, at Joe Biden måske lader sine fingre glide op i hans kvindelige ansattes køn mod deres vilje. Politik i USA er et beskidt foretagende. Chris Hayes, som jeg personligt synes er en helt ok journalist, fik ørerne i maskinen for at forholde sig kritisk til samme, og er blevet mødt med krav om fyring. Så meget for believe all women. Men nu er det så småt vendt, og det tror jeg der er en årsag til. Det handler ikke om, at den ene side skal have et pletfrit CV, men om man tror på kandidaten bag CV´et. Trump er lavet af mudder, så skid hul i den del. Til gengæld skal man have en, som kan tage duellerne med ham. Det kan Joe Biden ikke, og det tror jeg, der er flere og flere, som bliver overbevist om. Der skal en ind, som kan banke Trump og udstille ham. Bernie Sanders er klar i hovedet, han kunne have gjort det. Andrew Cuomo kan gøre det. Joe Biden kan ikke - det er min holdning, og jeg tror som sagt, der efterhånden er en del, der deler den, også blandt dem, som normalt og igennem hele Ds nomineringsproces, har behandlet ham mere end flinkt.