Jeg tror ikke du kan tilsidesætte din subjektivitet ved holdningsspørgsmål. Præcis ligesom jeg ikke tror, at andre kan det. Og skulle du kunne det alligevel, er jeg sikker på, at det ikke ville være ret interessant. Så fortsæt hellere med at være dig.
Kritikken går på det forhold, at afsenderen ønsker at fremstå som den gode, fornuftige midtersøgende, endda lidt til højre, sådan i tanke. Så når selv han ikke kan se aktualiteten af et emne, så kan der jo ikke være noget at komme efter. Det er sådan et Hollywood-virkemimiddel, og det virker sikkert for en del af indlæggets modtagere. Problemet er selvfølgelig, at intet andet end hans egen beskrivelse, taler for, at det skulle være tilfældet. Hvis jeg skrev, at selv jeg som kommunist, synes at ELs politik er for venstreorienteret, så ville forhåbentlig kun de færreste tro mig, eftersom jeg i alle andre ord og handlinger, ikke er kommunist.
Jeg mener ikke at det nødvendigvis er demagogisk at sætte ord på en holdning, mange har. Skulle noget i dette tilfælde endelig være demagogisk, er det at degradere snakken til at være demagogisk. Det fungerer dog heldigvis ikke sådan, at den der først råber demagog, har ret i, at modparten er det. Jeg håber derfor snakken kan holdes fri for buzzord, der anvendes for at non-argumentere sig til, at devaluere værdien af andre holdninger og/eller andre personer.
Den amerikanske sjæl indkapsler bl.a. den personlige frihed, herunder personlig frihed til at være så fri for staten som muligt, ansvaret for eget liv osv. Mener man at dele af disse friheder langsomt (men sikkert) tages fra individet og i stedet deponeres hos staten, kan man selvfølgelig godt tale om, at den amerikanske sjæl er under angreb. Ligeledes kan man også tale om det, hvis man mener at der findes en amerikansk kernekultur, som presses af alt fra indvandring til personlige, økonomiske eller politiske interesser. Deri er der ikke så stor forskel fra debatten i Europa. Og netop Europa som dårligt eksempel på, at demokratiet og kernekulturen undergraves, bruges - måske med rette - som et forvarsel på, hvad der venter amerikanerne, hvis de bevæger ned ad samme vej.
Kritikken går på det forhold, at afsenderen ønsker at fremstå som den gode, fornuftige midtersøgende, endda lidt til højre, sådan i tanke. Så når selv han ikke kan se aktualiteten af et emne, så kan der jo ikke være noget at komme efter. Det er sådan et Hollywood-virkemimiddel, og det virker sikkert for en del af indlæggets modtagere. Problemet er selvfølgelig, at intet andet end hans egen beskrivelse, taler for, at det skulle være tilfældet. Hvis jeg skrev, at selv jeg som kommunist, synes at ELs politik er for venstreorienteret, så ville forhåbentlig kun de færreste tro mig, eftersom jeg i alle andre ord og handlinger, ikke er kommunist.
Jeg mener ikke at det nødvendigvis er demagogisk at sætte ord på en holdning, mange har. Skulle noget i dette tilfælde endelig være demagogisk, er det at degradere snakken til at være demagogisk. Det fungerer dog heldigvis ikke sådan, at den der først råber demagog, har ret i, at modparten er det. Jeg håber derfor snakken kan holdes fri for buzzord, der anvendes for at non-argumentere sig til, at devaluere værdien af andre holdninger og/eller andre personer.
Den amerikanske sjæl indkapsler bl.a. den personlige frihed, herunder personlig frihed til at være så fri for staten som muligt, ansvaret for eget liv osv. Mener man at dele af disse friheder langsomt (men sikkert) tages fra individet og i stedet deponeres hos staten, kan man selvfølgelig godt tale om, at den amerikanske sjæl er under angreb. Ligeledes kan man også tale om det, hvis man mener at der findes en amerikansk kernekultur, som presses af alt fra indvandring til personlige, økonomiske eller politiske interesser. Deri er der ikke så stor forskel fra debatten i Europa. Og netop Europa som dårligt eksempel på, at demokratiet og kernekulturen undergraves, bruges - måske med rette - som et forvarsel på, hvad der venter amerikanerne, hvis de bevæger ned ad samme vej.