Som du kan læse af mine poster i går eller forgårs, argumenterer vi for stort set det samme. Nu er det ikke, fordi uenighed er selve nøglen til debatlykke, men en snak om emnet vil maksimalt udmønte sig i spørgsmål om nuancer og semantik.
Jeg mener ikke man kan se bort fra historiens racisme, når forholdene i dag vurderes. Det er et ganske ukrontoversielt synspunkt, at racisme har været med til at forme forskellige grupperingers forskellige udgangspunkter i dag.
Det er min holdning, at der ligger nogle betydninger i systemisk og institutionel racisme, som jeg ikke mener flugter med virkeligheden. Ofte, endda oftest er min opfattelse, bruges ordene i sammenhæng med påpegning af "outcome-uligheder", systemet i nuværende forfatning er skyld i. Jeg anerkender, at det er svært at løsne det historiske fra det nutidige, men argumenterne bærer tit præg af, at det er nuværende systemer, som må ændres, for at skabe en mere lige fordeling ift. alt fra indkomst til domfældelser. Og da synes jeg det er rimeligt at spørge til, hvilke helt konkrete love og bestemmelser, som er udformet eller formuleret racistisk.
Jeg anerkender også, at politikvoter rammer dem, hvor det er lettest at ramme skiven, og at dette har en etnisk slagside, men det store problem ser jeg først og fremmest ved repræsentationen af individet i det juridiske system, som vi begge har nævnt, ikke profilingen i sig selv.
Pointen i ovenstående er, at hverken lovgivning eller nok så meget social ingeniørkunst kan ændre på uligheder over en sommer. Det tager generationer, og bedring af økonomiske forhold har sit at sige. Kigger man på f.eks. den gennemsnitlige indkomst, er gabet indsnævret fra en forskel på ca. 10.000$ i 50´erne, til 7.000$ i dag, mens den procentuelle forskel er reduceret fra over 50% til under 30%. Jeg er naturligvis bekendt med, at flere sorte familier end i andre grupper, enten er "broken" eller lever med kun én indkomst, hvorfor (bl.a.) "per household" ser anderledes ud, og det synes jeg da bestemt er en diskussion værd, bl.a. fordi tendensen kom i kølvandet på nogle socio-tiltag i 70´erne og 80´erne. Det har bl.a. medført flere faderløse sorte hjem, og det synes jeg er en rimelig pointe fra ZlatansEgo, da det ligeledes er en negativ markør ift. de ting man nu en gang måler succes og fiasko på.
https://www.russellsage.org/sites/all/files/chartbook/Income%20and%20Earnings.pdfSom jeg skrev, så handler det nok mest om nuancer og semantik. Jeg bifalder alle tiltag, som kan bedre forholdene for de svageste - det betyder blot ikke, at alle tiltag har et rationale, der giver den store mening. Et samfund der er systemisk / institutionelt racistisk, må nedbrydes totalt, for at blive genopbygget radikalt anderledes, og det er snarere en ideologisk drøm end en (succesfuld) realiserbar virkelighed for de svageste. Sådan ser jeg på det i hvert fald. Jeg vil betegne USA som et historisk set racistisk samfund, som først for nogle generationer siden anerkendte, at grundloven er for alle, og indrettede systemerne efter det. Det tager lang tid at få udlignet uretfærdighederne, men jeg mener at det nuværende system er den rigtige basis for det, med de tiltag, der må findes frem til for at bedre vilkårene. Det kan være reparations (om end jeg ikke helt kan se, hvordan det skal foregå i praksis), det kan være en anden adgang til sundhedsvæsenet, det kan være mere/bedre policing i sorte kvarterer, som 80% sorte i en ny Gallup-undersøgelse støtter/delvist støtter, som vil give kvartererne et løft i form af investeringer, det kan være friere skolevalg osv.