Snak

Men Undermåler, det har vi jo hele tiden været? Jeg har jo hele tiden skrevet, at jeg ikke mener, de 70+ mio. amerikanere, som har stemt på Trump, men som ikke aktivt har ageret på diverse konspirationsteorier, fortjener at blive hørt og respekteret. Det er ikke en holdning, jeg for nylig har tilegnet mig.

Jeg mener, at de som tror, at Biden har snydt sig til sejren, skal hive deres hoved ud af røven - men det kan man bl.a. hjælpe dem med, ved at forblive respektfuld.

Vores debat starter dog ved "Elizabeth", og hun er uden skyggen af tvivl ikke del af ovenstående grupperinger. Hendes aktioner gør, at hun ikke fortjener respekt, at blive hørt eller andet end kritik og latterliggørelse - helt i stil med resten af MAGA-kulten der stormede The Capitol i forgårs.

Flying Dutchman

Jeg tror vores syn på Elizabeth er forskelligt. Hun kommer direkte fra en times Trumps peptalk ved han "Save America Rally". I modsætning til mange andre andre var hun ikke maskeret med MAGA-kasket, mundbind og hættetrøje.
Jeg får sgu mere medlidenhed med hende, end jeg får lyst til at grine af hende. Det betyder ikke jeg mener hun fortjener respekt, men at mange andre der faktisk deler hendes holdninger også får medlidenhed med hende. Jeg tror ikke baggrunden for hendes handlinger er den samme, som dem der smadrede sig hele vejen ind til kontorerne

Jeg har efterhånden svært ved at se en fremtid i Amerikansk politik. Grøfterne er efterhånden for store. Jeg kan ikke gennemskue om det er to partisystemet der er fejlet eller om det parterne indenfor to partisystemet og deres manglende samarbejdsvillighed der har fejlet. Trump har åbenlyst bare udnyttet denne splittelse og gjort den dybere.

På kort sigt håber jeg at der bliver meget kort proces med dem der stormede Capitol. Få dem sigtet med den lovgivning, som Trump selv har indført, og lad os håbe der bliver statueret eksempler med fængselsstraffe der er længere end livstidsdomme i Danmark. Demonstration er ok, men det her accepteres forhåbentligt ikke. Det var en direkte hån af demokratiet, som har gjort permanent skade.

Jeg tror ikke Biden kommer til at gøre en reel forskel, han kan dog holde situationen og status quo mere roligt da han fremstår som en der har bare nogenlunde diplomatiske evner. Men hvem ved, om Capitol bliver et new normal, måske er det gået op for de fleste (minus Mitch McConnell) at noget er helt helt galt og at der skal ske noget.

Hvad tror i der kan hjælpe? Er det en ændring af toparti systemet, er det flere forlig over midten (hvordan?) eller noget helt tredje?

@PST

Nej enig, jeg vrøvler. Jeg mente primært den europæiske presse. Jeg er helt enig med dig i betragtningen om de amerikanske kanaler.

Der er selvfølgelig kæmpestor forskel på, hvor sobert dækningen af ham har været, ligesom han ikke selv har gjort voldsomt meget for at man skal betragte ham seriøst.

Jeg mangler dog nogle gange vinklen på de politiske tiltag, hvor han rent faktisk har indfriet nogle af de, for hans vælgere, bærende politiske løfter. Set i det lys er dækningen til tider noget ensidig.

Men lad det da være sagt med det samme, at jeg så absolut ikke selv ser noget lys i manden, som så absolut fortjener den latterliggørelse som han har stillet sig selv i position til at få.

@FD

Got it, tak for svar.

@ UnderMåler

Det synes jeg, er en tam undskyldning på hendes vegne.

Hun kom hele vejen fra Knoxville, til en rally hvor det var kendt, at styrende elementer havde til formål at stoppe Kongressen i at anerkende Biden på den ene eller den anden måde.

Det var hendes valg.

Da Trump så siger, at de skal marchere mod The Capitol, gør hun det.

Det var hendes valg.

Da demonstrationen bryder igennem barriererne og trænger ind i The Capitol, var hun med.

Det var hendes valg.

Alt hun gjorde var hendes valg, fra A til Z. Det er s´gu tamt at trække "jeg gjorde bare som jeg fik besked på" kortet - det lugter for meget af "Wir hätten unsere Befehlen".

At hun så får pepperspray i æsken, fordi hun ikke kan opføre sig ordentligt, og står og tuder over det, har jeg kun kluklatter og hån tilovers for. Dem der deler hendes holdninger - altså, at der skal komme en revolution - har jeg heller ingen respekt og medlidenhed over for.

