Snak

@ UnderMåler

Én af dine kolleger bringer om mandagen helt overlagt dig og din arbejdsplads i livsfare - heldigvis uden held. Om tirsdagen kommer han tilbage, gør som ingenting og spørger om du vil arbejde sammen om et projekt.

Her ville du så bare nikke ja og ligeledes gøre som ingenting - fordi forsoning og alt det jazz...

AOC og resten af det Demokratiske Parti har indtil videre været noget mindre hævngerrige og noget mere forsoningsvillige end man kunne antage - men der skal ligesom også være grænser og det skal ikke gå på bekostning af, at folk som Cruz, Hawley og Boebert skal stilles til ansvar for deres komplette uansvarlige ageren før og under angrebet på The Capitol.

´Forsoning´ (åbenbart dagens buzzord) kan jo passende starte ved, at det Republikanske Parti (som kan skele mod Cheney, Romney et. al.) griber i eget bryst og i det mindste erkender, at de som helhed har været dybt uansvarlige i de foregående fire år, hvor de ikke kun har faciliteret og opmuntret den værste præsident i amerikansk historie, men også legitimeret den mørke del på den amerikanske yderligtgående højre fløj, som GOP egentlig burde have holdt sig for gode for. Grahams, McCains og McConnells instinkter fra 2016 var jo rigtige, hvad angår Trump - så hvorfor de aldrig handlede efter dem, forstår jeg til stædighed ikke. Der findes altså en ret stor gråzone mellem at være imod den valgte præsident og at gøre og acceptere alt hvad manden siger.

FD. Alle er racister. Sådan må det nødvendigvis være, når man per automatik kategoriserer uenigheder som et udfald af racisme. I øvrigt en skam, at man har udpeget en DOJ, som ikke bare har racistiske tendenser som udgår fra kultur, uvidenhed eller magtsyge, men noget der ligner decideret racelære, hvor det genetiske bestemmer forskellene - og meget eksplicit fordelene - for visse frem for andre.

"AOC og resten af det Demokratiske Parti har indtil videre været noget mindre hævngerrige og noget mere forsoningsvillige end man kunne antage"

- Det er jeg uenig i, eftersom man gik til valg på healing og unity, og det efterfølgende har vist sig, at det (selvfølgelig) slet ikke har været intentionen eller strategien.

@ Matias

Nej, ikke alle er racister. Hvordan du kommer frem til den konklusion, står for egen regning. Hvis du hentyder til min kommentar om Taylor Greene (hvilket det må være, idet det er det eneste sted jeg har brugt termen racist), så kalder jeg hende racist fordi hun, du ved, er racist. Som i, hun ytrer sig racistisk.

- Det er jeg uenig i, eftersom man gik til valg på healing og unity, og det efterfølgende har vist sig, at det (selvfølgelig) slet ikke har været intentionen eller strategien.

Tja, GOP har - på trods af udmeldinger om det omvendte inden Bidens indsættelse - ikke vist sig samarbejdsvillige. Så er det også svært at ´forsone´. Det skal jo ikke satte en stopper for det koloenorme oprydningsarbejde her post-Trump, som Biden formentlig skal bruge fire år på at lave.

"Én af dine kolleger bringer om mandagen helt overlagt dig og din arbejdsplads i livsfare"

- Det var ikke tilfældet, blot fordi hun siger det. Der er ingen grund til at godtage en så vulgær overdrivelse. Donald Trump kan opildne, det har Ted Cruz slet ikke profilen til. Desuden er opildning af folk en ganske tværpolitisk evne. Bernie Sanders kunne såmænd også, da der blev påstået, at Republikanerne ville slå (dine) bedsteforældre ihjel. Ikke længere efter blev Steve Scalise skudt af en Bernie Sanders-tilhænger, der havde været meget optaget af den sag. Sådan er det jo. Hvis man maler et billede af sine opponenter som den pureste ondskab, øges sandsynligheden for den slags reaktioner.

Der er ingen forsoning, kun hævn og foragt. Fra begge sider. Godt det trods alt ikke er sådan herhjemme.

"Hvordan du kommer frem til den konklusion, står for egen regning"

- Det er den (eneste) logiske konklusion på en politisk samtale, hvor uenighed begrundes med det, der i sidste ende må tolkes som racisme.

"Tja, GOP har - på trods af udmeldinger om det omvendte inden Bidens indsættelse - ikke vist sig samarbejdsvillige"

- Hvis samarbejde og forsoning er spundet om, at man nu skal droppe sine mærkesager og forstå verden som Demokraterne, og løse de problemer, det parti finder vigtige, på den måde, samme parti finder rigtigt, så er der intet at samarbejde om. Jeg bebrejder ikke Demokraterne alene for det, for det er udtalt i begge lejre, at det er sådan, man ønsker at forvalte sin magt.

Flying Dutchman

Dit arbejdspladseksempel er ikke særligt sammenligneligt så det svarer jeg ikke på.

