Jussi
"Earths End, Pinot noir, Central Otago 2011
De fleste har vel smagt den efterhånden, men hvor er det dog liflig vin. Er det ikke efterhånden en tilsnigelse hele tiden at ville tale disse NZ-pinot´er burgundiske? Jo, det er de vel målt op mod andre oversøiske bud på druen, men jeg synes, der er ret så meget personlighed og typicitet i dem efterhånden, at de bør få lov at stå alene - eller som målestok for sine oversøiske venner."
Enig. Dog synes jeg de newsealandske pinot´er, jeg har smagt stadig er ret forskellige og befinder sig i et felt fra de meget lyse, ranke, burgundiske vine til mere sødlige og kraftigere sager tæt på øvrig oversøisk pinot. Earths End er vel ind mod midten af det felt mod det lettere bolchede? Er der en fællesnævner, er det måske snarere, at det altsammen er vellavet og der sjældent er nitter?I hvert fald det man kan få hos Seifert & co...
Jeg drikker Pencarrow 2011 i aften, hvor de røde bær og syrlig sommersaft på en elegant og let måde mødes med en snert af noget syrah´sk mørke og urtet? Aner ikke om det har noget på sig, men i givet fald er det måske netop det, der burde være de oversøiske venners mål og som de ofte rammer på NZ?