Snak

Tue
Man har erkendt at målinger i 2016 ikke vægtede nok for uddannelse og det var hovedgrunden at man faldt i søen i stater som Michigan og Wisconsin.

@forhammeren

Tak for info. Det giver selvfølgelig noget tungere vægt på målingerne.

Som van Basten skriver herover så bliver det interessant hvordan den ultimative indflydelse bliver forvaltet. Jeg er i tvivl om, hvorvidt Biden bliver bundet af den økonomiske regning der alt andet lige må være det er COVID-19 indsatsen eller om han tør satse og forsøge at gennemføre større (og dyre) tiltag på blandt andet sundhedsområdet.

Derudover har Demokraterne en kæmpestor føring i de fleste opgørelser for donationer. Både for selve præsidentvalget og for de forskellige senatvalg. Det betyder meget i amerikansk politik.

Der kommer heller ikke til at være et 3. parti som stjæler stemmer fra demokraterne som Jill Stein gjorde i 2016. Folk kommer ikke til at "protest-stemme" i dette valg. Mange vil have Trump ud.

@Tue

Det der er vildt - synes jeg - er at USA bruger en større del af deres BNP på sundhedsvæsenet end hvad eks. Danmark og Norge gør. Systemet der er i brug er bare ekstremt ineffektivt med de mange forskellige aktører. Endeligt er der mange medicinalvirksomheder, som tjener styrtende på det amerikanske (eks. Novo Nordisk). Så hvis de formår at få ryddet op så er der kæmpe potentiale for forbedringer for sundhedsdækningen for den fattigste del af befolkningen.

Der er så absolut et potentiale for ændringer. Min tvivl går primært ved, om Biden tør indføre eksempelvis et generelt højere skattetryk i et pengepolitisk scenarie, hvor seddelpressen kører på højtryk og centralbanken kører fuld smadder på lempelserne i deres nye tilgang til markedet.

Der skal ikke gå meget galt før en ny republikansk præsidentkandidat kan skyde Biden det i skoene, at han har afsporet det økonomiske godstog (selvom skylden nok reelt ligger noget tidligere tilbage)

Det bliver en balancegang. Økonomien fylder trods alt en del i bevidstheden hos amerikanerne. Men hvis man kan vifte med en tilpas stor guleroden, så kan det måske lykkes at indføre skattepisk. Man kan da håbe.

Eneste ting der kan redde Trump er hvis meningsmålingerne er forkerte i en grad, så man fremover ikke kan bruge samme modeller.

Tja, den 23 juni 2016 fik jeg lige godt 6 gange pengene igen på at have sat et væddemål på at britterne vil stemme ja til Brexit. Meningsmålingerne viste et noget mere klart nej i tiden op til.

Er modellerne så blevet bedre? Måske, men jeg vil til hver en tid forholde mig skeptisk.

Derudover har Demokraterne en kæmpestor føring i de fleste opgørelser for donationer. Både for selve præsidentvalget og for de forskellige senatvalg. Det betyder meget i amerikansk politik.

Hillary havde ved sidste præsidentvalg indsamlet et beløb i fundraising, som var tæt på dobbelt så stort som Trumps. https://www.bloomberg.com/politics/graphics/2016-presidential-campaign-fundraising

Så det er på ingen måde en garanti.

..

Ideen om en "shy" Trump-vælger er i høj grad en myte, som der ikke findes noget som helst videnskabelig belæg for.

Eksisterede der en "shy voter" effect, ville man også forvente at finde det i en exit-poll på valgdagen. Det var ikke tilfældet i 2016.

De største afvigelser i valgresultatet i forhold til meningsmålingerne var i staterne Michigan, Pennsylvania og Wisconsin. Men Trumps sejr i disse stater blev i det væsentligste også forudsagt i de exit-polls, som blev lavet på valgdagen, eksempelvis i CNNs, som jeg har linket til nedenfor.

På nationalt plan i den populære afstemning ramte meningsmålingerne også forholdsvis godt. De forudsagde Clinton ville vinde med ca. 3%, Clinton vandt med ca. 2%. Så der var også stater, hvor Trump klarede sig dårligere end meningsmålingerne forudsagde - specielt i det sydvestlige USA i stater som Texas og Nevada.

Så eksistensen af en "shy voter" effekt er simpelthen ikke en ret god forklaring på valgresultatet i 2016. Fald i valgdeltagelse blandt nogle af de traditionelle demokratiske kernevælgere (afro-amerikanere og unge) er en langt mere sandsynlig forklaring på den store afvigelser i forhold meningsmålingerne i staterne Michigan, Pennsylvania og Wisconsin. I 2008 og 2012 klarede Obama sig i disse stater bedre end forudsagt i meningsmålingerne, drevet af en meget høj valgdeltagelse hos disse demokratiske kernegrupper.

https://edition.cnn.com/election/2016/results/exit-polls/wisconsin/president

Samt at målingerne dengang ikke vægtede nok for uddannelse Er der for få hvide uden uddannelse med undervurderes R som Exit poll viser.

Tilbage i 16 var der flere undecided der gik overvejende til Trump. Hillary gik ikke tilbage men Trump overhalede hende af den grund.