Selvom rigsretsagen var en dødssejler fra start - uanset hvad Bolton ville have bidraget med eller ej - så ville det selvfølgelig have givet endog meget store ridser i lakken hos Trump, at en førhenværende medarbejder, som ikke kun er en ÆRKE-republikaner, men også en ret stor spiller på den mest konservative fløj af partiet (en fløj, Trump konstant forsøger at fedte for), går ind og spilder the beans for åben skærm og under ed.
Du antager, at Bolton ville have haft integritet som "ærke-republikaner"? Jeg tvivler. Lige på det tidspunkt var hele det konservative apparat jo skruet sammen til at nedtone alle anklager imod Trump og tegne enhver som vidnede imod ham som demokrat eller never-Trumper.
Dertil ville Bolton være under ed, hvilket ikke er ufarligt når justitsministeriet styres af en Trump-loyalist. Slår det dig som værende utænkeligt, at der skulle blive startet en relativt svag straffesag imod Bolton for at hav løjet under ed? Den holder sikkert ikke, men når det engang er etableret, at sagen ikke holder, så er alt det Bolton sagde alligevel fortid, og indtil da er han en deep state RINO-forræder som løj under ed og som man bare kan ignorere, akkurat som Trump-fløjen påstår nu.
Jeg er enig i, at han i princippet burde have stået frem og vidnet, men jeg tror bare ikke, det ville have gjort nævneværdigt forskel. Ikke ude på højrefløjen. Det ville have været stort blandt moderate, måske, hvis de ellers havde gidet at høre efter, men problemet med sagen var jo, at den trak i langdrag og endte med at blive så tung og tør, at folk opgav at følge med.
Som alternativ har vi den nuværende situation, hvor han har fået sin besked ud, endda lidt tættere på valget, og han har selv bestemt vinklerne og detaljerne og præsentationen. Hans bog er ikke skrevet under ed, så det er svært at se, hvordan han i praksis skal få røven alt for meget på kommedie. Bogen ser ud til at sælge, så der er en chance for en payday, om end der er nogen sandsynlighed for, at han må opgive profitten på bogen.
I forhold til straf, så er det meget svært at se, hvordan der kan åbnes en reel strafferetslig sag imod ham, hvis man samtidigt vil påstå, at bogen er fri fantasi. Og det er da alt andet lige en bedre situation for Boltons integritet, hvis han bliver anklaget for at "fortælle sandheden", frem for hvis han var anklaget for at lyve under ed. Også i forhold til højrefløjen og deres fokus på first amendment rettigheder.
Det hjælper ham også, at det nu er Trump og andre højreorienterede, der kommenterer på hans bog, frem for at det er venstrefløjen, som skubber på. De her folk giver noget mere genlyd ude på højrefløjen, og når de protesterer så højlydt frem for at trække på skulderen, så er det måske netop værd at læse bogen.
Altså virker den nuværende sitaution egentlig som det bedste kompromis fra et Bolton-perspektiv, sådan som jeg ser det. Han har chancen for at tjene penge. Han har muligheden for at give Trump et seriøst los i røven. Og han bevarer en grad af kontrol, uden at blive et alt for nemt offer.