AOC og resten af det Demokratiske Parti har indtil videre været noget mindre hævngerrige og noget mere forsoningsvillige end man kunne antage - men der skal ligesom også være grænser og det skal ikke gå på bekostning af, at folk som Cruz, Hawley og Boebert skal stilles til ansvar for deres komplette uansvarlige ageren før og under angrebet på The Capitol.

´Forsoning´ (åbenbart dagens buzzord) kan jo passende starte ved, at det Republikanske Parti (som kan skele mod Cheney, Romney et. al.) griber i eget bryst og i det mindste erkender, at de som helhed har været dybt uansvarlige i de foregående fire år, hvor de ikke kun har faciliteret og opmuntret den værste præsident i amerikansk historie, men også legitimeret den mørke del på den amerikanske yderligtgående højre fløj, som GOP egentlig burde have holdt sig for gode for. Grahams, McCains og McConnells instinkter fra 2016 var jo rigtige, hvad angår Trump - så hvorfor de aldrig handlede efter dem, forstår jeg til stædighed ikke. Der findes altså en ret stor gråzone mellem at være imod den valgte præsident og at gøre og acceptere alt hvad manden siger.

Intet er sagt om at folk ikke skal stilles til ansvar, det skal gøres af dommere, ikke af politikere.

Du vil skriver jo nærmest at de også skal stilles til ansvar for at have støtett en demokratisk valgt præsident.

DEt er politik og du vil have politikere skal starffes for at være populistiske og pragmatisk eller bare ekstremt usympatiske. Det virker til du forventer en form for forsoning hvor det republikanske parti udfører en form for renselse og fjerne alle de yderligtgående elementer, som støtter Trump.
DEt kommer ikke til at ske. Det er fuldstændig urealistisk. Hvem kan fuld ud forvente at Republikanerne vil lave en intern borgerkrig, som vi splitte partiet fuldstændigt og rykke hele det politiske spektrum væk fra deres kerneværdier i mange år ud i fremtiden?

At Republikanerne vil komme til fornuft og udrense alle de grimme elementer der har vist sig i Trumpperioden lyder da fantastisk, men ikke realistisk.

Det var ikke tilfældet, blot fordi hun siger det.

Tja, det er jo ikke kun hende der siger det. Eller kun demokrater, for den sags skyld.

Cruz blev ved med at puste til ilden, velvidende at det kunne/ville bluse ud af kontrol. Var hans formål med det, at MAGA-kulten skulle storme The Capitol? Nej, formentlig ikke. Men det betyder ikke, at han ikke har handlet komplet uansvarligt og til det sidste faciliteret en gruppe mennesker, hvoraf det var kendt de var farlige og klare på at gøre hvad som helst.

@ Matias

Enig i din analyse. Som jeg læser indlægget, er det skrevet fra er konservativt perspektiv. Jeg tror, du kunne skrive nogenlunde det samme fra et liberalt perspektiv og ramme plet igen.

Spørgsmålet for mig er så: Hvem hælder mest benzin på bålet? Vi er enige om, at begge parter er slemme til det, men jeg vil vurdere, at republikanerne tager førertrøjen og går forrest i splittelsen med Trump og hele optakten til angrebet på kongressen som en evident indikator.

Det er måske forståeligt, eftersom de næppe kan vinde på deres politik i længden med bl.a. den demografiske udvikling i USA in mente. I hvert fald ikke deres klassiske konservative politik. Højrepopulisme er nok et bedre - om end kortsigtet - bet.

Opstarten af rabiate og ensporede tv- og radiostationer, udtalt brug af gerrymandering og lovgivning til at forhindre de "forkerte grupper" i at stemme og Clinton-sagen er eksempler på, hvor republikanerne har taget førertrøjen i forhold til at afspore og undergrave den demokratiske samtale og (mis-) bruge systemet til at bekæmpe modparten med ufine midler.

Afslutningen på Trump-æraen blotlagde, at det er så som så med det demokratiske sindelag dybt ind i det republikanske parti, og hvis ikke nogen af de andre nævnte forhold alarmerer republikanske støtter, så burde i hvert fald denne tilstand i partiet få alarmklokkerne til at bimle hos deres støtter.

Det er den (eneste) logiske konklusion på en politisk samtale, hvor uenighed begrundes med det, der i sidste ende må tolkes som racisme.

Igen, hvordan du kommer frem til den konklusion, står for egen regning. Det er ikke noget, jeg har givet udtryk for.

Hvis samarbejde og forsoning er spundet om, at man nu skal droppe sine mærkesager og forstå verden som Demokraterne, og løse de problemer, det parti finder vigtige, på den måde, samme parti finder rigtigt, så er der intet at samarbejde om.

Men nu har flertallet af den amerikanske befolkning - både i tal og mandater - også udtrykt et ønske om Demokratisk politik, i al fald den næste stykke tid, så det er der såmænd intet odiøst i.

Derudover stemmer det ikke. Biden og Demokraterne rakte allerede inden indsættelsen hånden ud og foreslog at samarbejde om både COVID-håndtering og rigsretssagen. Dengang udtrykte GOP stor vilje til det. Efter indsættelsen forsøger de at stonewalle Biden hvor de kan komme til. Forsoning sker kun hvis begge sider er indforstået med det.