Og i forhold til valget, så er de på 113k døde og det er ikke slut endnu. Første bølge er ved at brænde ud, men de har stadigvæk i omegnen af 20k nye positive per dag. Når vi kommer til november, så er anden bølge formentlig på vej ud og tabstallet vil have klatret tættere på 200k.
Jeg kan foresille mig, at der kommer til at være fokus på hvor vanvittigt stort, det tal faktisk er, når vi kommer tættere på. Alt sammen kombineret med dels hans "15 og snart ingen" og dels hans "jeg tager ikke noget ansvar". Måske også hans kommentar om rengøringsmidler.
Jeg tror også, at vi vil se videoer med Trumps ord om thugs og terrorists og hvordan de skal domineres og undertrykkes, overlagt nogle af de efterhånden mange videoer med vanvittige handlinger fra politiet. Det er næsten oplagt.
For at være ærlig, jeg tror, at Clint Eastwood´s tomme stol kunne vinde valget over Trump, hvis ellers den havde en anstændig kampagne. Trump har ødelagt alt, han har været i nærheden af. Biden skal egentlig bare tage det stille og roligt og forsøge ikke at komme med flere guldkorn om at skyde nogen i benet, så tror jeg, at den er hjemme.
Hillary, en betydeligt mere usympatisk og uelsket demokrat end Biden, fik ~3 mio flere stemmer end Trump i 2016, og det var vel at mærke før Trump havde kvajet sig en million gange, og på trods af at emailgate blev genåbnet lige før valget. Trump har med garanti tabt vælgere ind over midten. Det vil være meget begrænset hvor mange moderate, der har lyst til at tage chancen igen.
Biden har problemer og tåger lidt, men at tåge lidt er jo vand imod hver eneste gang Trump åbner kæften, og det vil næppe blive mindre grelt jo tættere vi kommer på valget. Trump kan ikke lade være med at prale, og det bliver helt idiotisk at høre på, selv for Amerikanere, når der simpelthen ikke er noget at prale med.