Ydermere repræsenterer hun ikke den gennemsnitlige Trump-vælger, hvorfor jeg til stædighed ikke forstår, du bliver ved med at inddrage alle dem, der IKKE var tilstede i DC og som IKKE stormede The Capitol - de har intet med alt det at gøre.

@Flying Dutchman

Der vedbliver vi med at være uenige men det er ganske normalt:-)

@Finessen
Vi ved jo at der en ting der for alvor kan samle USA. Tilstedeværelsen af en stærk ydre fjende. Problemet er at landet er ved at falde så meget fra hinanden at de nok ender med selv at skabe den ydre fjende

@ Undermåler

Ja da. Tak for en god debat og ikke mindst en god tone.

@ Tue

Jeg tror også, det har noget at gøre med, at kulturkløften mellem Europa og dele af USA er meget dybere, end vi hidtil har troet.

Den europæiske presse har formentlig langt hen ad vejen været oprigtig i sin kritik og opfattet latterliggørelsen som berettiget. Det er jo næsten umuligt at forestille sig en karakter som Trump lede en europæisk stat, bortset måske fra en eller anden obskur tidligere Sovjet-satellit. Han er antitesen til den klassiske europæiske statsmand, og meget få europæere fatter vel noget af, at amerikanerne kunne vælge ham til præsident.

Derudover har Trump haft en noget arrogant holdning til Europa, og hele spørgsmålet om NATO har næppe heller gjort ham mere populær, selvom en del europæere har medgivet, at han havde en pointe der.

Den europæiske foragt for Trump handler ikke kun om personen, men også om politikken, bl.a. hans flirten med slyngelstater og diktatorer, tror jeg. Det er jo også temmelig anti-europæisk.

Berlusconi fik også med grovfilen af den europæiske presse. Berettiget efter min mening. Men han gjorde da sikkert også noget godt for Italien trods alt.

Absolut fine pointer, men netop her savner jeg den amerikanske vinkel til tider. Jeg er fint klar over, at man ikke kan forvente, at den europæiske presse anlægger et pro-amerikansk synspunkt i forhold til Trumps udskejelser og hårde retorik overfor det amerikansk-europæiske samarbejde, men en del af hans valgløfter har netop gået herpå.

Man skal ingenlunde forherlige personen Trump, for som du skriver så har han lagt så rigeligt i kakkelovnen til at blive udstillet og udskammet, men netop hans livtag med Europa og Kina, betragter mange af hans støtter som relativt store sejre, blandt andet hvorfor hans popularitet efter 4 års udskejelser stadigvæk er af en anseelig størrelse.

Jeg var før valget til et seminar med flere USA-korrespondenter og eksperter og fælles for dem var, at de om ikke andet forsøgte at forstå vælgerne bag Trump, ikke tosserne bag det vi har set ved Capitol, men den almindelige amerikaner. Her kom flere, når de skulle forsøge at finde argumenter for hans fortsatte popularitet, med det synspunkt at Trump havde leveret på mange af de centrale løfter, blandt andet økonomisk og i forhold til den politiske linje i globale samarbejder.

At muren aldrig var blevet bygget og alle mexicanere ikke var blevet deporteret var der alligevel ikke nogen af hans vælgere der troede på reelt ville ske.

Måske lidt letkøbt, men nok ikke uden sandhed. Den vinkel har jeg lidt savnet, også i Danske medier.

Men omvendt set er det sgu nok svært at få plads til, når Trump har haft så enormt travlt med at sejle rundt retorisk.

Det er på sin vis positivt, at politikken har fået lov til at fylde mere i de amerikanske medier og i befolkningen, men amerikanerne har måske også været lidt naive. I så fald er mange nok vågnet op nu.

Personen Trump burde i mine øjne få alle advarselslamper til at blinke. Her har Europa en historie, der gør, at man nok er mere på vagt over for populister med fascistiske karaktertræk, om end der også er sket et skred i Europa over de senere årtier.

Det er farligt at negligere personen bag en politiker som Trump. Det ved især tyskerne alt om. De havde også engang en leder, der skabte arbejdspladser og fremgang. Det var der også andre samtidige europæiske ledere der gjorde, men uden at forfølge minoriteter og brænde verden ned.

Hitler er selvfølgelig det ekstreme eksempel. Pointen er, at uanset om politikken er nok så effektiv, skal der siges fra, når en præsidents moralske habitus er så alarmerende som i tilfældet Trump.